En million ekstra ladestandere til elbiler, flere cykelbaner i byerne og mere støtte til renoveringer af bygninger, så de kan blive mere energirigtige og miljøvenlige.
Det er blot nogle af de grønne tiltag, som EU’s nye milliardstore genopretningspakke skal bruges på, hvis det står til Europa-Kommissionen.
- Hvis vi påtager os den ekstra byrde med lån og tilskud samt et højere EU-budget, skal vi også sikre os, at det kan tage os ind i fremtiden og ikke i fortiden, lød det tidligere på dagen fra Frans Timmermans, der er ledende næstformand i kommissionen med ansvaret for netop den grønne omstilling.
I går fremlagde EU-Kommissionen sit udspil til en genopretningsplan, som skal forsøge at afbøde den historiske recession, som EU-landene lige nu står overfor. Planen består både at et større EU-budget for de kommende syv år samt en ny genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner.
Det er kommissionen, der skal ud at låne pengene til fonden, og to tredjedele af pengene skal gives som direkte tilskud til de lande, regioner og virksomheder, der er blevet hårdest ramt af pandemien. Men det er ikke tale om gratis penge uden betingelser, understreger Frans Timmermans.
Ingen penge fra kul til kul
Landene skal nemlig sikre, at pengene bliver brugt på blandt andet den grønne omstilling, der står højt på EU’s prioriteringsliste. Det bliver et af kravene i de genopretningsplaner, som landene skal aflevere til EU-kommissionen for at få gavn af fonden.
Samtidig fastholder EU-Kommissionen, at 25 procent af det kommende langtidsbudget, der i det nye udspil står til at ende på 8.200 milliarder kroner, skal bruges på grønne tiltag. Og der vil samtidig blive afsat flere penge til at hjælpe de mere kulafhængige lande, ikke mindst i Polen og andre østeuropæiske lande, med at skifte til vedvarende energiformer.
- Det er utænkeligt, at vi vil give støtte, som skal bruges til at bevæge sig fra kul til kul, sagde Frans Timmermans.
Ifølge næstformanden bør den økonomiske krise, som corona-pandemien har ført med sig, være en øjenåbner for de regioner og virksomheder, som eksempelvis er afhængige af fossile brændsler som kul.
- Den økonomiske krise har rejst et eksistentielt spørgsmål: Ønsker vi at genopbygge det, vi havde før, eller vil vi gribe muligheden til at omorganisere og skabe nye og anderledes job? I alle de beslutninger, vi skal tage, vil vi anvende princippet om 'ikke at gøre skade'. Derfor kan vi ikke have investeringer, der trækker os i den anden retning, lød det fra Frans Timmermans.
En øjenåbner
Hos Dansk Industri møder meldingen fra Europa-Kommissionen glæde.
- Det er et super godt signal, kommissionen nu sender. Klimaudfordringen er ikke blevet mindre under coronakrisen, og derfor skal vi adressere den med uformindsket styrke. Der skal investeres i grønne løsninger på tværs af alle sektorer, og genopretningsplanen kan bruges til at styrke klimaindsatsen, siger Troels Ranis, der er direktør for DI Energi.
Han tilføjer, at Danmark er blandt de førende lande, når det kommer til grønne og klimavenlige energiløsninger. Alene sidste år blev der eksporteret dansk energiteknologi og -service for 122,6 milliarder kroner, og derfor kan genopretningsplanen også blive en god forretningsmulighed for danske virksomheder.
- Europa er vores kernemarked, når det kommer til salg af grønne løsninger, og det vil det også være fremadrettet. Derfor er det godt, hvis der nu satses endnu mere på eksempelvis vedvarende energi og mere energieffektivisering i Europa, siger Troels Ranis.
En lignende melding kommer fra Thomas Heltborg Juul, der er administrerende direktør i delebilsordningen Green Mobility. Virksomheden har lige under 1.000 elbiler i dag, og ifølge Thomas Heltborg Juul er det ikke billigt at have dem kørende.
- Det er positivt, hvis man ligefrem kan bruge bagkanten af corona til at få sat mere skub i den grønne omstilling, siger han.
Regeringen: Det er fremragende
Hos regeringen bliver der også taget godt imod den grønne melding fra EU-Kommissionen. Her betegner udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som ellers er kritisk over for både størrelsen på det nye budget og udformningen af fonden, det som "fremragende", at en del af den skal målrettes grønne klimatiltag.
- Vi har en historisk chance, når det kommer til genopretningen af økonomien i Europa, at investere i en bred, grøn omstilling, som kommer klimaet og miljøet til gavn, siger han.
Det kommer dog ikke til at ændre den danske kurs over for det samlede udspil. Her kræver regeringen fortsat, at pengene i genopretningsfonden bliver givet som lån og ikke tilskud, der ikke skal betales tilbage.
- Vi går ind til forhandlingerne for at finde en løsning, som alle 27 lande kan se sig selv i, siger Jeppe Kofod.
Hos støttepartierne De Radikale og SF er man også glad for den grønne farve på genopretningspakken.
- Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for at kickstarte den grønne omstilling, hvor nogle europæiske lande har været lidt i slæbesporet, siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.
- Hvis man bare havde lavet en traditionel genopretningspakke, ville man ikke både have kunnet løse klimaproblemet og coronaproblemet. De to ting skal gå hånd i hånd, tilføjer SF's formand, Pia Olsen Dyhr.
Enhedslisten: Bare flotte ord
Til gengæld er Enhedslistens europaparlamentariker, Nikolaj Villumsen, knapt så begejstret.
- Det er flotte ord fra EU-kommissionens side, men det er ikke gode hensigtserklæringer, vi mangler. Vi mangler derimod handling bag ordene, og her er det dybt problematisk, at kommissionen lægger op til at øge EU-budgettet og derved putte flere penge i kulsorte projekter, siger han med henvisning til kommissionens ønske om at øge EU’s næste langtidsbudget til. 8.200 milliarder kroner over syv år.
- Her vil man fastholde en gigantisk del af budgettet til landbrugsstøtten, der er med til at ødelægge klimaet, og det er et problem. Der er brug for en massiv omprioritering i det nuværende budget, siger han og understreger, at der bør fastsættes skrappe krav til modtagerne af den nye genopretningspakke.
- Der bør stilles klokkeklare krav til virksomhederne, så man sikrer, at de er grønne. Ellers risikerer vi at spilde år i den grønne omstilling, siger Nikolaj Villumsen.
Hos miljøorganisationen Greenpeace er man også skeptisk over EU’s genopretningsplan.
- Planen indeholder flere iøjnefaldende "grønne muligheder", herunder ordninger til at renovere ens hjem, skatter på engangsplastaffald samt skatteindtægter fra digitale giganter som Google og Facebook. Men den tager ikke højde for problemet vedrørende den nuværende støtte til gas, olie, kul og det industrialiserede landbrug, som er nogle af de største drivkræfter i forhold til klima- og miljønødsituationen, lyder det i en pressemeddelelse.