Cypern giver sig efter hårdt pres: EU-landene er klar til sanktioner mod Hviderusland

Samtidig truer EU Tyrkiet med sanktioner, hvis landet bliver ved med at provokere Cypern og Grækenland.

EU-landene anerkender ikke resultatet af det hviderussiske præsidentvalg den 9. august. Nu vil de sætte hårdt ind mod en række af de personer, som blandt andet beskyldes for at have stået bag valgsvindlen. (Foto: - © Scanpix)

Det er helt uacceptabelt, den måde det hviderussiske regime i den seneste tid har slået hårdt og voldsomt ned på fredelige demonstranter og oppositionspolitikere, som er gået på gaden for at vise deres utilfredshed med styret i landet.

Det er budskabet fra EU-landenes ledere, efter at de natten til fredag er blevet enige om at indføre sanktioner mod omkring 40 centralt placerede hviderussere, som blandt andet menes at stå bag de voldelige aktioner mod demonstranterne.

- Borgerne i Hviderusland har ret til selv at bestemme deres egen fremtid, sagde rådsformand Charles Michel, som ledte forhandlingerne mellem stats- og regeringscheferne ved topmødet i Bruxelles.

EU-landene anerkender ikke resultatet af Hvideruslands omstridte præsidentvalg fra august, hvor Alexander Lukasjenko ifølge den officielle optælling genvandt magten med 80 procent af stemmerne.

Derfor håber de, at sanktionerne, som blandt andet tæller indrejseforbud til EU og fastfrysning af formuer i Europa, kan presse det hviderussiske styre til at ændre kurs og løslade de folk, der er blevet fængslet siden valget.

- Jeg er meget glad for, at der nu endelige er en vej fremad i forhold til sanktionerne. Der vil ikke være nogen straffrihed for dem, der er ansvarlige for den hårde kurs mod demonstranterne og oppositionspolitikerne, lød det fra Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen.

Her kan du se, hvorfor præsidentvalget i Hviderusland har skabt så meget debat:

Cypern strittede imod

Det var dog ingen let opgave for EU-landene at blive enige, for Cyperns regering har i ugevis strittet imod og blokeret for sanktionerne mod det, der ofte bliver kaldt 'Europas sidste diktatur'.

Cyprioterne krævede nemlig inden mødet, at der også blev indført sanktioner mod Tyrkiet, som for tiden borer efter naturgas i havet ud for middelhavsøens kyst, hvis de skulle sige god for at straffe hviderusserne. Cypern mener, at de tyrkiske boringer er en ulovlig provokation mod landet, og derfor ville de straffe styret i Ankara.

Men den tilgang, hvor man kobler to uafhængige sager sammen, blev mødt med store protester fra en række af de andre medlemslande, herunder Danmark, der ikke bakker op om sanktioner mod Tyrkiet.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har EU-landene brug for et velfungerende forhold til tyrkerne, ikke mindst når det kommer til at håndtere de tusindvis af flygtninge og migranter, der bruger Tyrkiet som transitland på rejsen mod Europa.

- Det er vigtigt at stå fast på, at vi ikke må tage hinanden som gidsler. Risikoen er et handlingslammet EU, og det er det sidste, der må ske, sagde hun da hun torsdag eftermiddag ankom til topmødet i Bruxelles.

EU-lederne havde under mødet en timelang diskussion om tyrkernes gasboringer, der også finder sted i et område, som grækerne mener tilhører dem.

Her blev de enige om, at boringerne er både ulovlige og en provokation. Men trods kravet fra cyprioterne blev der ikke indført sanktioner mod Tyrkiet.

I stedet blev EU-lederne enige om at fortsætte dialogen med den tyrkiske regering og blandt andet arbejde for at styrke handelsforbindelserne samt modernisere toldunionen, som tyrkerne har presset på for igennem længere tid.

Men kommissionsformanden understregede dog efterfølgende, at sanktioner kan komme på bordet, hvis ikke de tyrkerne stopper deres nuværende adfærd og bliver ved med at krænke Grækenlands og Cyperns territoriale suverænitet.

- Så vil EU benytte alle sine redskaber og forhåndenværende muligheder. Vi har en værktøjskasse, som vi kan tage i brug omgående, lød truslen fra Ursula von der Leyen.

- Vi har på det kraftigste genbekræftet solidariteten med Grækenland og Cypern, og det er helt tydeligt, at ingen kan drive en kile ind mellem os, tilføjede hun.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, understregede efterfølgende, at nattens kompromis sender "et meget klart og tydeligt signal til Tyrkiet, når kommer til Grækenland og Cypern" - men som samtidig opfordrer til dialog.

- Vi bliver nødt til at vise, at vi står fast, og at vi er tydelige, uden at vi er med til at eskalere situationen, sagde han ifølge EU-mediet Politico.

EU-topmødet fortsætter i dag.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk