Dagbog afslører missionærs tanker før han blev dræbt på isoleret ø: 'Er denne ø Satans sidste højborg?'

Ifølge ekspert ved man utrolig lidt om det stammefolk, som missionær opsøgte over tre omgange.

En sentinelesisk mand affyrer sin pil mod en helikopter, da den fløj over øen for at vurdere stammefolkets velbefindende efter tsunamien i december 2004. (Foto: handout © Scanpix)

Meget tyder på, at en 26-årig amerikansk mand lørdag mistede livet, da han forsøgte at komme i kontakt med befolkningen på den lille ø North Sentinel Island i Det Indiske Ocean.

Stammefolket, der lever totalt isoleret fra omverdenen, afviste John Allen Chau ad flere omgange, inden det kostede ham livet. Efter første forsøg på at nærme sig øen, vendte han tilbage såret af pileskud.

Anden dag måtte han svømme tilbage til fiskerbåden, der havde sejlet ham til øen, da øboerne havde knust hans kano.

Tredje dag vendte han aldrig tilbage. Fra båden kunne de fiskere, der ulovligt havde sejlet ham øen, se stammefolkene slæbe rundt på et lig på stranden.

John Allen Chau trodsede et forbud mod at nærme sig øen og dens befolkning, fordi han ville missionere det kristne budskab. Det fortæller han sin dagbog, som den amerikanske tv-station CNN citerer fra.

- I tror måske, at jeg er skør, men jeg tror, det er prisen værd at bringe Jesus til disse folk. Gud, jeg vil ikke dø, skrev amerikaneren ifølge CNN i sin dagbog efter andet forsøg på at komme i kontakt med stammefolket.

I dagbogen spurgte han også Gud, om North Sentinel Island var "Satans sidste højborg".

John Allen Chau var rejst til Indien på et turistvisum og var velvidende om forbuddet mod at tage kontakt til stammefolket på North Sentinel Island. (Foto: Sarah Prince © Scanpix)

Alle forsøg afvist

Det er langt fra første gang, at forsøg på kontakt med befolkningen på North Sentinel Island er blevet afvist.

Det fortæller Peter Birkelund Andersen, lektor på institut for Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet og med indgående kendskab til befolkningen i det område.

- Når man har prøvet at komme i kontakt med befolkningen, og det er jo noget, som antropologerne og embedsfolk har gjort regelmæssigt, så har befolkningen afvist. De har truet med bue og pil og forsøgt at undgå kontakt, handel, bytte – alting, siger han.

I 1990 lykkedes det antropologer at komme tæt nok på øen til, at de kunne udveksle kokosnødder med sentineleserne uden at blive angrebet. Det er den eneste succesfulde interaktion med øboerne nogensinde. Der har ikke været nogen siden, fortæller Peter Birkelund Andersen.

- Der er muligvis en erfaring hos øboerne om, at der er trussel og pres på andre måder end bare en enkelt missionær, der fremturer helt ekstremt.

Her kan du se billeder fra kontakten i 1990:

Intet sprog, ingen studier

Ifølge Survival International, en organisation, der arbejder for beskyttelsen af stammefolk, har sentineleserne beboet øen i Det Indiske Ocean i op mod 55.000 år.

Alligevel ved man meget lidt om stammen, fortæller Peter Birkelund Andersen.

- Der er ikke nogen antropologer, der taler deres sprog, der er ingen, der har været i land og lavet længere, grundige – eller for den sags skyld korte, studier af dem. Så man ved meget lidt.

Det er også svært at sige, præcis hvor stor en stamme sentineleserne er. Vurderingerne af stammens størrelse kører op og ned, fortæller Peter Birkelund Andersen og fortsætter:

- Man har antaget, at de er svundet fra en 5-600 til væsentligt under det, og nu hører jeg igen, at de kan være lidt mere end det, de kan være oppe på en 5-600 igen. Men det er ikke reelle overvejelser. Det er baseret på, hvor mange mænd, man har set på kysten, når man har været inde, og hvor mange bopladser der er, man kan se, når man overflyver. Det er ikke en folketælling.

Sentineleserne, som bor på North Sentinel Island, er en af omkring 100 tilbageværende stammer i verden, der lever uden mærkbar kontakt med omverdenen. (Foto: Gautam Singh © Scanpix)

Ofre for udbytte

For at beskytte ø-befolkninger på Andamanerne og Nicobarerne i Det Indiske Ocen har Indien siden 1956 forbudt kontakt med stammefolk som sentineleserne, undtagen fra de ganske få mennesker, som myndighederne bemyndiger til det.

Det er både af hensyn til stammefolkenes oprindelige kulturer, men også for at beskytte dem mod sygdomme, som deres immunforsvar ikke hamle op med, som influenza og mæslinger.

Det er dog en lovgivning, man har blødt lidt op i de seneste år, blandt andet for at give medlemmer af stammefolk mulighed for at slutte sig til det resterende samfund.

Af samme grund har den indiske stat, som ellers i mange år har kæmpet for at beskytte udsatte befolkningsgrupper, været tilbageholdende med at oprette egentlige reservater, som det er tilfældet med North Sentinel Island.

Men opblødningen af lovgivningen på området har skabt protester i civilsamfundet, fortæller Peter Birkelund Andersen.

- Man mener, at de stammer, der kommer øget kontakt til, tager skade af det og bliver udnyttet af turister, og de folk, der befordrer turisterne derhen.

- Noget af det, som stammegrupperne oplever, når de går ind i det resterende samfund, er, at de havner i en meget ussel bundposition. Og det er et af problemerne, som den indiske stat, og de folk, der så skal mere-integreres i samfundet, har.

Samtlige syv personer, der medvirkede til John Allen Chaus rejse til North Sentinel Island er blevet anholdt.

Missionærens familie siger til CNN, at de tilgiver stammen for at have dræbt ham. De beder samtidig myndighederne om at løslade de syv personer, der er i myndighedernes varetægt.