Ruslands krig i Ukraine. Israels angreb i Mellemøsten og øget splittelse mellem landene.
Udfordringerne er til at føle på, når Danmark fra 1. januar får plads ved FN's Sikkerhedsråd. Omkring det hesteskoformede bord i FN-bygningen i New York sidder repræsentanter for 15 lande, hvoraf fem af dem er permanente medlemslande.
De ti øvrige lande er valgt for en toårsperiode, og det er altså den gruppe, Danmark i 2025 og 2026 bliver en del af.
Christina Markus Lassen er Danmarks FN-ambassadør i New York. Hun har sammen med flere af de danske ansatte i FN-hovedkvarteret holdt møder med FN-repræsentanter fra de øvrige lande for at få Danmark valgt til posten.
Hun siger, at Danmark med sit medlemskab bliver løftet op i en anden udenrigspolitisk vægtklasse, når 2024 bliver til 2025.
- Vi kommer til at sidde med ved bordet, når nogle af de virkelig store udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger træffes. Det er en lejlighed til at give vores bidrag til at fremme fred og sikkerhed på et tidspunkt, hvor det internationale samarbejde virkelig er udfordret, siger Christina Markus Lassen.
Det er ikke ofte, at et land som Danmark får lov til at sidde ved Sikkerhedsrådets bord. Senest, det skete, var i 2005 og 2006.
Danmark er denne gang kommet med i Sikkerhedsrådet med en høj opbakning blandt de andre lande. Hele 184 stemte for ud af de 193 lande, der er med i FN, siger Christina Markus Lassen.
Ifølge hende har Sikkerhedsrådet mere end 400 møder om året. Det svarer til, at der er et til to møder hver eneste dag.
- I dag er det det eneste sted, hvor USA, Kina og Rusland sidder og taler med hinanden på daglig basis. Det kan være, de ikke bliver enige, men i det mindste er der en dialog, og der bliver rent faktisk truffet beslutninger, så det er et vigtigt forum, siger hun.
Små lande kan skabe kompromiser
Spørgsmålet er så, om nogen af de store elefanter ved bordet overhovedet gider at lytte til Danmarks holdning.
Men Christina Markus Lassen mener faktisk, at de ti mindre ikke-permanente lande kan have stor indflydelse.
- I løbet af de senere år har de ti lande fået mere indflydelse, som desværre er sket, fordi de fem permanenter ikke kan blive enige. Men det giver de små lande mere spillerum til at skabe kompromiser og løsninger, siger hun.
Her peger hun blandt andet på, at Schweiz og Malta har haft betydning for, at resolutioner og fredsbevarende operationer er kommet igennem eller videreført.
Flere emner, som Danmark vil fokusere på
Mens Danmark sidder med ved bordet, vil det særligt være kvinder, fred, sikkerhed, klima og humanitær folkeret, fortæller hun.
- Sudan har en af de voldeligste konflikter lige nu, og vi håber, vi kan få en smule fremdrift i beskyttelsen af civile. Vi har en ny situation i Syrien, hvor vi skal sikre, landet ikke ender i en ny borgerkrig, og så skal vi inddrage kvinder i fredsprocesser og sikre, at man får håndteret de meget voldsomme seksuelle overgreb i konflikter, siger Christina Markus Lassen.
Så hvis man om to år skal se tilbage på Danmarks medlemskab, hvad skal vi så have opnået, før det kan kaldes en succes?
- Jeg tror, vi skal være meget forsigtige med at opstille succeskriterier i den nuværende situation. Men vi håber, at Danmark bliver set som et land, der har været konstruktive og bygget bro og været med til at stå på mål for de svageste i rådet og den humanitære folkeret.
Du kan lytte til hele interviewet med Christina Markus Lassen i 'P1 Orientering'.