Danmark er bagud på point: I dag forsøger EU at løse flygtningekonflikt

EU-kommissionen er klar med længe ventet udspil til en ny asyl- og migrationspolitik.

Det er ikke lykkedes EU-landene at nå til enighed om en ny asyl- og migrationspolitik i de seneste år. Nu kommer EU-kommissionen med et nyt udspil, der skal forsøge at løsne op for fronterne. (Foto: laszlo Balogh © Scanpix)

Der er lagt op til endnu en halvleg i en af de mest højspændte - og langstrakte - politiske konflikter i Europa, når EU-kommissionen senere i dag præsenterer sit længe ventede udspil til en ny asyl- og migrationspagt.

Sidste år søgte knap 700.000 personer om asyl i et af de 27 medlemslande, viser tal fra EU's egen statistikbank. Og det er første gang siden den store flygtningekrise for fem år siden, at tallet er begyndt at stige igen.

Men hvorfor er det, at EU’s medlemslande har så svært ved at blive enige om en ny asyl- og migrationspolitik, når de samtidig er utilfredse med den nuværende?

Få overblikket her:

Hvorfor er der ifølge EU-kommissionen brug for en ny asyl- og migrationspagt?

Det sendte chokbølger igennem Europa, da borgerkrigen i Syrien for fem år siden sendte hundredtusindvis af mennesker på flugt mod Europa. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det er det, fordi EU's nuværende asyl- og migrationspolitik ifølge politikere i både Bruxelles og de europæiske hovedstæder ikke fungerer længere.

- Det er regeringens holdning, at det nuværende asylsystem har slået fejl, lød det sidste år fra udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

Asylsystemet har ikke virket i mange år, men det blev særligt tydeligt under flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor mere end én million mennesker kom til Europa og satte landene under et enormt pres.

Det er aldrig kommet op at køre igen, selvom de europæiske politikere flere gange har forsøgt at løse det. De er nemlig dybt uenige om, hvordan et nyt system skal se ud, og i stedet har de forsøgt sig med midlertidige lappeløsninger, deriblandt en milliarddyr flygtningeaftale med Tyrkiet, som skulle bremse tilstrømningen til Europa.

Men det går ikke længere, mener EU-Kommissionen, som nu går efter at lande et holdbart kompromis. For hvis der kommer en ny flygtningekrise, som den vi oplevede i kølvandet på borgerkrigen i Syrien, nytter det ikke noget, at EU-landene ikke har reglerne på plads, lyder det.

Hvad er problemet med det nuværende asyl- og migrationssystem?

Moria-lejren på den græske ø Lesbos er i den seneste tid blevet symbolet på problemerne med EU's asyl- og migrationspolitik. (Foto: YARA NARDI © Scanpix)

Som EU-reglerne er i dag, kan en asylansøger kun få behandlet sin sag i ét medlemsland - og man skal som udgangspunkt søge om asyl i det første land, man ankommer til.

Det vil altså sige, at en syrer eller en iraker, der kommer i land på den græske ø Lesbos, skal søge om asyl i Grækenland - og ikke Tyskland, Sverige eller Danmark, selvom personen kunne ønske det.

Det har sat flere af middelhavslandene, der modtager en stor andel af asylansøgerne fra Mellemøsten og Afrika, under pres. Derfor vil EU-kommissionen revidere reglerne bag den såkaldte Dublin-forordning, så der kommer en ny ansvarsfordeling og mere solidaritet mellem landene.

Alle lande i Europa skal yde deres bidrag, som kommissionsformand Ursula von der Leyen formulerede det i sidste uge. Ellers risikerer man ifølge kommissionen, at der er enkelte lande, som sidder tilbage med problemerne.

Hvad ved vi ellers om den nye asyl- og migrationspagt?

Ifølge EU-kommissionen er der brug for mange forskellige tiltag - alt fra søredning og et mere effektivt asylsystem til skrappere kontrol med de ydre grænser - hvis landene skal blive enige om en ny asyl- og migrantpolitik. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Der er lagt op til et større kludetæppe af forskellige tiltag, som til sammen skal forsøge at løse problemet.

Helt overordnet er der ifølge Ursula von der Leyen brug for en mere 'menneskeværdig og medmenneskelig' tilgang til spørgsmålet.

Europa har en moralsk forpligtelse til at redde alle, der kommer i havsnød på havet, mener formanden. Og det skal være slut med flygtningelejre som den overfyldte Moria-lejr på Lesbos, der tidligere på måneden brændte ned og efterlod omkring 13.000 mennesker uden tag over hovedet.

Helt konkret skal landene blive både bedre og hurtigere til at spotte dem, der har ret til at søge asyl, og sende de resterende retur. Asylbehandlingen skal også speedes op, så folk hurtigere får afklaring på deres situation - og blive sendt tilbage, hvis det er tilfældet, så de ikke når at slå rødder i Europa.

Derudover skal EU's ydre grænser styrkes, og der skal slås hårdere ned på de menneskesmuglere, som tjener store summer på at fragte folk fra eksempelvis Nordafrika og Mellemøsten til EU.

Men EU-landene skal også styrke forholdene til de lande, som mange af asylansøgerne og migranterne rejser fra. Hvis de er klar til at hjælpe og tage imod afviste asylansøgere og hjemsendte migranter, kan de forvente ekstra støtte og hjælp. Omvendt lægger EU også op til at straffe de lande, der ikke vil samarbejde.

Krisen i den nu nedbrandte Moria-flygtningelejr har sat skub på asyldebatten i EU. I sidste uge besøgte DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, øen, hvor man var i gang med at etablere en midlertidig lejr. Se mere i videoen foroven.

Hvor står Danmark?

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Regeringen mener grundlæggende, at flygtninge skal hjælpes så tæt på konflikterne som muligt. Ifølge udlændingeministeren kan Danmark hjælpe 'flere og bedre', når pengene bliver sendt til nærområderne. Og hvis de alligevel ønsker at søge om asyl i Europa, skal sagsbehandlingen finde sted uden for EU's grænser.

Derfor arbejder regeringen målrettet for at etablere såkaldte modtagecentre i eksempelvis Nordafrika eller Mellemøsten, hvor folk kan få behandlet deres asylansøgninger. Men den ide afviste EU-kommissær Ylva Johansson, der har ansvaret for den nye asyl- og migrationspagt, blankt over for Altinget i sidste uge. Det vil være det samme som at 'eksportere retten til asyl', og det kommer ikke til at ske, understregede hun.

Trods afvisningen kæmper regeringen videre med sit forslag. Og den er endda klar til at gå enegang, hvis det skulle være.

Derudover afviser regeringen blankt enhver form for tvungen omfordeling af asylansøgere, som flere andre lande, herunder Grækenland, ellers har efterspurgt. Her står Danmark sammen med blandt andet Østrig, Ungarn og Polen, der ligeledes er imod, at asylansøgere skal omfordeles mellem medlemslandene.

Der er dog ingen tvivl om, at kommissionens udspil vil blive nærlæst i Udlændingeministeriet, når det er blevet fremlagt. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark egentlig ikke i EU's asyl- og migrationspolitik. Men vi har indgået en særaftale, så vi alligevel deltager i Dublin-forordningen. Men alt det, herunder retten til at sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande, kan blive påvirket af de kommende forhandlinger.

Hvad så nu?

Ylva Johansson, der er kommissær for indre anliggender, tror selv, at der kan landes en aftale. Men det bliver svært, understreger hun. (Foto: pool © Scanpix)

Når EU-Kommissionen har fremlagt sit udspil, er det op til medlemslandene at forhandle den nye asyl- og migrationspolitik på plads.

Det er ikke lykkedes i de seneste fem år, så det er uvist, hvornår det i givet fald kommer til at ske. Selvom der kommer færre flygtninge til Europa end under flygtningekrisen for fem år siden, er asyl- og migrationsspørgsmålet fortsat et, der kan skabe stor debat i de enkelte medlemslande - og i Bruxelles.

Og EU-kommissær Ylva Johansson er udmærket klar over, at det bestemt ikke bliver nogen nem opgave at løse.

Hun har i flere interviews, heriblandt med Financial Times, gjort det klart, at ingen medlemslande vil 'råbe hurra' og være tilfredse med alle dele af det nye forslag. Trods det tror hun, at de nok skal blive enige denne gang.

- Men alle vil kunne indse, at det her er et afbalanceret kompromis, som kan være acceptabelt for alle, sagde hun til Altinget.

Facebook
Twitter