Danmark er klar til at slække på hårde corona-krav i EU

Udenrigsministeren understreger nu, at regeringen er klar til kompromis.

Udenrigsministeren svarede i morges på spørgsmål om Danmarks udmelding i weekenden. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Danmark vil ikke være med til at give direkte tilskud til de EU-lande, områder og virksomheder, der er blevet hårdt ramt under coronakrisen. Pengene skal derimod gives som lån, som skal tilbagebetales over tid.

Det var det klare budskab fra den danske regering, da den i weekenden offentliggjorde sit udspil til EU’s nye genopretningsfond, som skal hjælpe medlemsstaterne på fode igen efter coronakrisen.

- Hvad vi derimod ikke kan gå med til, er nogen form for instrumenter eller tiltag, der fører til fælles gældsstiftelse eller markante stigninger i EU-budgettet, lød det blandt andet i det fælles forhandlingspapir, som Danmark sammen med Sverige, Østrig og Holland – der i Bruxelles går under navnet 'de sparsommelige fire' – offentliggjorde i lørdags.

Men nu lægger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) op til en blød mavelanding, når forhandlingerne om både genopretningsfonden og EU’s kommende langtidsbudget snart går i gang.

- Vi har gjort vores holdninger klar sammen med andre lande. Vi deltager i debatten, og det, synes jeg i øvrigt, er vigtigt. At vi ikke bare mener noget, men også foreslår noget, og så er hele øvelsen, hvordan vi så lander et kompromis, som alle 27 EU-lande kan se sig selv i, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Folketingets europaudvalgsmøde her til morgen, og tilføjede:

- Det kompromis handler ikke så meget om, hvorvidt vi skal gøre noget i kølvandet på Covid-19 for at genoprette vores økonomi. Det er vi allesammen enige om. Det handler mere om, hvordan vi sikrer en logik i ansvar i forhold til, hvordan man betaler regningen efterfølgende, og hvordan man skruer det sammen på en måde, der er rimelig for alle lande, sagde han.

Merkel og Macron presser på

Det var Tyskland og Frankrig, der i sidste uge foreslog at etablere en enorm redningsfond på omkring 3.725 milliarder kroner til de regioner, virksomheder og sektorer, der er blevet hårdest ramt under krisen.

Står det til kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron skal EU-landene i fællesskab låne pengene, og de skal gives som direkte tilskud, der altså ikke skal betales tilbage til dem, der får brug for mest hjælp.

- Helt sikkert er det, at disse 500 milliarder euro ikke skal betales tilbage af modtagerne, lød det fra præsident Emmanuel Macron under pressemødet.

Udspillet mødte opbakning fra Europa-Kommissionen, som i morgen præsenterer sit udspil til en genopretningsfond.

- Jeg byder det konstruktive forslag fra Frankrig og Tyskland velkommen. Det anerkender omfanget og størrelsen af de økonomiske udfordringer, som Europa står overfor, lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Men den danske regering har dog fra begyndelsen af afvist fælles gældsstiftelse på EU-niveau.

- Faren ved at hæfte for hinandens gæld er, at man flytter noget af ansvaret for den nationale finanspolitik fra det enkelte land til nogle andre. Der bliver vi nødt til hver især at tage ansvaret, lød det i sidste måned fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Men allerede inden forhandlingerne med de andre EU-lande er gået i gang, melder regeringen ud, at de godt ved, at de ikke får hele deres plan igennem:

- Nu går vi med det afsæt konstruktivt ind i drøftelserne for at arbejde for et fornuftigt og rimeligt kompromis, så vi kan hjælpe dem, der er hårdest ramt. Det er også i vores egen klare interesse, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod på Folketingets europaudvalgsmøde her til morgen.

En udmelding, som SF's medlem af europaudvalget, Rasmus Nordqvist, straks kvitterede for:

- Jeg er glad for at høre, at man går ind i det her for at lave et konstruktivt kompromis, for det bliver nødvendigt, sagde han.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, præsenterede i sidste uge sammen med den tyske kansler, Angela Merkel, sit udspil til en ny EU-genopretningsfond. (Foto: KAY NIETFELD © Scanpix)

Parlamentet kritiserer

Udover udspillet til genopretningsfonden præsenterer Europa-Kommissionen i morgen også sit reviderede udspil til det kommende langtidsbudget, der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet.

Det er den budgetramme, som kommer til at afgøre, hvor mange penge EU har at gøre godt med i de kommende syv år. Og også her lægger Danmark sammen med de tre andre sparelande op til et budget, der er noget mindre end det, som indtil nu har ligget på forhandlingsbordet, og som en lang række lande bakker op om.

Men den danske position har allerede vakt en del opsigt i Bruxelles. Ikke mindst i Europa-Parlamentet, hvor formanden, David Sassoli, i går rettede en hård kritik mod Danmark og de tre andre sparelande.

- Jeg vil appellere til deres ansvarsfølelse. Der findes hverken sparsommelige lande og snylterlande. Der findes derimod lande, der er klar over, hvor alvorlige de udfordringer, vi står overfor, er – og så lande, der ikke gør det, sagde David Sassoli, der selv er socialdemokrat, i går til en gruppe journalister.

Han pegede på, at alle medlemslandene – ikke mindst Danmark, Holland, Sverige og Østrig – nyder godt af det indre marked, og at det derfor også kommer til at gå ud over dem, hvis de resterende lande ikke kommer op i gear hurtigst muligt.

- Vi skal ikke bruge tiden på ufleksible holdninger, men derimod på genopbygning. Ellers ender vi med et Europa, der bevæger sig i forskellige hastigheder, sagde han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter