Danmark går i vejen for de store EU-lande: 'Der venter et politisk slagsmål af dimensioner'

Mette Frederiksen er blandt de fire europæiske ledere, der ikke er tilfredse med Merkel og Macrons udspil til en kæmpe EU-fond.

Mette Frederiksen og resten af den såkaldte "sparebande" er ikke tilfreds med forslaget om at bruge mange milliarder på tilskud. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Danmark har kurs mod en kollision med EU's største lande.

Det sker, efter Tysklands

kansler
, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i mandags præsenterede et forslag om at oprette en enorm genopretningsfond på 3.725 milliarder kroner, der skal hjælpe Europa tilbage på fode efter coronakrisen.

Den magtfulde duo vil have, at pengene bliver givet i

tilskud
til virksomheder,
brancher
og
regioner
, der er presset af coronakrisen.

Men den model er Danmark, Sverige, Holland og Østrig ikke tilhængere af, fremgår det af et modsvar, som landene i dag er kommet med.

Landene vil blandt andet have, at der bliver tale om lån i stedet for

tilskud
.

Derfor er Mette Frederiksen nu "på direkte kollisionskurs" med EU's største

medlemslande
, siger DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, som peger på, at både Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien ønsker fonden.

- Der venter et politisk slagsmål af dimensioner, lyder vurderingen fra EU-korrespondenten.

Diametrale modsætninger

Det fransk-tyske forslag om store

tilskud
svarer til en fordobling af EU's
budget
de kommende tre år.

Men det er altså en tanke, som Danmark, Østrig, Holland og Sverige ikke bryder sig om.

Derfor er ’sparebanden’ eller ’gnier-gruppen’, som de fire lande nogle gange kaldes i Bruxelles, kommet med et modsvar, der er nærmest diametralt modsat de store landes

udspil
, fortæller Ole Ryborg.

Her ønsker man altså blandt andet, at der er tale om lån i stedet for

tilskud
.

- Og hvis der skal gives lån, så skal de ovenikøbet komme med betingelser. Så hvis Italien vil låne penge, så skal den danske finansminister være med til at bestemme, hvilke økonomiske

reformer
Italien skal gennemføre for at kunne låne pengene, siger Ole Ryborg.

Slagsmål i sigte

EU-korrespondenten påpeger, at Danmark og de tre andre sparelande også har meddelt, at de vil have skåret i EU's

budget
, ud fra argumentet om at der nu er brug for flere penge nationalt.

- Alligevel vil Danmark, Østrig, Holland og Sverige have rabat på deres indbetalinger til EU-budgettet, fortæller Ole Ryborg.

Derfor venter der et stort politisk slagsmål forude, vurderer han.

- Mette Frederiksen sidder i en position, hvor hun - hvis hun vil - faktisk har mulighed for at forhindre Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien i at indføre en fond, som de havde forestillet sig.

- Så på den måde står statsministeren i en stærk position, men det er altså også ganske usædvanligt at se en dansk statsminister lægge sig ud med de fire største

EU-lande
i så voldsom grad, som der er lagt op til her.

Facebook
Twitter