Danmark har en 'fuldstændig mindblowing' model for at håndtere børn og Syrienskrigere

En af skaberne af modellen forklarer, hvordan Danmark håndterer radikaliserede statsborgere.

(Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

Normalt er politikere herhjemme ikke sene til at fremhæve, når Danmark klarer sig godt. Se spørgsmål om klima og opgørelser over lykke.

Men når det kommer til at hjemtage børn med tilknytning til Danmark og deres forældre, der ulovligt er udrejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, er der ikke samme entusiasme for at ibrugtage den verdensberømte Danske Model - eller Aarhusmodellen, som den også kaldes.

Modellen er udviklet i 2007 og udbredt nationalt i 2010. Med den har Danmark nogle af de bedste forudsætninger i verden for at arbejde med afradikalisering af ekstremister, siger en af hjernerne bag den Danske Model, kriminologen Kasper Fisker.

- Det er fuldstændigt mindblowing for andre lande af en simpel årsag; vores forvaltningsmæssige samarbejdstradition; vi kommunikerer på tværs af politikområder, forvaltning og myndigheder, fortsætter han.

Derfor vurderer han, at det med den rette indsats vil være forsvarligt at hente danske familier hjem fra Syrien.

- Det danske samfunds evne til at retsforfølge mødrene og resocialisere børnene, mener jeg, er den bedste i verden til at gøre den slags, siger Kasper Fisker.

Truslen fra udrejste afhænger af modtagelsen

Det er to internationale terrorforskere enige i.

- I er i Danmark med Aarhusmodellen verdensberømt dygtige til at håndtere personer, der udgør en potentiel fare, og få dem tilbage i samfundet. Og det handler jo ikke om uoverskueligt mange personer fra Danmark, siger Magnus Ranstorp, som er forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

Men selvom det ikke er så mange, er det så ikke en alt for stor risiko at løbe at tage dem hjem?

- Det er jo rigtigt, at de har tilsluttet sig verdens grimmeste terrororganisation. Men det er jo en politisk og en sikkerhedsmæssig beslutning at lade dem sidde, ligesom det vil være det at hjemtage dem. Men at efterlade dem dernede kan skabe en motivation til at gøre gengæld mod Danmark. Det kan skabe et had mod Danmark på et stærkt plan.

Thomas Renard, der forsker ved tænketanken Egmont Institute og professor ved Bruxelles Universitet, og de seneste 15 år har specialiseret sig i terror og radikalisering, stemmer i.

- Efterretningsrapporter viser, at mange af de kvinder, der sidder tilbageholdt i lejrene, faktisk var afhoppere. De er jo allerede i en udstrækning afradikaliserede. Og i Danmark og andre europæiske er der jo programmer til at efterse og passe på dem i fængsler, og efter de løslades.

- Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder fra de udrejstes børn, der kommer til Danmark, vil blandt andet kunne påvirkes af, hvorledes de modtages af de hjemlige myndigheder, herunder om de tilbydes støtte med henblik på eventuel afradikalisering og reintegration.

Og her kommer Den Danske Model i spil.

Derfor har kriminolog Kasper Fisker, der har været med til at udvikle modellen, til Danmarks forudsætninger for at håndtere den terrortrussel, der måtte udgå fra hjemtagne børn og deres forældre fra Syrien.

Kasper Fisker er i dag stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) og fungerer som rådgiver for foreningen RTC, der arbejder for at hjemtage børnene fra de syriske lejre. Han er tidligere leder af EU’s task force for terrorforebyggelse RAN LOCAL og ledende kriminolog i PET.

- Det handler om børnepsykologi, og her giver det ikke mening at tale om radikalisering og små børn. De er rent kognitivt ikke rustet til at fastholde et mål og forfølge det i samme grad som voksne. De er meget mere styret af deres nære kontekst, og de forventninger, der bliver dem stillet af deres nærmeste omsorgsgivere, mor og far, siger Kasper Fisker:

- Man tager det ens forældre siger for gode varer. Man forfølger ikke en politisk idé og bakker den op med vold.

Er børnene farlige?

Det er efter Center for Terroranalyses vurdering usandsynligt, at der udgår en aktuel terrortrussel fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen. Det er CTA’s generelle vurdering, at større børn, der indrejser i Danmark fra konfliktzonen eller fra lejre, kan udgøre en terrortrussel på grund af indoktrinering eller anden påvirkning i konfliktzonen.

Kan børnene ikke potentielt være farlige?

- Hvis du flytter barnet ud af deres kontekst i lejrene og sætter dem ind i en anden, så vil de tage farve af dette, siger Kasper Fisker:

- Det er jo derfor, vi har formået at håndtere virkeligt, virkeligt hårde problemer herhjemme med flygtningebørn og børnesoldater fra verdens brændpunkter, og gøre dem til samfundsborgere. Vi har selvfølgelig nogle behandlingsmæssige udfordringer omkring forskellige traumer og sundhed og trivsel i det hele taget, men de holder op med at være børnesoldater, det øjeblik man fjerner dem fra det miljø.

Man begynder i præteenageårene at udvikle et selvstændigt mindset, hvor man bliver gradvist mindre afhængig af den nærmeste, omsorgsgiver og mere fokuseret på omverden. Det er også deromkring, man kan begynde at tale meningsfuldt om radikaliseringsrisiko, ifølge Kasper Fisker.

- Børnene kan vi godt resocialisere, men det betyder ikke at det er let – der er tale om langvarige og intensive indsatser, siger han og fortsætter.

- Det kommer an på, hvor god deres mor har været til at skærme dem, hvilket jo selvfølgelig er svært i en fangelejr med så meget social og voldssanktioneret kontrol. Her har opgaven nok mest været at holde børnene i live.

Men hvad med mødrene? Kan de ikke være farlige, selv hvis de håndteres efter alle modellens regler?

- Jeg er ikke bekymret for, hvad der ville ske, hvis vi tog mødre hjem også. Vi har rigtigt meget jura, vi kan retsforfølge dem med. Det gør vi ofte; der er mange terrordømte i fængslerne. Vi har maskineriet til at sikre, at det er trygt, selvom de kommer hjem, straffes og prøveløslades, siger han.

'Danmark har gode forudsætninger for afradikalisering'

I Den Danske Model har man det, der hedder infohus-strukturen. Det er et ressourcecenter, eller Infohus, som er nedsat i hver politikreds. Hertil er samtlige af kommunerne i den pågældende politikreds repræsenteret ved en kriminalpræventiv koordinator, ligesom kriminalforsorgen og psykiatrien ligeledes er tilknyttet.

- Her kan de drøfte bekymringssager og handle på dem, mens de trækker på alle relevante sektorer i den enkelte sag. Infohusene er igen koblet op på PET, så vi har altså både i bredde og dybde et meget finmasket net for radikaliseringsforebyggelse, forklarer Kasper Fisker.

Men de mødre har truffet et valg på vegne af deres børn om at rejse dertil, mener du, at vi bør hjælpe dem tilbage til det danske samfund?

- Jeg forholder mig ikke til det her spørgsmål ud fra et spørgsmål om moral. Der er alt for mange følelser i den her debat. Jeg ser på det som kriminolog, og vi har i Danmark gode forudsætninger for at få dem afradikaliseret, siger Kasper Fisker.

- Og det gør vi med afsæt i lovgivning, særligt Retsplejeloven paragraf 115, som man ikke har nogen andre steder, tilføjer han.

CTA vurderer, at personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre en trussel mod Danmark eller mod danske interesser i udlandet. Men videre skriver de:

- En persons udrejse til en konfliktzone for at støtte en militant islamistisk dagsorden betyder dog ikke nødvendigvis, at personen udgør en terrortrussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet.

Samarbejdet i den Danske Model gør ifølge Kasper Fisker, at sager ikke i lige så høj grad som i andre lande falder mellem to stole.

- Det er én af hovedårsagerne til, at den danske terrorforebyggelsesindsats er bygget op omkring den kriminalpræventive samarbejdsstruktur, og den er inde over fra start til slut. Og skulle forebyggelsesindsatsen ikke være tilstrækkelig, så tager politikredsen og PET jo over, afslutter han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk