Danmark har til hensigt at sende 300 kriminelle til Kosovo, men hvad skal der så blive af deres indsatte?

En række lokale rejser kritik af den hensigtserklæring, som Danmark og Kosovo underskrev i dag.

Danmark og Kosovo har underskrevet en hensigtserklæring, hvori Danmark lejer 300 fængselsceller i Kosovo. Men hvor skal Kosovo gøre af de indsatte, der flyttes for at gøre plads til udviste udlændinge fra danske fængsler? (Foto: VALDRIN XHEMAJ © Ritzau Scanpix)

Nick Hækkerup (S) har en klar besked til udvisningsdømte, kriminelle udlændinge:

- Jeres fremtid ligger ikke i Danmark, og I skal derfor heller ikke afsone her.

Så fra 2023 planlægger regeringen at sende udvisningsdømte tredjelandsstatsborgere til Kosovo. Nærmere bestemt Gjilan Detention Facility, hvor Danmark har lejet samtlige 300 fængselsceller.

Fængslet ligger 50 kilometer syd for Kosovos hovedstad, Pristina. (Foto: AP/Ritzau Scanpix // Collage: Malthe Sommerand, DR)

Danmark og Kosovo har netop underskrevet en hensigtserklæring, eller ”en hjørnesten i et fremtidigt samarbejde og et bevis på det gode forhold mellem republikken Kosovo og kongeriget Danmark”, som justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde på pressemødet i den kosovoske hovedstad Pristina mandag eftermiddag.

pressemødet deltog også udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), Kosovos økonomiminister, Artane Rizvanolli, og landets justitsminister, Albulena Haxhiu.

- Danmarks vilje til at overføre fanger beviser, at vores land har gjort fremskridt inden for menneskerettigheder og lavet retsstatsreformer, lød det fra sidstnævnte ved dagens pressemøde.

Fra venstre ses Nick Hækkerup, Flemming Møller Mortensen, Artane Rizvanolli og Albulena Haxhiu ved dagens pressemøde i Pristina. (Foto: VALDRIN XHEMAJ © Ritzau Scanpix)

- Det er en aftale, der kommer os begge til gode. Det danske fængselssystem er overbebyrdet. Og jeg håber, at denne aftale også betyder, at Kosovo kan investere yderligere i deres fængselssystem, sagde Nick Hækkerup henvendt til sin kosovoske kollega.

En del af denne byrde kommer fra udvisningsdømte kriminelle, der i forsommeren fik frataget muligheden for prøveløsladelse i Danmark.

- Investeringerne i fængslerne er meget nødvendige, sagde Albulena Haxhiu ved pressemødet.

Men med i aftalen på 210 millioner euro er også en donation på "mere end 60 millioner euro" eller knap 450 millioner kroner, som skal bruges på grøn energi. Og det er tiltrængt. Ikke alene kommer al strøm i Kosovo fra kulfyrede kraftværker - der er heller ikke nok af den: Dagligt oplever Kosovo-borgerne således strømafbrydelser, fordi behovet er større end det, kraftværkerne kan levere.

- Energiforbruget i Kosovo er fire gange højere end EU-gennemsnittet, og her har vi noget at byde på fra dansk side. Pengene skal målrettes klimaprojekter, menneskerettigheder og retstatsudvikling – i samarbejde med internationale partnere, siger Flemming Møller Mortensen.

    Kritik fra Kosovo

    DR Nyheder har besøgt en række eksperter og meningsdannere i Kosovo, der stiller sig noget uforstående over for landets aftale med Danmark. En af dem er Behxhet Shala, der er administrerende direktør i NGO’en Rådet for beskyttelse af menneskerettigheder og frihed.

    Behxhet Shala (Foto: Joseph Backes)

    - Vi er meget imod denne aftale, for vores fængselssystem kan ikke håndtere, de fanger, der bliver sendt hertil. For Danmark er det let at finde 300 indsatte, man ikke selv ønsker, og sende til et andet land. Men det er indsatte, som Danmark ikke selv vil kendes ved, de vil af med dem. Det er ikke etnisk danske indsatte, man sender til Kosovo mod 210 millioner euro. Det er dømte udlændinge, som man ikke selv ønsker i Danmark, siger han og forsætter:

    - Desuden har man i international lov ret til at afsone en dom så tæt på sin familie som muligt, og derfor er det ikke i orden i vores øjne, at man bare sender indsatte til et andet land.

    DR Nyheder har været på gaden i Pristina for at spørge lokale, hvad de mener om den nye aftale:

    Fatmire Haliti er ekspert i kosovoske fængsler fra Kosova Rehabilitation Center for Torture Victims og har brugt mange år på at indsamle rapporter og data om forholdene i fængslerne i Kosovo:

    - Vi kender til en lang række af selvforårsagede skader, der er slåskampe i fængslet, og der er også dødsfald, og det er gængs praksis, at sådanne tilfælde eftersøges af lokale myndigheder. Indtil for nyligt levede forholdene i fængslerne her generelt ikke op til internationale eller europæiske standarder, men indenfor de seneste fem år er der kommet tre nye fængsler, som lever op til reglerne.

    Så hvad er ifølge jeres organisation den største udfordring i den her aftale?

    - Aftalen skaber dobbelstandarder mellem de indsatte i Kosovo, for de danske indsatte skal benytte et af de nyere, velfungerende fængsler i Gjilan. Derfor skal der rykkes en masse indsatte for at gøre plads til de danske, men der er ikke plads til dem i et ordentligt afsoningssted.

    Til denne kritik siger den danske justitsminister, at Kosovo må gøre med deres indsatte, hvad de finder bedst, men at den danske aftale med landet kun gælder for leje af dette specifikke fængsel.

    Af hensigtserklæringen kan man læse: ”Kongeriget Danmark vil være ansvarlig for fuldbyrdelsen af danske straffe i fængslet.”

    - Fængslet skal overses af dansk ledelse, der skal uddanne lokalt ansatte, hvorfor jeg er sikker på, at fængslerne kommer til at leve op til dansk lov og standard. Det skal nærmere ses som et stykke dansk fængsel, der ligger i Kosovo, uddyber Nick Hækkerup over DR Nyheder.

    Kosovo er et af Europas fattigste landet. Kan et rigt land, som Danmark være bekendt blot at eksportere sine problemer dertil?

    - Normalt vil jeg sige "nej," men i det her tilfælde er der jo meget mere i aftalen: Vi kommer til at hjælpe med at udvikle det kosovoske fængselssystem og investere massivt i det grønne område.

    Så her er ikke blot tale om et rigt land, der dumper sine problemer på et fattigt?

    - Nej, det mener jeg bestemt ikke. Begge lande vinder på dette.

    Billgere end et lukket, dansk fængsel

    DR Nyheder har spurgt Justitsministeriet, hvor mange udvisningsdømte udlændinge, der lige nu sidder inde i danske fængsler. Ministeriet henviser til Kriminalforsorgen, der oplyser, at der var "den 22.11.2021 indsat i alt 365 udvisningsdømte i fængsler og arrester."

    • Danmark betaler 15 millioner euro eller omkring 113 millioner kroner årligt for leje af de 300 celler.

    • Dertil kommer en donation til investering i grøn energi i landet på sammenlagt 60 millioner euro eller omrkring 450 millioner kroner.

    • Således er den samlede danske betaling til Kosovo skulle lejen af cellerne løbe i samtlige aftalte 10 år: 210 millioner euro eller omkring 1,6 milliarder kroner.

    Men en enhedspris på omkring 375.000 kroner om året per celle i Gjilan-fængslet er det således væsentligt billigere celler end lukkede danske fængsler.

    Danmark vil kunne anvende fængslet til brug for overførsel af udvisningsdømte udlændinge fra tredjelande. Men Danmark vil ikke vil overføre personer dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, krigsforbrydere eller personer, som er terminalt syge, eller som på grund af mentale lidelser vil have brug for behandling uden for fængslet.

    Hækkerup og Mortensen besøger fængslet tirsdag

    Fængslet skal som nævnt huse 300 indsatte og vil skulle undergå ombygninger med mere for at kunne leve op til danske fængselsstandarder samt Danmarks internationale forpligtelser. Det er forventningen, at de første indsatte fra Danmark vil kunne overføres til Gjilan Detention Facility i begyndelsen af 2023.

      Optagelser af Gjilan-fængslet:

      Tirsdag den 21. december 2021 skal ministrene besøge det fængsel i byen Gjilan, som ligger 50 kilometer syd for hovedstaden Pristina, og som Danmark agter at leje. Det er forventningen, at fængslet vil kunne tage imod de første udvisningsdømte, indsatte i begyndelsen af 2023.

      Det er, fortæller de danske og kosovoske ministre på dagens pressemøde, meningen, at hensigtserklæringen skal følges op af en egentlig aftale, når de respektive landes beslutningstagere ”snarligt endeligt godkender” aftalen i det nye år.

      FacebookTwitter