Danmark inviteret til eksklusivt klimatopmøde i USA med verdens største forurenere - men hvad kan vi bidrage med?

Vi kan være med som erfaring- og inspirationskilde, lyder vurderingen fra ekspert.

Danmark er de seneste år blevet en stor eksportør af vindmøller. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

Hvad kan den amerikanske præsident, Joe Biden, og en lang række af de tunge CO2-udledende lande - Kina, Rusland og Indien, for at nævne et par stykker - lære af Danmark, der er en lille brik i det store forureningspuslespil?

Og hvordan kan eller skal verdens lande leve op til de højtflyvende klimaløfter, der blev skrevet under på en kold, håbefuld decemberaften i 2015 - og som det går dårligt (som i virkelig, virkelig dårligt) med at indfri?

Det er blandt de spørgsmål, der skal findes et svar på 22. og 23. april. Her har Joe Biden nemlig inviteret 40 verdensledere til et virtuelt klimatopmøde.

Gæstelisten er en broget flok med deltagere fra hele verden - både fra lande, der går forrest i klimakampen, og fra lande, der gør knap så meget for at bekæmpe klimaforandringer.

Mette Frederiksen og Danmark er et ud af seks EU-lande, der har fået en invitation. De andre er Frankrig, Italien, Polen, Spanien og Tyskland.

Desuden er Formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, inviteret.

Også Kinas leder, Xi Jinping, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blandt gæsterne.

Som noget af det første i sin tid som præsident bragte Joe Biden USA med i Parisaftalen igen. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

USA i spidsen igen

Bordherren og værten USA har skiftet kurs, når det gælder indsatsen på klimaområdet.

Da Donald Trump var præsident, udtrådte han af Parisaftalen som noget af det første - da Joe Biden blev indsat i år, var en af hans første gerninger at melde USA ind igen.

- Vi vil bekæmpe klimaforandringerne på en måde, som vi ikke har gjort hidtil, sagde Joe Biden dengang.

Siden har Joe Biden blandt andet sagt, at man vil arbejde på at gøre energisektoren i USA CO2-neutral i 2035.

- Det er meget glædeligt, at USA sætter sig i spidsen, når det kommer til klima, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

- De har i flere år hængt i bremsen – i særdeleshed under Trump-administrationen, hvor de meldte sig ud af Parisaftalen. Nu har vi en præsident, som er meget dedikeret på det her område, og som har større klimaambitioner.

Danmark er ikke et af de lande, der i det samlede regnskab udleder mest CO2. Derfor kan vores bidrag til mødet være erfaringer, og vi kan fungere som en inspirationskilde for andre.

Det fortæller Sebastian Mernild, prorektor og professor ved Syddansk Universitet, der fremhæver klimaloven, som er vedtaget af Folketinget.

- Der er en stor enighed om den, og erfaringen med den mener jeg, Mette Frederiksen kan tage med og fortælle om. Og måske kan det virke som en inspiration, siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen fremhæver desuden, hvordan energiløsninger herhjemme, såsom havvindmølleparker, er begyndt at sprede sig til andre lande, eksempelvis USA.

- På en lang række områder er vi førende i Danmark, blandt andet vedvarende energi og energieffektivitet. Vi kan være med til at inspirere andre og udvikle løsninger sammen med andre.

Store ambitioner, manglende handling

På trods af store ambitioner, halter verdens lande efter de mål, der blev underskrevet i 2015. Faktisk blinker advarselslamperne rødt hos FN, der i februar i år beskrev, hvordan flere regeringer "ikke er i nærheden af at nå deres mål".

Netop på grund af de manglende handlinger på den globale scene, ses det virtuelle møde som en optakt til klimatopmødet COP26, der finder sted i november i Glasgow, Skotland.

- Det her handler om at bringe gode eksempler i spil, og om, hvordan vi kan arbejde os hen imod det topmøde, der er i november. Det handler om at tage de første skridt og den første dialog allerede nu, så vi ikke står i Glasgow og skal til at begynde forfra, siger Sebastian Mernild.

Formand for Klimarådet, Peter Møllgård, præsenterer klimarådets rapport den 9. marts 2020. Her gav man anbefalinger til Danmarks kommende klimahandlingsplan. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Også herhjemme har der været kritik af indsatsen.

I marts konkluderede Klimarådet, at der stadig var lang vej til målet om at nå en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent, inden 2030.

Ifølge klimaprofessor Sebastian Mernild har Danmark taget fine skridt mod målet, men man er på nuværende tidspunkt nået en tredjedel af vejen. Særligt én ting skal der gøres noget ved:

- Vi mangler en politisk handlingsplan inden for landbruget. Hvis vi skal nå i mål, er det den vej, vi skal kigge, siger han.

Det er klimaministeren enig i.

- Selvfølgelig er vi ikke i mål, det er klart. Men vi er dem, der har sat de mest ambitiøse målsætninger, og vi viser, hvordan vi skal nå i mål med dem. Og selv på landbrugsområdet, hvor der har været kritik, og hvor vi har meget arbejde foran os, der udleder vi stadig mindre, end mange andre lande, siger Dan Jørgensen.

Hvad skal der ske til mødet?

Det Hvide Hus har sammen med en invitation til de 40 verdensledere sendt en foreløbig oversigt over, hvad der blandt andet skal tales om:

  • Forstærke indsatsen på at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

  • Mobilisere både offentlige og private sektorer til finansielt at støtte den CO2-neutrale udledning og hjælpe de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer.

  • De økonomiske fordele ved klimaindsatsen og hvordan alle dele af samfundet kan få fordele af klimavenlig energi.

  • Anspore teknologiske forandringer, der kan hjælpe med reduktionen og tilpasningen af klimaforandringerne.

  • Fremhæve NGO'er, der er dedikeret til grøn energi og som samarbejder med regeringer.

  • Diskutere muligheder for bedre at beskytte de samfund, der bliver ramt af klimaforandringerne.

  • Adressere sikkerhedsudfordringerne ved klimaforandringer - hvor klar er vi?

  • Adressere hvilken rolle, naturlige løsninger kan spille i at nå målet CO2-reduceringen.