Danmark ligger helt i front: Nu vil EU-toppen have de andre lande til at følge trop

EU-landene skal blive hurtigere til at vaccinere deres indbyggere, lyder opsangen fra EU-toppen.

Sundhed er et område, som EU-landene selv styrer uden indblanding fra Bruxelles. Men både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd håber nu, at landene vil skrue op for vaccinationerne. (Foto: Frank Rumpenhorst © Scanpix)

Det går alt for langsomt med at få vaccineret borgerne rundt om i EU-landene mod covid-19.

Og hvis ikke alle medlemslandene får sat tempo på deres vaccineudrulning, kan det både få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, nu hvor der er flere coronavarianter i omløb, og trække genåbningen af Europa i langdrag.

Sådan lyder den alvorlige og noget dystre opsang fra EU-toppen, inden statsminister Mette Frederiksen (S) senere i dag skal mødes med de andre stats- og regeringschefer til et virtuelt topmøde for at diskutere coronasituationen og dele erfaringer.

- De foreløbige tal viser, at der er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem, når det kommer til, hvor stor en andel af deres befolkninger, som er blevet vaccineret. Derfor bliver vi nødt til at lukke det hul, der findes mellem leverancen af vaccinerne og vaccinationerne, lød det tidligere på ugen fra Maros Sefcovic, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen.

Hvor de danske myndigheder er relativt hurtige til at vaccinere borgerne og lige nu tørster efter flere vacciner – ikke mindst efter at leverancerne fra Pfizer/BioNTech er blevet forsinket – er der en række andre lande, eksempelvis Frankrig, som endnu ikke har brugt alle de i forvejen begrænsede antal doser, de har modtaget.

På nuværende tidspunkt er det kun 1,35 procent af EU-borgerne, der har fået en del af eller hele vaccinen. EU-Kommissionens mål er dog, at 70 procent af unionens voksne borgere har fået en vaccine inden sommerens udgang, og derfor efterlyser den nu et både hurtigere og mere stabilt vaccinationstempo i alle medlemslandene.

Den pointe deler rådsformand Charles Michel, som skal lede aftenens debat mellem de 27 regeringschefer. Og selvom sundhedspolitik egentlig er et område, som landene helt selv styrer, håber han, at topmødet kan skubbe til processen.

- Det er vores absolutte hovedprioritet at få sat fart på vaccinationerne, understreger han i et brev til lederne.

Store forskelle i EU

Det er EU-Kommissionen, der har forhandlet vaccinekontrakterne på plads på vegne af alle medlemslandene, og indtil videre har den reserveret 2,3 milliarder potentielle doser fra seks forskellige producenter.

Det er dog kun to af vaccinerne, fra henholdsvis Pfizer/BioNtech og Moderna, der indtil videre er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Og det er endnu kun et fåtal af de i alt 780 millioner doser, som er blevet bestilt fra de to producenter, der endnu er blevet leveret.

Vaccinerne bliver fordelt efter befolkningstallene, så alle lande relativt set får leveret lige mange doser på samme tidspunkt.

Men hvor de danske myndigheder har påbegyndt vaccinationen af det, der svarer til 3,06 procent af befolkningen, er det kun 0,74 procent af franskmændene, som indtil videre har fået første dosis mod covid-19.

Og de franske myndigheder har kun brugt 42 procent af de doser, de har modtaget, mens de danske har brugt hele 109,8 procent af dem. Overopfyldelsen skyldes ifølge Statens Serium Institut, at det er lykkedes myndighederne at få flere doser ud af de hætteglas, de har modtaget.

Bruxelles har ingen magt

Da sundhedspolitik som nævnt er noget, Bruxelles blander sig udenom, har det også været op til landene selv at udarbejde nationale vaccinationsstrategier og organisere udrulningen – og planen i aften er da også, at lederne kun skal "udveksle erfaringer", som der står i mødeindkaldelsen.

- Europa-Kommissionen skal ikke gøre sig til dommer over de meget komplekse vaccinationsstrategier, landene har, lød det tirsdag fra EU-kommissær Margaritis Schinas, der har ansvaret for at fremme europæisk levevis.

Kommissionen kom dog allerede sidste år med anbefalinger til strategierne – eksempelvis at ældre og udsatte bør blive vaccineret først, og at der bør tages særligt hensyn til de mennesker, der er skeptiske over vacciner, så man ikke puster til modstanden.

Men der er stor forskel på, hvordan de enkelte lande har organiseret deres sundhedsvæsner, og hvem der rent lavpraktisk står for at vaccinere folk, og derfor er der heller ikke en standardmetode, der kan speede processen om.

Sådan så det ud, da Leif Heiselberg som den første dansker fik coronavaccinen i slutningen af december sidste år:

Nyt mål skal sætte skub på vaccinationerne

I nogle lande er det de nationale sundhedsmyndigheder, der har ansvaret for udrulningen, mens det i andre er de regionale regeringer, som står for det.

I Danmark er det eksempelvis Sundhedsstyrelsen, der prioriterer, hvem der skal have vaccinerne, og derefter tager regionerne og kommunerne over - dog stadigvæk i et tæt samarbejde med styrelsen.

Derudover er der lande, heriblandt Frankrig, der kræver samtykke fra folk, inden de kan blive vaccineret, og det kræver ekstra papirarbejde. Og hvor Danmark allerede på forhånd havde et velfungerende vaccinationsregister, som gør det nemt at holde styr på, hvem der er blevet vaccineret, og om der er bivirkninger, skulle man først til at etablere det i Holland i den seneste tid.

Det er en af grundene til, at de hollandske myndigheder først gik i gang med at vaccinere i begyndelsen af året, og på nuværende tidspunkt er det blot 0,45 procent af indbyggerne, der har fået en vaccine.

Dertil kommer de logistiske udfordringer, understregede kommissær Margaritis Schinas. Hvor Danmark er et lille, kompakt land, hvor det er relativt let at få transporteret vaccinerne rundt, kan det derimod være sværere for myndighederne i lande med bjerge eller mange øer at få vaccineret borgerne. Ikke mindst når det kommer til vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der skal opbevares ved minus 80 grader.

Når de skal teste for covid-19 i tyske laboratorier, skal de faxe data ind til et forbundskontor, der så skal taste det ind:

Selvom det kun er et fåtal af EU-borgerne, der indtil videre er blevet vaccineret, så forventer Europa-Kommissionen, at man i løbet af de kommende måneder vil begynde at få flere doser i takt med, at flere forskellige producenter får godkendt deres coronavacciner. Derfor har EU-Kommissionen sat som mål, at mindst 80 procent af alle EU-borgere over 80 år, samt 80 procent af al sundhedspersonale, skal være vaccineret inden slutningen af marts.

Og inden sommeren er slut, skal 70 procent af EU-landenes voksne befolkning som nævnt have fået vaccinen.

- Det er ikke et kapløb mod hinanden, men mod tiden, sagde Margaritis Schinas tidligere på ugen.

’Et spørgsmål om liv og død’

Det er dog ikke kun vaccineudrulningen, der er på programmet senere i dag.

Et andet presserende punkt er selve produktionen af vaccinerne, som i de seneste dage har fået stor opmærksomhed i hele Europa, efter at Pfizer/BioNTech meddelte, at deres leverancer bliver forsinket.

Det betyder ifølge Statens Seruminstitut, at Danmark får mellem 85.000 og 100.000 færre vaccinedoser end forventet i første kvartal, og det er et enormt problem, mener statsministeren. Derfor har hun blandt andet opfordret til, at medlemslandene skal se på, om de kunne gøre mere, eksempelvis gennem yderligere økonomisk støtte, for at få private virksomheder til at producere og levere flere vacciner til medlemsstaterne.

Derudover skal Det Europæiske Lægemiddelagentur efter planen tage stilling til den tredje coronavaccine, som er blevet udviklet og produceret af AstraZeneca og Oxford University den 29. januar. Her har Danmark sammen med Tjekkiet, Østrig og Grækenland opfordret til, at man allerede på forhånd får distribueret doserne, så de kan være klar til brug allerede i slutningen af måneden.

- Det er et spørgsmål om liv og død lige nu, understregede Mette Frederiksen om vaccinen, som Danmark har bestilt 3,9 millioner doser af.

Topmødet går i gang klokken 18.00.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk