Danmark og Holland samler lille Nato-gruppe: Syv lande enige om at øge Nato’s budget

Statsminister Mette Frederiksen var medvært, da syv Nato-allierede mødtes til arbejdsmiddag i Haag.

Letland, Portugal, Holland, Danmark, Belgien og Polen mødtes med Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, til et formøde inden et Nato-topmøde senere på måneden. Rumænien var også med, men deltog ikke på pressemødet. (Foto: Sem Van Der Wal/EPA/Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Hollands premierminister, Mark Rutte, stod i aftes klar foran Ruttes residens i Haag for at tage imod middagsgæster.

På gæstelisten var lederne af Polen, Rumænien, Letland, Portugal og Belgien – samt Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Danmark og Holland havde nemlig inviteret til formøde, inden der skal afholdes Nato-topmøde i Madrid i slutningen af måneden.

Ved første øjekast kunne de syv lande måske ligne et umage hold, men de er udvalgt af flere grunde, forklarer Mette Frederiksen.

Både deres geografiske placering i Europa og deres stærke tro på et samarbejde med USA.

- Det er nord, syd, øst og vest. Og så er det lande, der forenes ved vores store transatlantiske tro på, at Nato skal blive stærkere sammen med amerikanerne, sagde Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen tager imod Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg sammen med den hollandske premierminister Mark Rutte. (© Nato)

Flere penge i Nato-kassen

Under arbejdsmiddagen blev de syv Nato-lande enige om, at de gerne vil betale mere til Nato’s fælles budget.

Det er den pose penge, som landene betaler direkte til organisationen, og som bliver brugt på for eksempel administration.

Beløbet er relativt småt i forhold til de to procent af bruttonationalproduktet, som medlemslandene forventes at bruge på deres forsvar.

Nato-landene poster tilsammen omkring 18 milliarder kroner om året direkte i forsvarsalliancen. Danmark står for 280 millioner kroner. Det beløb er den danske regering parat til at hæve, sagde Mette Frederiksen.

- Jeg har i dag givet tilsagn om, at Danmark som en kerneallieret i Nato også er villig til at bruge flere penge for at gøre Nato stærkere.

Statsministeren tilføjede, at pengene skal findes inden for de to procent af det danske bruttonationalprodukt, som Danmark allerede har lovet Nato, at vi om ti år vil bruge på det danske forsvar.

På mødet nåede landene ikke frem til et præcist tal for, hvor meget de ønsker, fællesudgifterne skal stige. Det er et af de punkter, der skal afklares på Nato-topmødet i slutningen af juni.

Under arbejdsmiddagen talte de syv allierede lande blandt andet om behovet for at poste flere penge i Nato's fællesbudget. (© Nato)

Nyt koncept på vej

På det kommende Nato-topmøde står forsvarsalliancen over for at skulle opdatere sit strategiske koncept – altså sin plan for, hvilke trusler der er i verden, og hvad de allierede kan gøre for at sikre sig imod dem.

Det koncept man bruger i dag stammer fra 2010, hvor verden så meget anderledes ud.

Især nu hvor Ruslands invasion af Ukraine har gjort det tydeligt, at der ligger en særlig trussel øst for EU.

Derfor var opdateringen af det strategiske koncept også oppe at vende til aftenens arbejdsmiddag, sagde generalsekretær Jens Stoltenberg efter mødet.

Han pegede på, at Nato især skal arbejde på at styrke den europæiske østflanke, der grænser op mod Rusland.

- Her til aften diskuterede vi behovet for en mere robust og kampklar tilstedeværelse samt en endnu højere parathed med mere præpositioneret udstyr og flere forsyninger.

Ifølge Mette Frederiksen er det ikke utænkeligt, at de syv Nato-allierede kunne mødes en anden gang for at diskutere forsvarspolitik.

- Det kunne man godt forestille sig. Vi har i hvert fald haft en vældig god aften og et godt møde. Og en gang i mellem er det godt også at mødes i en mindre gruppe af lande.