Danmark skal med i taskforce mod terror

Danmark skal på opfordring af USA indgå i FN's nye antiterror taskforce.

(Foto: Nicholas Kamm © Scanpix)

Vi, Danmark er af USA blevet opfordret til at indgå i en ny antiterror taskforce under FN.

Opfordringen kommer på baggrund af vores gode erfaringer med terrorbekæmpelse i både Afghanistan og på Afrikas Horn, oplyser udenrigsminister Lene Espersen (K). Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den særlige terrorenhed, Global Counterterrorism Forum, bliver nedsat i forbindelse med FN's generalforsamling den 20.-23. september i New York.

29 lande er med

Gruppen, der involverer EU, får deltagelse af i alt 29 lande, hvoraf Danmark er det eneste lille, vestlige land.

Det er især vores evne til at kombinere hård terrorbekæmpelse i form af magt fra politi og militær med mere bløde værdier som menneskerettigheder, et velfungerende retsvæsen samt fokus på kvinders rettigheder, der har imponeret FN og USA.

- FN's nye terrorindsats er i høj grad inspireret af den danske model, fortæller Lene Espersen, der er blevet kontaktet direkte af den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton.

Facebook
Twitter