Danmark styrer mod dagpenge-nederlag i EU

Hvis en EU-aftale falder på plads om to dage, vil det betyde hurtigere adgang til dagpenge for EU-borgere, der arbejder i Danmark.

I 2017 var der 124.412 borgere fra andre EU-lande, inklusiv pendlere, der arbejdede i Danmark. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

En kamp om dagpenge har forenet de danske EU-parlamentarikere uanset partifarve og syn på EU. Men de ser ud til at tabe.

Under det kryptiske tal 883/04 foregår der i disse dage en kæmpe debat i EU om, hvor hurtigt en EU-borger fra et andet land skal have adgang til dagpenge i arbejdslandet.

Hvis forhandlingerne lander som forventet, vil det betyde, at en EU-borger fra et andet land kan få adgang til danske dagpenge efter kun en måneds opsparing i en dansk a-kasse, hvis vedkommende mister sit arbejde. I dag er det efter 3 måneders opsparing i Danmark.

Arbejderen skal vel at mærke have arbejdet og have været arbejdsløshedsforsikret et helt år, inden vedkommende kommer til Danmark, samt leve op til en række andre krav.

Samtidig vil der sandsynligvis blive mulighed for at kunne tage sine dagpenge med ud af Danmark i seks måneder for at søge arbejde andre steder, mod tre måneder i dag.

Dagpengeforslaget er en del af en større revision af EU's lovkompleks om social sikring, som sikrer de grundlæggende rettigheder for de tusindvis af EU-arbejdere, der i dag arbejder i et andet EU-land.

Dansk kæp i hjulet

Men den lempeligere adgang til danske dagpenge møder hård kritik fra de danske EU-parlamentarikere:

- Jeg er lidt bekymret for, at vi sætter vores velfærdsmodel under pres, siger Ole Christensen (S), som sidder i Europa-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg, hvor reglerne har været diskuteret længe.

I Venstre har man samme frygt.

- Det skal ikke være sådan, at man favoriserer andre EU-borgere på bekostning af danske, siger Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard med henvisning til, at danskere skal spare op ét år i en a-kasse for at få adgang til dagpenge.

Morten Løkkegaard (V) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

De får opbakning fra Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU:

- Vi risikerer at underminere hele fundamentet for vores dagpengesystem. Og det øger risikoen for snyd, hvis det spreder sig som en mulighed, at man kan misbruge det her ved at komme og arbejde kort tid, for de danske dagpenge er ret høje sammenlignet med, hvad man kan få i resten af EU.

Den danske modstand rækker helt op i regeringen, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) længe har forsøgt at stikke en kæp i hjulet på hele reformen af EU's forordning 883/04 om social sikring for at undgå den hurtigere adgang til dagpenge i Danmark.

- Jeg synes, det er urimeligt. Jeg synes, at man skal have en længere grad af optjening end det, der bliver lagt op til, siger han og fortsætter:

- Og selv om vi fra dansk side kan overveje at se på bedre kontrolmuligheder og lave nogle værnsregler, så man ikke kommer til at spekulere i, hvis reglerne bliver mere lempelige, så synes jeg, at det er med til at underminere det, man kan kalde sund fornuft, siger Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Men bortset fra lidt protester fra Holland og et par stykker mere, har Danmark stået alene med den kritik. De fleste lande har nemlig i dag adgang til dagpenge fra dag ét for EU-borgere, der bliver arbejdsløse, hvis de lever op til kravene om forudgående arbejde og forsikring.

Forsker: Ingen trussel

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet er en af de herhjemme, der ved mest om EU's vandrende arbejdstagere, og hun har svært ved at tro, at det vil få nogen betydning, hvis man sætter kravet om tre måneder ned til en måned.

- Med de erfaringer vi har nu, og sådan som systemet er skruet sammen, så er der ikke noget, der skulle få os til antage, at en kortere karensperiode vil få EU-borgerne til at udnytte systemet, siger hun og fortsætter:

- For det er stadig sådan, at du skal have været forsikret i mindst ét år i et eller flere EU-lande, og det skal du have været uafbrudt. Og det skal du kunne dokumentere, og den dokumentation skal attesteres af andre landes myndigheder, så det kontrolleres der selvfølgelig også for. Så det er ikke sådan, at du kan komme ind fra gaden og gøre krav på danske dagpenge. Der er stadigvæk en række krav, du skal leve op til, siger hun.

Lille effekt – stor gevinst

Der er heller intet i tallene, der tyder på, at EU-borgeres adgang til danske dagpenge efter tre måneder belaster statskassen synderligt i dag.

I 2017 var der 124.412 borgere fra andre EU-lande, inklusiv pendlere, der arbejdede i Danmark.

I samme år var der blot 41 EU-borgere, der gjorde brug af muligheden for at få hurtigere adgang til dagpenge i Danmark.

Desuden viser tal, som finansministeren i sidste uge sendte til Folketinget, at EU-borgere, der arbejder i Danmark, faktisk er en ganske god forretning for Danmark.

I 2018 betød arbejdskraften fra andre EU-lande, at Danmarks BNP voksede med 70 milliarder kroner, hvoraf de 32 milliarder kroner blev leveret af østeuropæiske arbejdere.

Hård EU-medfart til dansk modstand

Den danske bekymring møder heller ingen forståelse fra den franske socialist Guillaume Balas, som forhandler reformen af 883/04 på vegne af Europa-Parlamentet.

- Der er intet - som i absolut intet - der tyder på, at det her skulle underminere den danske velfærdsmodel. Antallet af vandrende arbejdstagere, som gør brug af deres dagpengeret i et andet land, er forsvindende lille i Europa, og det er endnu mindre i Danmark, så det er ren fantasi. Dette er tværtimod en god ting for Danmark og de danskere, der arbejder i udlandet, siger han og fastholder, at det er vigtigt at få ensartede regler, som sikrer vandrende arbejdstageres rettigheder, når de befinder sig i et andet land.

- Hvis man siger, at en arbejder fra et andet EU-land skal spare et år op, før han får adgang til danske dagpenge, selvom vedkommende allerede har sparet op hjemmefra – og hvis han så bliver arbejdsløs inden og skal dækkes af en understøttelse hjemmefra, som er meget lav i forhold til levestandarden i Danmark – og han måske har købt hus og bil. Hvad gør han så?, spørger Guillaume Balas og fortsætter:

- Det er et ret fundamentalt spørgsmål. Hvis man vil have fri bevægelighed for arbejdskraft, er man nødt til også at sikre lige rettigheder.

Den ene dansker

Med samme begrundelse er der en enkelt af de 13 danske EU-parlamentarikere, som støtter de nye regler, nemlig SF'eren Margrete Auken.

- Så vidt jeg kan se, er det noget, der giver bedre beskyttelse til vandrende arbejdstagere, som er en udsat gruppe, og der er mange danskere imellem. Vi får bedre kontrolmuligheder, som er nødvendigt, også på grund af mistillid til systemet - og så er det selvfølgelig, fordi jeg kan forsikre, at det ikke truer de danske A-kasser og det danske velfærdssystem, for så havde jeg jo ikke stemt for det overhovedet, siger hun.

Margrethe Auken (SF) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Men hvis alle de andre danske parlamentarikere er bange for, at det vil undergrave systemet, hvorfor er du så ikke?

- Det var jeg også i starten, men så kiggede jeg mig omkring i min gruppe og opdagede, at svenskerne var helt ubekymrede, og de har et lige så godt system, siger Margrete Auken.

Sverige har på linje med de fleste andre lande i EU ingen karensperiode - det vil sige en periode, hvor en arbejdstager skal spare op, inden de kan få adgang til arbejdsløshedsdagpenge.

Sådan har Europa-Parlamentet foreslået, at det bliver overalt, mens medlemslandene har foreslået en måneds karensperiode.

Oprindeligt lå Europa-Kommissionens udspil op ad de danske regler - det vil sige tre måneders karensperiode, men i sidste ende står og falder det med, hvad Europa-Parlamentet og Rådet, altså medlemslandene, kan blive enige om i forhandlingerne.

Parterne skal mødes til et sidste sværdslag på tirsdag, og hvis de når til enighed, er forventningen, at de lander på en måneds optjeningsperiode.

For mange lande vil det dermed betyde strammere regler for, hvornår man har adgang til dagpenge som EU-borger i et andet land, men altså ikke i Danmark.

Se mere om de nye dagpengeregler i 21 Søndag i aften klokken 21 på DR1.

Facebook
Twitter