Danmark vært for topmøde: Rusland og USA lover fred i Arktis

Det høje nord skal holdes fri for de spændinger og uenigheder, som gælder andre steder i verden.

Parterne bag Ilulissat-aftalen fra 2008, mødes i dag for at genbekræfte aftalen på dens 10 års fødselsdag. (Foto: pool © Scanpix)

De fem arktiske kyststater mødes i dag i Grønland for at genbekræfte Ilulissat-erklæringen, som blev indgået i byen af samme navn for 10 år siden.

Erklæringen fastslog, at Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark / Grønland vil forhandle arktiske mellemværender i fred og fordragelighed og med udgangspunkt i internationale aftaler.

Dermed vil landene omkring Ishavet sikre, at Arktis forbliver et geopolitisk lavspændingsområde.

Også selv om bølgerne går højt mellem Rusland og NATO i resten af verden, eksempelvis omkring støtten til Syriens regime, Ruslands annektering af Krim-halvøen og giftattentatet på en russisk agent i Salisbury.

- Det ville være naivt at tro, at store geopolitiske interesser ikke gør sig gældende i Arktis. Men det er jo positivt, at vi på trods af dette netop ikke i Arktis ser konfrontation og den meget voldsomme retorik, som vi ser mellem stormagterne andre steder i verden, lyder det i en skriftlig kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Klimaforandringer giver udfordringer

Enigheden om at bruge forhandlingens vej er kun blevet vigtigere af, at klimaforandringerne medfører, at havisen smelter, mener udenrigsministeren.

- Jo mere isen smelter, og der opstår muligheder for eksempel i undergrunden eller i forhold til sejlads, desto mere skal vi også sikre os, at det ikke fører til spændinger. Det er helt grundlæggende det, Ilulissat-erklæringen handler om, lyder det fra Anders Samuelsen.

I de kommende år vil forhandlingslysten mellem landene for alvor blive sat på prøve, idet FN's såkaldte kontinentalsokkelkommission skal forholde sig til, hvem der kan gøre krav på havbunden under Nordpolen.

Blandt andre har Rusland og Danmark indgivet overlappende krav, og begge kan ende med at få ret. Så skal parterne til forhandlingsbordet.

- Der er nogle områder, som man tidligere ikke har været så optaget af, hvem der havde ejerskab til. Men nu hvor isen smelter, og der bliver åbent for sejlads, og der måske endda er råstoffer i undergrunden, så bliver det spørgsmål jo vigtigt også for os, siger Anders Samuelsen.

Danmark er en lille aktør

Han mener Ilulissat-erklæringen stiller Danmark og Rigsfællesskabet i en bedre situation i det store geopolitiske spil, end hvis aftalen ikke havde været der.

- Som et lille land i et stort spil, er det jo i vores helt klare interesse, at den snak, vi skal have med de store lande, foregår på en konstruktiv måde, hvor vi ikke bare bliver kørt over, siger Anders Samuelsen.

Til forskel fra i 2008, da Ilulissat-erklæringen blev underskrevet, er også Sverige, Finland og Island inviteret med. De er de sidste tre medlemmer af Arktisk Råd, men har ikke kystlinje ud til Ishavet.

Mødet finder sted i dag og i morgen. Fra Grønland deltager landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

På to-dages konferencen skal landene, hvoraf størstedelen er repræsenteret på minister-niveau, også diskutere bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis.

Blandt andet skal de på ”studietur” gennem Ilulissat Isfjord, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og på tur til den nærliggende bygd Ilimanaq.

Facebook
Twitter