Danmarks 'gyldne svingdør' får kritik af EU-toppen

Europa-Kommissionen opfordrer de danske politikere til at lave regler for politikere, der skifter ministerposten ud med et job i det private erhvervsliv.

Debatten om 'den gyldne svingdør' blussede op igen, efter at Nick Hækkerup (S) for et par måneder siden forlod posten som justitsminister for at bliver direktør for Bryggeriforeningen. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Han var synligt glad, Nick Hækkerup, da journalisterne i begyndelsen af maj fangede ham på bagsædet af ministerbilen, som havde gjort holdt på Amalienborg Slotsplads.

Den socialdemokratiske toppolitiker havde et halvt døgn forinden yderst overraskende meddelt, at han havde fået job som direktør for bryggeriernes interesseorganisation, Bryggeriforeningen. Derfor blev han af helt åbenlyse årsager nødt til at trække sig fra den ellers magtfulde post som landets justitsminister, som han havde bestredet i knap to år.

- Jeg kan rigtig godt lide dansk politik, men jeg vil gerne prøve noget andet i mit liv. Og det her hos Bryggeriforeningen er en rigtig god mulighed for mig, forklarede Nick Hækkerup efter den obligatoriske afskedsaudiens hos dronning Margrethe.

Nick Hækkerup er langt fra den første danske politiker, som har taget turen direkte fra Christiansborg til et direktørkontor i en interesseorganisation eller en privat virksomhed.

Partifællen – og svigerinden – Karen Hækkerup skiftede for år tilbage posten som justitsminister ud med jobbet som direktør i Landbrug & Fødevarer, mens den konservative Brian Mikkelsen valgte at stoppe som erhvervsminister for i stedet at stå i spidsen for Dansk Erhverv.

Men Nick Hækkerups farvel til det politiske liv skabte alligevel debat, for i modsætning til mange andre europæiske lande findes der ingen regler i Danmark, som regulerer denne såkaldte "gyldne svingdør" fra den politiske verden til det private.

Det bør der dog være, mener Europa-Kommissionen, som nu direkte opfordrer de danske politikere til at "indføre regler for 'svingdøren' for ministre". Ellers risikerer det at skade politikernes integritet, lyder det fra EU-toppen.

EU-kommissær Vera Jourova præsenterede de årlige statusrapporter tidligere i dag. (Foto: © YVES HERMAN, Ritzau Scanpix)

Brug for karensperiode

Opsangen kommer i den årlige temperaturmåling af retsstatssituationen i Danmark, som Europa-Kommissionen offentliggjorde tidligere i dag.

Overordnet set har retsstaten det godt i Danmark, som blandt andet bliver betragtet som et af de mindst korrupte lande i EU og resten af verden. Men ifølge Europarådet, der holder øje med retssikkerheden rundt om i Europa, kan der opstå interessekonflikter, hvis en minister frit kan skifte til en privat stilling uden at skulle igennem en karensperiode.

Derudover kan fortrolige oplysninger, som ministeren har fået, blive brugt – eller misbrugt – i det nye job.

Netop de pointer bør de danske politikere lytte til, mener Europa-Kommissionen, som dog ikke kan tvinge de danske politikere til at makke ret. Men budskabet møder glæde hos Transparency International Danmark, som arbejder for at bekæmpe korruption og bestikkelse.

- Det er ingen ny kritik, men det er som om, Europa-Kommission denne gang siger til de danske politikere: 'Skal vi stave det for jer, for hvordan kan det være, det er så svært at forstå?', siger formand Jesper Olsen.

Han mener, at der er brug for en karensperiode for danske ministre, så der kommer til at gå noget tid, før de kan træde til i det nye job. Det har man eksempelvis i Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, hvor der skal gå mellem et halvt til tre år, før ministre og topembedsmænd kan få lov til at skifte til det private.

- Som jeg ser det, opstår problemet, hvis man som siddende minister er jobsøgende, for så er man ikke kun fokuseret på at være minister og tjene Danmark. Så har man også en interesse i at tjene sig selv og lande det job, der er bedst for en fremadrettet, siger han.

Socialdemokratiet har tidligere udtalt, at de ikke ser nogle grund til at lave regler på området. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Særlig adgang til magten

Det er Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, enig i. Han efterlyser ligeledes regler på området, som kan fjerne den tvivl, der ellers kan opstå.

- Man risikerer også, at der er politikere, som i en periode efter skiftet har en særlig adgang til magten, siger han.

Udover regler for den gyldne svingdør opfordrer Europa-Kommissionen blandt andet også de danske politikere til lave regler for lobbyvirksomheder samt sikre mere gennemsigtighed, når det kommer til privat partistøtte.

I dag er det eksempelvis sådan, at partier og politikere kun skal offentliggøre identiteten på donorer, som giver mere end 22.200 kroner i støtte. Hvis man blot donerer et beløb derunder, kan man forblive anonym.

Den anbefaling bakker Transparency International Danmark også op om.

- Danmark er et uland, når det kommer til at beskytte os mod korruption i toppen af den politiske verden, siger Jesper Olsen.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, har ikke ønsket at udtale sig, men henviser til justitsminister Mattias Tesfaye (S). Justitsministeriet er ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse.

Svingdørsproblematikken har tidligere været oppe at vende, og Socialdemokratiet understregede tidligere på året over for Berlingske, at det ikke ser noget behov for at indføre karensregler for politikere i Danmark.

Opdateret 14/7: Grænsen for, hvornår partier og politikere skal offentliggøre identiteten på donerer, er opdateret med det seneste tal for 2022.