Dansk 4-årig pige i syrisk fangelejr erklæret psykisk syg med PTSD

Udenrigsministeriet er bekendt med undersøgelsen, der blev foretaget i september i år. Pigen opholder sig stadig i fangelejren.

Den 4-årige danske pige sidder i øjeblikket fanget i den kurdisk-kontrollerede al-Roj-lejr i det nordøstlige Syrien (Arkivfoto). (Foto: Puk Damsgård)

- Diagnose: Posttraumatisk stresslidelse.

Sådan lyder konklusionen i en helbredsundersøgelse foretaget af International Rescue Committee (IRC) af en 4-årig dansk pige, der er datter af en dansk mor, som i 2014 rejste til IS-kalifatet i Syrien.

I dag sidder moderen og pigen fanget i den kurdisk-kontrollerede al-Roj-lejr i det nordøstlige Syrien.

Posttraumatisk stresslidelse - også kendt som PTSD - er en alvorlig psykisk lidelse, og undersøgelsen er foretaget i september i år og beskriver, at pigens symptomer begyndte fem måneder forinden.

Ifølge undersøgelsen oplever pigen angst, når hun ser soldater eller ild og har problemer med at sove. Pigen vågner ofte og skriger.

Udenrigsministeriet er bekendt med rapporten, og allerede i december sidste år foretog en speciallæge en individuel vurdering af pigen på vegne af Udenrigsministeriet.

Den foregik på afstand og vurderede, at prognosen for pigen og hendes bror var “alvorlig” og “kan ubehandlet medføre alvorlige psykiske mén.”

Ifølge kilder, der har mødt pigen, har hun desuden talevanskeligheder og lider af somatiske symptomer som diarre og mavesmerter, og hun græder meget.

To børn er hentet ud

Regeringen ønsker ikke at hente danske børn og deres mødre hjem fra de syriske fangelejre med henvisning til, at forældrene har vendt Danmark ryggen til fordel for terrororganisationen Islamisk Stat.

I to tilfælde er børn dog hentet til Danmark under hensyn til alvorlig helbredsrisiko og forældreløshed. Det ene barn var en 11 måneder gammel forældreløs baby og den anden en alvorligt såret 13-årig dreng.

Den 4-årige pige har gennemlevet krig, flugt og et måneder langt fængselsophold og lever nu i fangelejren i Syrien.

Karen-Inge Karstoft er lektor i psykologi ved Københavns Universitet og har skrevet Ph.D om PTSD blandt danske udsendte soldater. Hun understreger, at det kan være svært at udrede så små børn, og at det ikke er så mange børn, der oplever traumer, som udvikler PTSD.

Men det er ikke lig med, at børn ikke kan lide af PTSD eller have symptomer på den psykiske lidelse akkurat som voksne.

- PTSD kan ses hos nogle børn, og har børn PTSD går det med al sandsynlighed ikke væk af sig selv. De skal have hjælp. Børn kan udvise samme symptomer som voksne med mareridt og angst, siger hun.

I øjeblikket huser lejrene al-Roj og al-Hol 600 udenlandske kvinder og deres børn. Dette billede er taget under DR's besøg i al-Roj-lejren i sidste måned og er ikke af den 4-årige danske pige.  (Foto: Mads Køngerskov)

- Hvis man for eksempel er bange for ting i sit nærmiljø, vil det ikke gå væk, medmindre man kommer i behandling og bliver tryg ved nærmiljøet, siger Karen-Inge Karstoft og tilføjer:

- PTSD er en alvorlig psykisk lidelse, som kan medføre man ikke kan fungere i sin hverdag. Taget i betragtning hvad børn i Syrien har oplevet og oplever, er det ikke usandsynligt, at nogle af dem vil udvikle PTSD.

Advokat: Det er ikke børnenes skyld

Advokat Knud Foldschack har netop besøgt sine klienter i fangelejrene i Syrien. Han repræsenterer selv to kvinder, mens hans advokatkontor repræsenterer yderligere to kvinder og i alt 11 børn, der befinder sig i lejrene inklusive den fire-årige og hendes mor.

- Jeg talte med de medicinske ansvarlige i lejrene. Og der er tale om at flere af børnene lider af alvorlige mentale sygdomme inklusive PTSD, siger han.

  • Advokat Knud Foldschack er som den første danske advokat rejst til det nordøstlige Syrien, hvor han har mødt sine klienter: Danske kvinder og deres børn, som opholder sig i kurdisk-kontrollerede fangelejre på ubestemt tid. (Foto: Natascha Ree Mikkelsen)
  • (Foto: Natascha Ree Mikkelsen)
1 / 2

- De er bange for vagterne, de har mareridt, de vil ikke væk fra deres mor. Og der er ikke mulighed for behandling i lejrene, siger Knud Foldschack, der er den første danske advokat, der rejser til fangelejrene i det nordøstlige kurdisk-kontrollerede Syrien.

Han mener, at regeringen må agere “ansvarligt” og hente børnene og deres mødre hjem.

Advokat Knud Foldschack rejste sammen med journalist Natascha Ree Mikkelsen til Syrien for at møde sine klienter. Her er han sammen med lederen af lægehuset Masoud Chatto og overlægen Perwin Shain Ibrahim. Beskeden fra Syrien er, at der ikke kan behandles for svære psykiske lidelser i fangelejren. (Foto: Natascha Ree Mikkelsen)

- Vi befinder os i en retssikkerhedsmæssig undtagelsestilstand. Danmark vil ikke overholde børnekonventionerne. Men det er ikke børnene, der har vendt Danmark ryggen, siger han og fortsætter:

- Det er deres forældre, og det bliver børnene straffet for, og der sker en forhaling af processen, siger han med henvisning til, at Udenrigsministeriet allerede for et år siden af specialister blev gjort bekendt med, at en adskillelse af syge børn og deres mødre kan forværre traumet yderligere.

Chokerende tur

- Jeg mødte ni børn. Jeg er ikke læge. Men det vil tage en læge to og et halvt minut at sige, at de her børn har det dårligt og er i risiko for at blive meget syge, siger Foldschack og tilføjer:

- Min tur har været chokerende. I al-Hol-lejren blev jeg truet af et barn, der sagde, han ville hente en kniv og skære hovedet af mig. De kastede sten efter os. Der er ingen tvivl om, at både ud fra et sundhedsmæssigt, moralsk og sikkerhedsmæssigt perspektiv er der grund til at hente børnene og deres mødre hjem, siger han.

Knud Foldschack besøgte også den berygtede al-Hol-lejr, hvor unge børn truede ham. I lejren eksisterer IS stadig i form af moralpoliti blandt kvinderne. (Foto: Mahoud Shikh Ibrahim)

DR Nyheder har spurgt udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvorvidt den 4-årige danske pige falder inden for regeringens definition af alvorlig sygdom, der kræver hjemhentning, som det tidligere er sket med den sårede 13-årige dreng.

Ministeren ønsker ikke at svare på det konkrete spørgsmål med henvisning til, at han ikke kommenterer enkeltsager. Han henviser i stedet til et åbent samråd i Udenrigsudvalget for 15 måneder siden, samt hans udtalelser den 1. oktober 2020 under et samråd i Folketingets Retsudvalg om terrortruslen i Danmark.

- Fremmedkrigere skal ikke hjælpes til Danmark. Og de skal ikke ved at skubbe børnene foran sig kunne tiltvinge sig adgang til Danmark eller dansk støtte og omsorg til dem selv.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter