Dansk bjergbestiger om dødsfald i kø på Mount Everest: 'Jeg var vendt om lang tid inden'

Det kan blive alt for farligt at stå i kø på en smal bjergryg i frostgrader, mener danske Jakob Urth, der har besteget Mount Everest.

Jakob Urth nåede toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest, 19. maj sidste år.

Det er svært at forestille sig, men der er i disse dage problemer med kø på vej mod toppen til Mount Everest.

Onsdag måtte flere hundrede bjergbestigere vente på én lang række på at komme videre til det højeste punkt på jorden.

Køerne skyldes blandt andet gode vejrforhold, der får mange til at tage den sidste del af turen mod toppen netop nu.

Men selv om det giver flotte billeder, har køerne også haft fatale konsekvenser. To personer mistede liver som følge af den ekstra ventetid.

Den danske bjergbestiger Jakob Urth nåede sidste år selv toppen af Mount Everest. Han forsøgte at bestige bjerget uden brug af ilt fra en trykflaske, men måtte i sidste ende bruge ilt for at nå toppen.

Han stod ikke selv kø på Mount Everest, men har oplevet lange køer på andre bjerge. Det er især de kendte bjerge, problemet opstår på.

Bjergbestigeren Nirmal Purjas billede af køen på Mount Everest. Ventetiden har fået fatale konsekvenser for flere mennesker. (Foto: handout © Scanpix)

300 pandelamper på Kilimanjaro

Han husker særligt en oplevelse på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, hvor han besteg bjerget som guide for en gruppe.

- Det er et helt fantastisk sted, men der er mange mennesker. Det var i december, og vi nåede toppen enten juleaften eller nytårsaften. Men den idé var der mange andre, der havde fået.

- Så gør man sig klar. Man går ud af teltet. Man kommer ud i den klare natteluft. Og så ser man lige pludselig 3-400 andre pandelygter og en lang slange af folk, der bevæger sig opad mod toppen om natten. Så er det en helt anden oplevelse, siger han.

Og det er ikke en særlig behagelig situation at stå i lange køer, når man er langt oppe i højderne, understreger han.

- Personligt ville jeg være vendt om lang tid inden. Men her havde jeg ansvaret for et hold af folk, og det var ikke farligt at gå der, så vi fortsatte.

Derfor er Everest farligere

Problemerne er dog langt større på et bjerg som Mount Everest, fortæller han.

- Man kan hverken komme frem eller tilbage. Så står man der, og hvis det er 40 graders frost, så er der kæmpe risiko for forfrysninger over det hele.

- Og så bestiger de fleste jo bjerget med kunstig ilt. Men hvis turen tager flere timer mere end beregnet, så risikerer du at løbe tør for ilt. Det ser man desværre i år, at folk har fået højdesyge. Og når man ikke kan komme frem eller tilbage, kommer man ikke ned i tide. Så dør man altså i den højde.

Alt for mange siger efter hans mening ikke stop i tide, når de støder ind i problemer som eksempelvis lang kø til toppen. Det kan skyldes, at flere og flere vil opleve toppen af de højeste bjerge og derfor betaler mange penge for en guidet tur - uden måske at have stor erfaring med bjerbestigning.

Mount Everest er med sine 8.848 meter verdens højeste bjerg. (Foto: SARAH LAI © Scanpix)

Han ville ikke have stillet sig i kø så langt oppe, hvis var på vej mod toppen af Mount Everest alene og skulle stå i kø på netop det sted, som billedet fra bjerget viser.

- Det er et meget smalt sted, og der er et fald på måske 1.000 meter på begge sider. Så er man altså meget, meget udsat. Så jeg ville klart være vendt om - bjerget står der jo også næste år.

Økonomi skaber problemer

Han mener, at problemet med køer på Mount Everest kun vil blive større i fremtiden - og at det særligt skyldes økonomi.

- Hvis Nepal ikke havde turismen på bjerget, havde de jo ikke ret meget andet. Det er en vigtig del af deres økonomi.

- Så en af årsagerne til de her problemer er også, at man i Nepal lader for mange mennesker bestige Mount Everest, fordi der er rigtig god økonomi i det, siger han.

Fire andre personer er døde på bjerget de seneste dage. Og de er langt fra de eneste. Flere end tre hundrede mennesker har i alt mistet liver på Mount Everest.

For nylig har Nepals regering besluttet at starte et større oprydningsprojekt på det nærmest sagnomspundne bjerg. De vil fjerne 10 ton affald, og døde mennesker skal bugseres ned fra bjerget.