Dansk-bosnier: Volden minder om borgerkrigen

Indbyggerne i Bosnien-Hercegovina går på gaden i protest. De er frustrerede over landets dårlige økonomi og en arbejdsløshed på hele 44 procent.

Studerende Sanda Meyenburg skulle egentlig bare besøge sit hjemland Bosnien-Hercegovina for at forny sit pas. Men pludselig havnede hun midt i et konfliktområde, hvor tusindvis af bosniere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med regeringen med voldelige sammenstød som følge.

- Jeg så optøjerne første gang i fjernsynet, og jeg troede, at det genudsendelser fra 1992. Det gjorde mig rigtig bange og fik alt fra 1992 til at vende tilbage til mig, fortæller hun i DR2 Dagen.

I 2001 flygtede Sanda Meyenburg til Danmark, hvor hun i dag bor med sin mand og deres barn. Efter besøget i Bosnien-Hercegovina i sidste uge er hun bekymret for, hvad der kommer til at ske for hendes familie på Balkan.

- Jeg føler, at der skal meget lidt til, før det hele blusser op igen. Min familie tager lidt let på det på overfladen, men inderst inde frygter de, at det fører til en ny krig, siger hun.

Lokale regeringer er gået af

I dag ser demonstrationerne nogenlunde fredelige ud, men i sidste uge var der arrangeret demonstrationer i mere end 20 byer rundt om i Bosnien-Hercegovina, hvor flere af dem endte i voldsomme sammenstød med politiet.

Protesterne har foreløbig fået fem lokale regeringer til at gå af, blandt andet i hovedstaden Sarajevo.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om det største offentlige vredesudbrud siden afslutningen på krigen i Bosnien-Hercegovina i 1995.

Ikke helt som i 1992

Lektor på Københavns Universitet Karsten Fledelius har i mange år beskæftiget sig med netop Balkan, og han mener ikke umiddelbart, at der er grund til at frygte en ny borgerkrig.

- Siden borgerkrigen sluttede, er der ikke rigtig kommet gang i landets økonomi, og med udbredt nød og en arbejdsløshed på over 40 procent, kunne man næsten have forudset krisen, siger han.

Situationen er farlig, men en anden faktor, der adskiller den nuværende situation fra 1992, er EU's tilstedeværelse, siger Karsten Fledelius.

- EU har en lille militærstyrke til stede, og så har EU den særlige repræsentant i Bosnien med en række magtbeføjelser, som for eksempel at kunne udskifte nogle af nøglepersonerne i administrationen og regeringen.