Dansk kunstners 'skamstøtte' over massakre bliver stående i Hongkong - for nu

En skulptur til minde om massakren på Tiananmen-pladsen i 1989 er blevet seneste brik i den politiske kamp mellem Kina og Hongkongs demokratibevægelse.

Skulptøren Jens Galschiøt er skaber og ejer af "Skamstøtten", som står på Hongkong Universitet, hvor den har været udlånt til Hongkongs demokratibevægelse siden 1997. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

En otte meter høj mandarinfarvet skulptur, der forestiller forvredne kroppe og ansigter fortrukket i smerte, pryder stadig forhallen på Hongkongs største universitet.

Det var ellers meningen skulpturen "Skamstøtten", som er skabt af den danske kunstner, Jens Galschiøt, skulle fjernes i dag senest klokken 11. Ellers ville den blive deklareret som "efterladt ejendom" og blive fjernet af universitet selv, lød meldingen.

Men skulpturen står der stadig, fortæller Jens Galschiøts kontakter i Hongkong til ham. Og de oplyser også til ham, at processen med at fjerne skulpturen angiveligt er udskudt på grund af "juridiske forhandlinger".

Udsat for mafiametoder

Skulpturen, som er ejet af kunstneren bag og udlånt til Hongkongs demokratibevægelse, har stået på universitet siden 1997. Den er et mindesmærke for de mange kinesiske studenter, der blev dræbt af militæret på Den Himmelske Freds Plads - Tiananmen-pladsen - i Kinas hovedstad, Beijing, i juni 1989.

Ønsket om at få skulpturen fjernet har udløst skarp kritik af universitetet for at underlægge sig pres fra Kina, som i de senere år har skruet gevaldigt op for kontrollen med Hongkong. Begivenheden på Tiananmen-pladsen er nemlig en begivenhed, som Kinas styre ikke ønsker skal huskes, fortæller Philip Khokhar, som er DR's korrespondent i Asien.

- Magthaverne i Beijing er i gang med at omskrive historien, og der er altså ikke plads til ytringer af den her slags, der ovenikøbet henleder opmærksomheden på et af de mest svage øjeblikke i Kinas historie i de senere årtier. Det er en historie, der gør ondt, og derfor ønsker man ikke opmærksomhed omkring det, siger Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent.

Kunstneren bag skulpturen, Jens Galschiøt, kalder processen, der har ledt frem til i dag for "fuldstændig uanstændig".

Han selv fik besked om, at statuen skulle fjernes gennem medierne, da brevet om fristen i første omgang blev sendt til medlemmer af Hongkongs demokratibevægelse. Men de modtog det ikke, fordi de sidder fængslede for at have deltaget i demonstrationer i 2019.

Efterfølgende har kunstneren "arbejdet i døgndrift" på at få fjernet kunstværket og har gennem sine advokater bedt om en udsættelse af fristen.

- Det er ikke sådan, at vi ikke vil fjerne den. Vi har alle mulige organisationer i USA og Taiwan, som gerne vil have den, men vi kan ikke nå at fjerne den. Jeg sidder i Danmark og demokratibevægelsen sidder fængslet, så vi er udsat for mafiametoder simpelthen, fortalte han tirsdag til DR Nyheder.

Kunstneren Jens Galschiøt har også opsat en otte meter høj Skamstøtte foran Folketinget på Christiansborg Slotsplads i København, torsdag den 23. januar 2020 i solidaritet med demokratiforkæmpere i Hongkong. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Pres både udefra og indefra

Universitet selv har ikke givet nogen anden begrundelse, end at skulpturen skal fjernes som del af universitetets ”risikostyring”.

Tidligere på året skar universitetet båndene til sin studenterforening, som støttede de omfattende demonstrationer, der fandt sted i Hongkong i 2019. Forklaringen lød, at studenterne udgjorde en ”juridisk risiko” for universitet.

Ifølge Hong Kong Free Press har universitet også fjernet prodemokratiske plakater fra sine bygninger og opfordret sine studerende til ikke at ”skæmme skolens omdømme”.

Det lugter af politisk pres, siger Philip Khokhar.

- Universitetet, som er det største i Hongkong, er også er i store problemer for tiden blandt andet på grund af den sikkerhedslov, som gør det ulovligt at kritisere kommunistpartiet og styret i Kina. Og man må sige, at den her skulptur er en kritik af styret og kommunistpartiet i Beijing.

Man ved dog reelt ikke, om universitet har været under pres fra Beijing eller den lokale regering.

Kommunistpartiet har ikke udtalt sig om sagen, og Hongkongs leder, Carrie Lam, afviser, at hun har noget med sagen af gøre. Formentlig sker universitets beslutning af flere grunde, siger Philip Khokhar.

- Det, vi ser i Hongkong, er en blanding af pres fra myndighederne, fra Beijing og den lokale regering, men også en høj grad af selvcensur. Det ser man på alle niveauer, både universiteter, medier og kunstnere bliver mere og mere forsigtige. Så det er svært at sige om det her er en ordre, eller om det bare er universitetet, der er bange for at komme i flere problemer, siger Philip Khokhar.

Den otte meter høje "Skamstøtte" har stået på Hongkongs Universitet siden 1997. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

Tusinder markerede årsdag

Skulpturen i Hongkong er ifølge kunstner Jens Galschiøt af det eneste mindesmærke for massakren på kinesisk jord.

Og til forskel fra i fastlands-Kina, hvor mange unge slet ikke kender til begivenheden, har man i Hongkong haft tradition for at mindes begivenheden, blandt andet ved Galschiøts statue, som blev stillet op blot en uge før, at Kina overtog kontrollen med Hongkong.

- Siden dengang har den været symbol på retten til ytringsfrihed, retten til at huske Kinas historie, og retten til at huske studenterne på den himmelske freds plads, siger Jens Galschiøt, som kalder skulpturens symbolske betydning for "uvurderlig".

  • I Hongkong markerede man i 2019 30-året i massakren på Tiananmen-pladsen med en mindesceremoni, hvor mange tusinder mennesker deltog. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)
  • Hvert år mødes studerende på universitet for at mindes ofrene og rengøre skulpturen. Her ses de ved ceremonien den 4. juni i år. (Foto: Isaac Lawrence © Ritzau Scanpix)
  • En udstilling i september 2020 viste tilslutningen til mindeceremonierne i Victoria Park i Hongkong gennem årene. Udstillingen blev efterfølgende lukket af det lokale politi. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)
  • Det er ikke kun hvert femte eller tiende år, at der finder store markeringer sted. Billedet her er fra den 31. årsdag for massakren den 4. juni 2020. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)
  • Her tænder hongkongborgere lys ved den 32. årsdag den 4. juni i år. (Foto: LAM YIK © Ritzau Scanpix)
1 / 5

Blandt dem, der støtter Hongkongs demokratibevægelse og ønsker mindre kinesisk indblanding i Hongkongs interne anliggender, har universitetets beslutning om at fjerne statuen da også udløst et ramaskrig. Det fortæller DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

- At selv en simpel statue ikke længere kan stå i Hongkong, er et fundamentalt brud med den idé, man havde om, at man skulle have et andet politisk system i Hongkong end i resten af Kina. Men man må også være ærlig og sige, at demokratibevægelsen er blevet marginaliseret, siger han.

- Og så må man bare sige, at Kinas forsøg på at ”kinaficere” befolkningen og fjerne beskidte kinakritiske tanker er til en vis grad lykkedes. Det betyder ikke, at folk ikke er kritiske overfor Kina, men de er i løbet af meget få år blevet meget mere forsigtige med at sige det, siger Philip Khokhar.

Ømt punkt og en historie, der skal styres

Selvom det er usikkert, om Kina reelt har haft en finger med i spillet, når det kommer til Jens Galschiøts skulptur, så er ikke nogen tvivl om, at massakren på Den Himmelske Freds Plads er et ømt punkt for det kinesiske styre.

Og Kina har et udtalt ønske om at styre fortællingen om Kina og Kommunistpartiets historie, fortæller Andreas Bøje Forsby, forsker ved Dansk Center for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i Kinas indenrigs- og sikkerhedspolitik.

- Det handler om at få kontrol over den meget levende opbakning til de demonstranter, der i 1989 forsøgte at gå imod kommunistregimet. Og de måder, man har fundet sammen om for at hylde studenteroprøret, dem ser Beijing som en torn i øjet og som noget, man gerne vil af med.

- De ser ikke nogen som helst grund til at hæfte sig ved de her mere uheldige, negative kapitler, der har været undervejs i Kinas historie, fordi det overordnede mål har været, at Kina har bevæget sig fremad, og at Kina er en magtfuld stat - det er det altoverskyggende budskab fra kommunistpartiets side.

Et overlagt skud i foden

Både BBC, CNN og Reuters har dækket historien om skamstøtten, som er langt fra slut, hvis man spørger kunstner Jens Galschiøt.

- Den er måske i virkeligheden lige begyndt, siger han.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en mail til Berlingske, at han har taget sagen op med det kinesiske styre.

- Jeg har længe udtrykt min alvorlige bekymring over udviklingen i Hongkong. Og vi har fra dansk side taget sagen op i Beijing. Friheden til fredeligt at ytre sig – gennem tale, kunst eller andre midler – er en helt fundamental rettighed for alle mennesker. Det gælder også i Hongkong, skriver Jeppe Kofod.

Der er dog ikke stor sandsynlighed for, at nogen form for kritik vil bide på Kina, fortæller både Andreas Bøje Forsby og Philip Khokhar.

- Kina foretager sig jo den her slags ting uden at lade sig forstyrre af indsigelser fra Danmark, når det handler om det, som kineserne anser som vigtige interesser, siger Andreas Bøje Forsby.

Philip Khokhar tilføjer:

- Når det handler om Kinas kerneinteresser, heriblandt at indlemme Hongkong i Kina, så er den nuværende politiske ledelse i Kina ærlig talt lidt ligeglad med, hvad vi mener i Vesten, siger han og fortsætter:

- Så man skyder måske sig selv i foden, men det er man bevidst om i Beijing.

Under sin nuværende leder, Xi Jinping, har Kina i løbet af de senere år set en stigende grad af nationalisme, som blandt andet har sat fut under ambitionerne om at bringe Taiwan og Hongkong tilbage under Kinas vinger. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
Facebook
Twitter