Dansk mand dræbt i Polen

En ung dansker er død efter et pubbesøg i den polske by Stettin. Tilsyneladende undersøges det nu, om han er offer for politivold.

(© Scanpix)

En 26-årige dansk mand er den 28. juni blevet slået ihjel i den polske by Stettin.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til tv2.dk.

Udenrigsministeriet ønsker ikke at give yderligere oplysninger om dødsfaldet.

Redaktøren af den polske avis "Moje Miasto" oplyser dog til tv2.dk, at manden blev overfaldet efter et værtshusbesøg natten til den 18. juni.

Var aggressiv

Ifølge tv2.dk blev den berusede dansker tilset af ambulancereddere efter overfaldet, men danskeren var så aggressiv, at ambulancen forlod stedet uden danskeren.

Da den 26-årige senere mistede bevidstheden, blev en anden ambulance sendt af sted, og den unge mand blev kørt på sygehuset. Han døde senere af sine kvæstelser.

Ekstra Bladet skriver, at polske betjente nu undersøges for politivold. Flere vidner skal have set, at politiet gik hårdt til danskerne, da han første gang blev tilset af ambulancereddere.

Facebook
Twitter