Dansk økonom i Tokyo: Japan kan ikke undvære atomkraft

Hvis fremgangen i den japanske økonomi skal fortsætte, er det afgørende, at der atter kommer gang i produktionen af atomkraft på japanske værker. Det vurderer en dansk forsker i Tokyo.

Camilla Nellemann interviewede i vinter indbyggere i storbyen Iwaki tæt ved Fukushima-værket om deres holdning til atomkraft. (© Privatfoto)

Hvis den økonomiske kickstart af den kriseramte japanske økonomi, som premierminister Shinzo Abe har sat i gang under overskriften ”Abenomics”, skal lykkes, er det ”afgørende”, at der atter kommer gang i produktionen af atomkraft på de japanske værker.

Det vurderer den danske erhvervsøkonom Camilla Nellemann, som er PHD på Rikkyo-universitetet i Tokyo og forsker i atomkraftindustriens konkurrenceevne.

- Japan kan ikke undvære atomkraft, hvis der igen skal komme gang i økonomien, vurderer hun.

I denne uge er nye skrappere krav til Japans atomkraftværker trådt i kraft, og elektricitetsselskaber har straks indsendt formelle ansøgninger om at få tilladelse til at genåbne i alt 10 af disse lokale atomreaktorer.

Sparekampagner

Næsten alle Japans 50 atomreaktorer har været lukket ned siden Fukushima-ulykken for to år siden. Indtil da havde de produceret en tredjedel af landets elektricitet. Japanske forbrugere har derfor måttet leve med drastiske sparekampagner, og industrien har på gammeldags manér måttet bruge forurenende kul og koks til at producere strøm samt importere store mængder naturgas.

Genåbning af atomreaktorerne er politisk meget omstridt i Japan. Mange lokalpolitikere i de berørte områder har vendt sig bittert mod en genåbning, og meningsmålinger viser stor skepsis i de lokale befolkninger.

De fleste oppositionspartier går ind for en gradvis afvikling af Japans afhængighed at atomkraft, men alle ved, at det liberal-demokratiske regeringsparti LDP er tæt forbundet med atomkraft-industrien og fortsat satser på atomkraft i fremtiden.

Partiet vil meget gerne have gang i en hurtig genåbning, og set med en økonoms øjne har det ret, vurderer Camilla Nellemann.

Hvorfor kan Japan ikke undvære atomkraft? Ingen er død af sult i de forløbne to år.

Situationen er uholdbar grundet regeringens eksportorienterede vækststrategi, der indebærer devaluering af den japanske yen. Mens den svækkede yen har gavnet japansk eksport og turismeerhvervet i Japan, er det dyrere at importere den energi, der i øjeblikket kompenserer for atomkraft.

Vil den folkelige skepsis gøre det dyrere at udnytte atomkraften i fremtiden i form af flere sikkerhedskrav, der skal opfyldes, reaktorer, der skal lukkes, erstatninger, der skal betales?

Det vil den formentlig. Regeringen etablerede en tilsynsmyndighed i 2011, som for nyligt offentliggjorde de skærpede sikkerhedskrav, der trådte i kraft i denne uge. Historisk set har folkelig modtand i Japan blandt andet resulteret i øgede markedsføringsudgifter for atomkraftindustrien. Men det betyder ikke, at atomkraft nødvendigvis er en dyr løsning. Regnestykket er komplekst og skal ses i sammenhæng med alternative scenarier.

Vil den kæmpe import af naturgas, som har været et resultat af Fukushima-katastrofen, fuldkommen forsvinde igen, når flere reaktorer genåbnes? Eller vil det blive en del af fremtidens energiforsyning?

Naturgas indgik allerede i Japans energimix før atomulykken i 2011 og vil sandsynligvis fortsat gøre det i et vist omfang.

Du konstaterede i et nyligt foredrag i Tokyo, at udviklingen af vedvarende energikilder ikke er gået så hurtigt som beregnet. Forventer du, at de store statslige investeringer i dette område vil fortsætte? Eller vil gassen hurtigt gå af ballonen?

Atomulykken i 2011 har skabt momentum for alternative energiformer, særligt solenergi. Den nuværende japanske lovgivning på området betyder imidlertid, at investeringsklimaet er blevet mindre gunstigt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk