Dansk panservåben, der kan være på vej til Ukraine, kræver kun et lynkursus på fem minutter

Forsvaret sender operationelle panserværnsraketter til Ukraine.

I dette foto fra det norske firma Nammo træner medlemmer af det amerikanske marinekorps med M72 LAW-våbensystemet i 2020. (Foto: Sgt. Luke Kuennen © Public Domain)

Opdatering: Forsvaret bekræftede søndag, at Danmark sender panserværnsvåben af typen M72 EC LAW til Ukraine. I en ny meddelelse mandag morgen skriver Forsvaret imidlertid, at det ikke var 'helt retvisende', og at man ikke ønsker at gå i detaljer om, hvilke konkrete våben der sendes til Ukraine. Artiklen er opdateret.

De 2.700 danske panserværnsvåben, som nu er på vej til Ukraine, er formentligt et let og effektivt våben, som det bare tager fem minutter at lære at bruge.

Det vurderer DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager Nielsen.

- Der er formentlig tale om panserværnsvåben af typen M72 EC LAW, som er et relativt nyt indkøb fra Forsvarets side. Når de skriver selv i pressemeddelelse, at der er tale om et operativ våben. Det betyder, at det er et af de våben, som ligger på Forsvarets hylder og, som de selv bruger, og denne her M72 Law er Forsvarets lette skulderbårne panserværnsvåben, siger Mads Korsager Nielsen.

Han vurderer, at der sandsynligvis også kan være "ældre" modeller ved navn AT-4 blandt donationerne.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser mandag, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at gå i detaljer med, hvilken type våben der sendes til Ukraine.

Forsvaret købte panserværnsraketterne M72 LAW af det norske firma Nammo i 2018, og i den forbindelse beskrev man på Facebook selv våbenet som "et enkeltskuds, skulderaffyret, 66 mm panserværnsvåben, som er nemt at betjene og transportere".

Der er altså tale om et "engangs-våben", som man kasserer, når det er affyret.

Fylder som et plakatrør

DR's forsvarsanalytiker har tidligere set M72 LAW panserværnsraketterne demonstreret.

- Det er et lille, let rundt rør på størrelse med et plakatrør, som man så kan folde ud, og ret enkelt kan man pege det mod sit mål og trykke på knappen. Det lader til at være ret intuitivt at bruge, fortæller han.

- Det skulle angiveligt være et våben, som man kan lære at bruge på fem minutter. Man skal lige lære, hvordan man afsikrer det og sigter, og derfra kan man ret hurtigt komme i gang, fortæller Mads Korsager Nielsen.

Angreb på mandskabsvogne og forsyninger

Det er et våben, der især egner sig til at affyre på kortere afstand mod lettere pansrede køretøjer, for eksempelvis de mandskabsvogne, som russerne benytter i Ukraine.

- Men de kan også bruges på at lave bagholdsangreb på kolonner af lastbiler, der kommer med ammunition og forsyninger, fortæller DR's forsvarsanalytiker.

Han vurderer, at raketterne vil kunne bruges på visse typer af kampvogne.

- Det russiske militær har både nogle ældre af slagsen, hvor der er steder, hvor panseret er sårbart, men de har også en hel masse nye og moderne kampvogne, som ikke lader sig stoppe af den type våben. Men der kan man måske have held til at tvinge kampvognen til at holde stille ved for eksempel at skyde dens bælter af, siger han.

pressemødet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) offentliggjorde donationen, understregede hun situationens alvor.

- Det er første gang i nyere tid, at Danmark donerer våben til et land i krig. Derfor er det en principiel beslutning, siger Mette Frederiksen.

Video fra producenten viser demonstration af panserværnsraket af typen M72. Det er muligvis ikke den viste model, som Danmark donerer.

Kasserede Stinger-missiler sendes til USA

Danmark donerer også dele fra 300 Stinger-missiler, som ellers skulle kasseres, til USA, som så kan gøre dem operative.

- Det er meget interessant, fordi meldingen hele tiden har været, at de ligger til bortskaffelse, men der har man vurderet, at de alligevel kan gøre gavn i Ukraine, siger Mads Korsager Nielsen.

Der er tale om håndbårne jord til luft missiler, som eventuelt vil kunne gøre en forskel for ukrainerne i kampen mod det russiske luftvåben.

- Det er flere ting, der tyder på at blandt andet de vestlige Stinger-missiler har gjort en forskel for Ukraine, for vi ser og hører flere forlydender om, at russiske fly og helikoptere er skudt ned, fortæller DR's forsvarsanalytiker.

DR har tidligere beskrevet, hvordan Letland vil sende Stinger-missiler, som de købte af det danske forsvar i 2018, til Ukraine.