Dansk Sydafrika-aktivist ser tilbage: For de fattige har de seneste 25 år været en katastrofe

Morten Nielsen stjal kodebog fra det sydafrikanske konsulat i København og gjorde livet surt for Shell.

Morten Nielsen var med i flere aktioner for at kæmpe mod styret i Sydafrika. I dag mener han, at de sidste 25 har været katastrofale for de fattige i landet.

Da den sydafrikanske frihedshelt Nelson Mandela blev indsat som præsident for 25 år siden, var der kun tre officielt indbudte fra Danmark.

Den ene var daværende statsminister Poul Nyrup. Den anden var generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. Og den tredje var græsrodsaktivisten Morten Nielsen, som i dag er sekretariatsleder for ngo'en Global Aktion, det tidligere Afrika Kontakt.

Han husker det som en af sit livs mest mindeværdige dage. Stemningen var anspændt, og sikkerhedsopbuddet enormt på grund af frygt for kup, attentater og terrorisme fra yderliggående kræfter, som ikke ville acceptere apartheids nederlag.

Men den var også håbefuld og kulminationen på en kamp, som for Morten Nielsen havde fyldt store dele af hans liv og tanker.

- Det var en fantastisk dag. Jeg var sammen med andre fra solidaritetsbevægelser fra hele verden, og vi festede hele natten til næste morgen, siger Morten Nielsen.

Han nåede at møde Nelson Mandela flere gange gennem årene og var ikke er i tvivl om, at han kendte særdeles godt til den danske solidaritetsarbejde.

- Det er jeg helt sikker på. Da han kom til Danmark som præsident, sagde han, at han gerne ville takke det danske folk for al den støtte, de havde givet. Ikke den danske regering, som havde støttet ANC's krav om økonomiske sanktioner mod apartheid Sydafrika, siger han.

Daværende amerikansk præsident Bill Clinton (th) kigger sammen med den sydafrikanske frihedshelt Nelson Mandela ud af tremmerne fra cellen, hvor Mandela var politisk fange i 17 år. Billedet er fra 1998. (Foto: Rick Wilking © Scanpix)

Skuffet over manglende fremskridt i Sydafrika

I dag, 25 år senere, er aktivisten skuffet over, hvad der er sket siden apartheids fald.

De fire præsidenter, som har efterfulgt Mandela, har ikke fået gjort op med den økonomiske ulighed, som var institutionaliseret under apartheid.

I stedet har der været stribevis af magtmisbrugs- og korrutionsskandaler i og omkring det gamle frihedsparti ANC, som har haft magten siden. Økonomien er nær stagneret, og arbejdsløsheden steget kraftigt.

Det forhadte identitetskort som enhver sort i Sydafrika skulle bære på sig. (Foto: NF © Scanpix)

- Jeg havde en snak med nogle af mine venner i Sydafrika om det forleden. De er jævnaldrende og var med i kampen mod apartheid, bare i Sydafrika, siger han.

- De var alle medlemmer af ANC for 25 år siden, men ingen af dem er det i dag. De har stadig en blåøjet tro på, at det er muligt at ændre Sydafrika til det bedre. Men for de fattige har de seneste 25 år været en katastrofe, siger Morten Nielsen.

Bekostede sydafrikansk dansetrup i månedsvis

I 1980'erne, da Morten Nielsen som 23-årig nyuddannet murer første gang meldte sig under fanerne, var det i forløberen til Global Aktion, Landskomitéen Sydafrika-Aktion.

Den kæmpede ihærdigt mod apartheid ved at lobbye i forsøget på at påvirke politikerne og mobilisere danskerne til solidaritet med den sydfrikanske frihedsbevægelse ANC.

Bevægelsen stod på skuldrene af et arbejde, som havde varet siden begyndelsen af 1960'erne, da sydafrikansk politi åbnede ild mod en protest i Sharpeville syd for Johannesburg og dræbte 69, heraf mange kvinder og børn.

Sårede ligger tilbage på gaden efter den såkaldte Sharpeville-massakre. (Foto: Str © Scanpix)

Men da Morten Nielsen kom til i 1984, var den hensygnende og i rigtig dårlig økonomisk forfatning, efter at over 50 musikere og dansere fra Sydafrika havde været på turne i Danmark og var strandet i månedsvis bagefter på bevægelsens regning.

- Det første, jeg var med til, var at lave en ny organisation uden gæld med det formål at organisere kampen mod apartheid bedre i København, siger Morten Nielsen.

På det tidspunkt er der et væld af begivenheder i Sydafrika, blandt andet militær undtagelsestilstand. Informationsstrømmen ud er stor, og mediernes fokus på apartheid-regimet giver en god grobund for solidaritetsarbejdet.

- Vores mål er blandt andet at få vedtaget økonomiske sanktioner i Folketinget, hvilket vi lykkes med i 1986, siger han.

Stjal kodebog og kompromiterende oplysninger

Meget af organisationens indsats var klassisk græsrodsarbejde og mobilisering. Men der var også de mere opsigtsvækkende aktioner.

Eksempelvis den nat i 1986, hvor Morten Nielsen sammen med syv andre aktivister brød ind på det sydafrikanske generalkonsulat i København. En aktion, han senere blev idømt 50 dages i fængsel for.

Baggrunden for aktionen var, at aktivisterne havde gennemført 14-15 sit-down aktioner i konsulatets venteværelse. Det skete for at gøre offentligheden opmærksom på, at Sydafrika havde en større og større tilstedeværelse i Danmark, imens den danske ambassade i Pretoria for længst var lukket ned.

I 1986 brød Morten Nielsen sammen med syv andre aktivister ind på det sydafrikanske generalkonsulat i København. Det fik han senere en dom på 50 dages fængsel for at have gjort.

Nu ville de gå skridtet længere for at få mediernes opmærksomhed, så regeringen blev presset til helt at afbryde de diplomatiske relationer.

- Vi tager en række af de papirer, som der er på ambassaden. Blandt andet deres kontakter inden for medieverdenen, altså hvilke journalister de fodrer med hvad - det fører de protokol over, siger han.

- Vi finder også et helt arkivskab med papirer, der går meget tæt på danske politikeres seksuelle orientering, om de har ægteskabelige problemer og så videre.

- Og så tager vi deres kodebog for kommunikation med Sydafrika og får den smuglet til ANC i Zambia. Så kunne de i perioder aflytte apartheidstyrets kommunikation med deres ambassader, siger Morten Nielsen.

Medierne var indkaldt til pressemøde, hvor aktivisterne havde tænkt sig at proklamere ud af ambassadens vinduer, at nu var de diplomatiske forbindelser til Sydafrika afbrudt.

Så langt nåede de dog aldrig, før politiet anholdte alle mand.

- Men det øgede pressede på daværende statsminister Poul Schluter for at afbryde forbindelsen til Sydafrika, og det gav masser af presseomtale. Så på den måde var det en succes, siger Morten Nielsen.

Maskerede aktivister afbrændte Shell-stationer

En anden aktion, som fængslede danskerne, var da bevægelsen valgte at følge sine hollandske ligesindede i en boykott af Shell, som på det tidspunkt var leverandør til Sydafrikas militær.

- Eftersom Shell også er i Danmark, starter vi en kampagne. Først og fremmest handler det om at oplyse folk om, at hvis de handler hos Shell, er de med til at støtte Shells ageren i Sydafrika, fortæller Morten Nielsen.

Aktivisterne spærrer indkørslerne til tankstationerne, de uddeler løbesedler, og forsøger at komme i kontakt med moderselskabet og danske forpagtere af tankstationer.

Presset medfører, at flere af tankstationerne begynder at købe deres olie andre steder, og Shell mister markedsandele i Danmark.

Nelson Mandela i forbindelse med at han officielt annoncerede, at han ville trække sig tilbage fra offentligheden i 2004. Han døde ni år senere. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Scanpix)

- Vi laver civil ulydighed og sætter os i indkørslerne. Og Shell-stationerne var i mange lokalsamfund ret vigtige - det var også der, man købte brød og ost. Forpagterne syntes jo ikke, det var specielt sjovt. Men alting er jo et valg, siger han

Shell-kampagnen medførte dog også stor splittelse blandt aktivisterne. For imens flertallet gik ind for den fredelige aktionsform, var der andre, som gik mere til biddet. De skar benzinslanger over og satte Shell-tankstationer i brand.

I TV Avisen fortalte en maskeret aktivist, at han var klar over, at det kunne ende med dødsfald, men at tankforpagterne selv var ude om det.

Aktivister, heriblandt Morten Nielsen, lavede aktioner mod det sydafrikanske konsulat i København og Shell.

- Den gruppe, som lavede afbrændinger af Shell-stationer var anonyme, og for Shell var det jo en gave. De mente, at det var os der stod bag, men det lykkedes aldrig at overbevise politiet, siger han.

I bakspejlet er han ikke i tvivl om, at der var kontakter mellem hans fredelige kampfæller og de mere militante.

- Det blev så ophedet, at vi til sidst var nødt til at skilles, og en ret stor gruppe forlod organisationen, siger Morten Nielsen.

Støttede ANC's bombeangreb og likvideringer

Solidaritetsarbejdet med Sydafrikas sorte foregik samtidig med, at bz-bevægelsen for alvor kom til Danmark. Den danske Sydafrika-komité var slet ikke klar til dens yderligtgående aktionsformer.

- Der kommer en bølge fra Tyskland, som i mine øjne ligger uden for de danske traditioner for aktivisme. Det er klart, at det pressede, og vi var ikke forberedt på at håndtere det. Vi kunne heller ikke komme i dialog med dem, siger Morten Nielsen.

Men imens bevægelsen ikke gik ind for voldelige aktioner eller hærværk herhjemme, vaklede den ikke i sin støtte til den væbnede del af ANC's kamp.

ANC har senere erkendt 550 væbnede aktioner, deriblandt bombeangreb, tortur og likvideringer. Mange af dem havde dog karakter af selvtægt, som ikke var sanktioneret oppefra. Blandt andet fik modstandere og kollaboratører dæk om halsen, som blev overhældt med benzin og sat ild til.

Raceuroligheder i Cape Town i 1976. (Foto: - © Scanpix)

Og imens partiet siger, at civile aldrig var målet, var der en accept af, at civile tab var uundgåelige.

Men den væbnede kamp var retfærdig, siger Morten Nielsen.

- ANC havde forsøgt med fredelige midler, tusindvis af deres medlemmer var røget i fængsel, og yderligere tusinder var blevet slået ihjel i forsøget på at bruge fredelige midler, siger han.

Han er ikke i tvivl om, at Landskomitéen Sydafrika-Aktion i dag ville have risikeret at blive sigtet efter terrorlovgivning for sin direkte støtte.

- Men jeg fortryder ikke på nogen måde, at vi støttede en væbnet gruppe i Sydafrika, siger Morten Nielsen.

"Måske var forudsætningerne for svære"

Nu er der gået 25 år, siden Mandela fik magten, og Morten Nielsen er ked af, hvordan det er gået, efter at apartheid gik over i historiebøgerne.

- Omfordelingen af politisk magt er nok sket. Men det gælder ikke økonomisk magt. Den er stadig i hænderne på en forholdsvis lille gruppe af mennesker i Sydafrika, som sidder på både den finansielle sektor, jorden og kapitalen.

Er du skuffet over, at ANC ikke har kunnet gøre det bedre?

- Måske var forudsætningerne for svære. Et af problemerne for ANC var, at mulighederne for at lave de ret radikale omstillinger, som skulle til, ikke var til stede, siger han.

Tidligere statsminister taler i Sydafrika i 1998 og får dobbelt thumbs up af Nelson Mandela. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

- Jeg tror ikke, vestens sympati med Mandela og bevægelsen var forblevet stor, hvis de var gået ind og tilbagetaget den jord, som hvide farmere havde tilranet sig på forfærdelig vis ved hjælp af vold. Eller hvis de havde nationaliseret minerne, så den sydafrikanske befolkning fik gavn af indtægterne, siger Morten Nielsen.

Imens han tilskriver apartheid hovedparten af skylden for, at det ikke går bedre, end det gør, i dagens Sydafrika, er han skuffet over at se, hvordan folk, han kendte og kæmpede ved siden af under frihedskampen, forvaltede magten, da de fik den.

- Det, som jeg synes er særligt trist, er ikke kun, at man ikke har kunnet lave de nødvendige reformer, men at man har raget til sig med korruption og nepotisme på et fuldstændigt fantastisk plan, siger han.

Facebook
Twitter