Dansk sygeplejerske: Nogle børn i Yemen har ikke energi til at græde

Sygeplejerske fra Læger uden Grænser fortæller om sine oplevelser i landet, der ifølge FN er ramt af verdens største humanitære krise.

I Yemen har mange underernærede børn ikke adgang til lægehjælp på grund af borgerkrigen. På dette arkivfoto fra oktober ses en lille dreng, der ligger foran sin families hjem i al-Tuhaita. (Foto: ABDULJABBAR ZEYAD © Scanpix)

I det sydlige hjørne af Den Arabiske Halvø udspiller sig en borgerkrig, som ifølge FN's nødhjælpschef har skabt den største humanitære krise i verden.

To tredjedele af Yemens befolkning - 18,8 millioner mennesker - har behov for nødhjælp.

Hospitaler og lægeklinikker er blevet ødelagt, sygdomme fejer gennem landet.

De civile er udsultede, har ikke adgang til rent drikkevand, og antallet af internt fordrevne er eksploderet, så omkring 2,5 millioner mennesker ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) nu er sendt på flugt fra deres hjem.

Den danske sygeplejerske Astrid Opstrup er netop vendt hjem efter tre måneder i det borgerkrigsramte land. Her har hun arbejdet for Læger uden Grænser på et mindre hospital, der blandt andet behandler underernærede børn.

- Der var mange forældre, som kom med børn på omkring fire til seks måneder. Nogle af børnene vejede ned til 2,5 kilo, hvilket jo er mindre, end en nyfødt skal veje, fortæller Astrid Opstrup.

Ikke energi til at græde

Hun har behandlet børn med indsunkne øjne, der var så afmagrede, at deres knogler stak ud, og som var ramt af infektioner, havde vejrtrækningsbesvær og var så svage, at de ikke kunne spise selv.

- Nogle gange var de så trætte og afmagrede, at de ikke havde energi til at græde. Når børn først holder op med at græde og med at reagere på, at vi behandler dem, tager blodprøver og lægger drop med antibiotika, så er det bekymrende, siger Astrid Opstrup.

Her ses Astrid Opstrup på hospitalet i Yemen. Billedet er delt med tilladelse fra Læger uden Grænser. (© Læger uden grænser)

Nogle af børnene fik det bedre. Men andre børn kom tilbage, fordi forældrene fortsat ikke havde kunnet skaffe nok mad efter udskrivelsen.

- Der var nogle, der døde, hvor vi simpelthen ikke kunne gøre noget for dem, siger sygeplejersken.

Hun har tidligere været udsendt i blandt andet ebolaramte områder i Afrika, hvor forholdene også kunne være kritiske.

Men under sit ophold i Yemen blev hun overrasket over, hvor mange helt spæde børn, der ikke fik nok at spise, fordi deres mødre ikke fik nok mad og vand og derfor ikke kunne producere modermælk.

- I behandlingen så jeg selvfølgelig først og fremmest på det enkelte barn. Men jeg tænkte også på, hvad det er, der sker i verden, som får os til at komme så langt ud. Hvad er det, der sker i Yemen, som betyder, at en mor ikke kommer på hospitalet, før hendes barn er så tæt på at dø? siger Astrid Opstrup.

Oprørere bekæmpes fra luften

Yemen er et af de lande, som sammen med Somalia, Sydsudan og det nordøstlige Nigeria har fået FN's nødhjælpschef, Stephen O'Brien, til at advare om, at verdenssamfundet står ved en historisk skillelinje.

Flere end 20 millioner mennesker i de fire lande er truet af sult og hungersnød, og uden en global indsats vil folk simpelthen sulte ihjel, siger nødhjælpschefen.

Han har netop haft foretræde for FN's Sikkerhedsråd og bedt om et milliardbeløb til at hjælpe befolkningen i de fire lande.

Stephen O'Brien udlægger situationens alvor i klippet herunder:

I Yemen var sundhedssystemet skrøbeligt, allerede før konflikten brød ud i september 2014, hvor de såkaldte houthi-oprørere trængte ind i landets hovedstad, Sanaa.

Houthiernes mål var at vælte regeringen, og i januar 2015 trak præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi sig.

Forinden havde han bedt nabolandene om hjælp til at slå oprøret ned.

En koalition med Saudi-Arabien i spidsen har besvaret den afgåede præsidents forespørgsel og begyndte i marts 2015 at bombe houthierne fra luften.

Houthi-oprørere samledes i september 2014 i Sanaa for at se en tv-transmitteret tale med deres leder, Abdul-Malik al-Houthi. I talen hyldede han oprørerne for at indtage store dele af hovedstaden. (Foto: Khaled Abdullah © Scanpix)

Sidste år begyndte også USA at bombe i mål i Yemen, efter et amerikansk flådefartøj blev beskudt med missiler fra Yemens kyst.

Bombeangrebene har forværret situationen for de civile, og i dag er sundhedsvæsenet ved at kollapse fuldstændig.

De hospitaler, Læger uden Grænser støtter, er nogle af de få steder, der er gratis lægehjælp.

Men her er der langt fra kapacitet til at hjælpe alle de nødstedte yemenitter.

- Vi ser kun toppen af isbjerget, siger sygeplejerske Astrid Opstrup.

Hun fortæller desuden, at det hospital, hun arbejdede på, er blevet ramt af bomber.

- Det kan være svært at udføre nødhjælpen, hvis vores tilstedeværelse ikke bliver respekteret. Hvis befolkningen bliver bange for at komme på hospitalet, så kan vi ikke hjælpe dem, og de har ikke andre steder at gå hen, siger hun.

Fakta: De øvrige tre lande

  • Somalia: Mere end halvdelen af befolkningen - 6,2 millioner - har behov for nødhjælp og beskyttelse. Af dem risikerer 2,9 millioner at blive ramt af hungersnød. Tæt på én million børn under fem år er akut underernærede.

  • Sydsudan: Situationen for befolkningen i verdens yngste land er værre end nogensinde. Flere end 7,5 millioner mennesker har brug for nødhjælp, og omkring 3,4 millioner lever som internt fordrevne. Over én million børn er underernærede. 270.000 af dem er i overhængende fare for at dø, hvis de ikke får hjælp i tide.

  • Nordøstlige Nigeria: I det nordøstlige Nigeria har den ekstremistiske gruppe Boko Harams oprør fordrevet 2,6 millioner mennesker fra deres hjem. Ifølge FN er underernæring nu så udbredt, at nogle voksne er for svage til at gå, men nogle lokalsamfund har mistet alle deres småbørn.

  • Kilde: FN's kontor for koordination af nødhjælp (OCHA). Forespørgslen fra nødhjælpschefen kan læses i sin fulde længde her.

FacebookTwitter