Dansk Utøya-overlevende: Det er som et mareridt

18-årige Patrick Piscot beskriver sine oplevelser på Utøya. ”Jeg føler så meget raseri”, siger han.

Danske Patrick Piscot overlevede skyderiet på den norske ø Utøya fredag d. 22.juli

Det er først nu - tre dage efter massakren på Utøya - at den 18-årige dansker Patrick Piscot er begyndt at forstå, hvad det egentlig var, der skete, på den ø, hvor han befandt sig, da den terrorsigtede Anders Behring Breivik dræbte 68 uskyldige mennesker.

- Det er først nu så småt begyndt at gå op for mig. Og det er som et mareridt. Det skal bare ikke ske sådan noget, siger Patrick Piscot til DR Nyheder.

"Så begynder skrigeriet"

Sammen med 500-600 andre socialdemokratiske unge var den unge dansker, der har boet med sin mor i Norge siden teenageårene, på sommerlejr på den lille ø 40 kilometer fra Oslo. Ifølge ham begyndte skyderiet, mens de unge var samlet i hovedbygningen for at høre nyt, efter at en bombe fredag eftermiddag sprang i regeringskvarteret i Oslo.

- Vi bliver samlet og får at vide, at vi er i sikkerhed på øen, og at der skal komme ti politimænd og passe på os. Så bliver der krisetime inde på cafeen på øen. Og så går der nogle minutter, så begynder skrigeriet, siger han.

"Jeg løber for livet"

Ifølge Patrick Piscot jubler Anders Behring Breivik hver gang, han har skudt nogle, og han ser ud til at nyde den massakre, han er i gang med at udføre.

Som alle de andre unge forsøger Patrick Piscot at slippe væk fra Breivik, der er klædt ud som politibetjent.

- Jeg løber sammen med min veninde. Jeg løber for livet. Vi gemmer os nede ved vandkanten. Jeg kan ikke forklare det på nogen måde… det er hårdt for mig at stå her og forklare det, siger han.

Sammen med 10 andre unge lykkes det Patrick Piscot at slippe væk fra øen i en gummibåd, som de padler væk fra massakren, mens Anders Behring Breiviks kugler bogstavelig talt fyger om båden. I vandkanten ligger ligene af op imod 30 af Breiviks ofre.

"Han burde slet ikke have et navn"

Efter Patrick Piscot er kommet i sikkerhed og dagene er gået, er tankerne om "hvad nu hvis" begyndt.

- Jeg tænker en masse tanker om, hvad hvis jeg havde gjort det, havde jeg så været i live, siger han.

Gerningsmanden føler Patrick Piscot ikke, at han kan tale sig om.

- Jeg kan næsten ikke udtale mig om ham, for jeg føler så meget raseri og er helt oprevet indvendig. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, for han burde slet ikke have et navn overhovedet, siger han.

Facebook
Twitter