Danske energivirksomheder frygter særskat på 'enorme indtægter' i kølvandet på krigen

EU's energi- og klimaministre skal i dag diskutere, hvordan de kan tøjle de tårnhøje energipriser.

Ifølge Europa-Kommssionen bør der indføres en særskat for de energivirksomheder, herunder også de grønne af slagsen, som i disse dage tjener ekstraordinært godt på de høje energipriser. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

EU-landene skal tænke sig særdeles grundigt om, før de begynder at pille ved det europæiske elmarked for at bekæmpe de skyhøje energipriser, som tynger hele Europa.

Det kan nemlig gå hen og få alvorlige konsekvenser for den grønne omstilling, hvis der bliver ændret på den måde, markedet fungerer på i dag.

Sådan lyder advarslen fra Dansk Industri (DI) til klimaminister Dan Jørgensen (S) og hans EU-kollegaer, der i dag skal diskutere, hvordan de kan tøjle de voldsomme energipriser, som blandt andet er opstået i kølvandet på Ukraine-krigen.

I onsdags foreslog formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at medlemslandene indfører en særskat for de energiproducenter, som lige nu tjener ekstraordinært godt på de høje energipriser.

Men det er en farlig vej at bevæge sig nedad, mener Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør hos DI, som repræsenterer over 18.000 små og store virksomheder.

- Vi har fuld forståelse for, at der er rigtig mange forbrugere og virksomheder, som bliver ramt af de høje energipriser. Det er voldsomt, og man bliver nødt til at dæmme op for det. Men det er et ret stort indgreb, hvis man decideret går ind og piller ved energimarkedet og lægger begrænsninger på, hvor meget en virksomhed må tjene. Det skal man være påpasselig med, siger han.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen mener, at der fremover bør være et loft over, hvor høje ekstrafortjenester må være for energivirksomheder i EU. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

Afgørende med tillid til markedet

Det europæiske energimarked er en kompleks størrelse, hvor det blandt andet er den dyreste strøm i energimikset, der fastsætter prisen for al den strøm, som er til salg. I de her tider er prisen på gas enormt høj, og det gør det særdeles dyrt at producere strøm på gaskraftværkerne.

Men de høje gaspriser trækker altså også prisen på eksempelvis vind- og solenergi med op, selvom produktionsomkostningerne her er meget lavere. Derfor er der eksempelvis grønne energiselskaber, heriblandt vindmølleejere, som i de her dage tjener godt på energikrisen.

Ifølge Ursula von der Leyen bør EU-landene derfor indføre et loft over, hvor høje disse ekstrafortjenester må være. Overskuddet bør i stedet går til de borgere og virksomheder, som har svært ved at betale deres el- og strømregninger.

- Der er tale om enorme indtægter. Indtægter, som de aldrig havde regnet med eller drømt om. Men også indtægter, som de ikke kan investere så hurtigt, lød det fra kommissionsformanden.

Emil Fannikke Kiær kan egentlig godt forstå logikken bag forslaget. Men han frygter, at et sådan tiltag kan gå hen og ødelægge investorernes tillid til energimarkedet.

- Tilliden til et marked er meget, meget afgørende for, om man investerer i det. Men hvis man som investor ikke længere kan være sikker på, at man får det afkast af sine investeringer, man forventer, så vil man enten have en tendens til ikke at investere eller kræve et større afkast, siger han og fortsætter:

- Investorerne kan blive bekymrede for, om de kommer til at brænde nallerne, og det kan betyde, at de på den længere bane vil putte færre penge i grøn energi.

Lige nu trækker de høje gaspriser også priserne på vedvarende energi med op. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

Det er en midlertidig løsning

Derudover understreger Emil Fannikke Kiær, at de høje energipriser netop også tvinger europæerne til at bruge mindre energi. Og det er der behov for, hvis Europa skal slippe fri af Ruslands energikløer, understreger han.

- Det, vi kan gøre på den korte bane, er at spare på energien. Det er der, vi skal sætte ind.

Det er ikke kun Dansk Industri, som er nervøs for, at politikerne går ind og ændrer på elmarkedet. Ifølge Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør hos den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark, kan et sådant indgreb ligefrem risikere at gøre situationen endnu værre, end den er i dag.

- Markedet virker i dag og sender de rigtige signaler, nemlig at vi skal bruge mindre gas. Vi skal passe på med at ændre på de fundamentale betingelser på elmarkedet, lyder det fra Jan Hylleberg.

Christiansborg er der til gengæld bred politisk opbakning til forslaget fra kommissionsformandens side. Klimaministeren er dog bevidst om, at det kan få konsekvenser for netop udbygningen af den vedvarende energi.

- Derfor skal vi tænke os rigtig godt om i forhold til mekanikken, sagde Dan Jørgensen torsdag under et samråd i Europaudvalget.

- Derudover er det vigtigt, at de ting, vi gør, er midlertidige. For det system, vi har, har været ret velfungerende. Og havde det ikke været for Rusland, ville vi ikke have haft denne diskussion, understregede klimaministeren.

Det ekstraordinære rådsmøde går i gang i Bruxelles her til formiddag. Udover særskatten skal ministrene blandt andet også diskutere, om det er nødvendigt at lave et prisloft på russisk gas og reducere energiforbrug i de timer, hvor der er spidsbelastning på elnettet.