Danske EU-politikere satser grønt: 'Det er i Europa, klimakampen for alvor batter'

Klimaet står højt på den politiske dagsorden hos de fleste danske spidskandidater til europaparlamentsvalget.

Der skal skub på den grønne omstilling i EU, mener et flertal af de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Normalt er det ikke svært at kende forskel på en politiker fra Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

Eller fra henholdsvis Venstre og SF.

Men spørger man både de blå og de røde spidskandidater til det kommende europaparlamentsvalg, er langt størstedelen af dem enige om én ting:

Kampen mod de globale klimaforandringer, bliver den største udfordring for EU i de kommende år.

Og det er samtidig det emne, som syv af de ti danske spidskandidater placerer blandt deres topprioriteter ved valget.

- Vi kommer til at aflevere en klode til vores børn, der er i ringere tilstand end nogensinde før. Derfor skal alt det politiske arbejde, jeg kommer til at arbejde med, måles i forhold til den effekt, det har på klimaet, lyder det fra den konservative spidskandidat, Pernille Weiss.

En lignende melding kommer fra Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen.

- Vi står over for en kæmpe klimakatastrofe, hvis den udvikling, vi har lige nu, fortsætter. EU’s ambitioner på det her område er alt, alt for lave. Der er behov for en målsætning om at sænke udslippet af CO2 meget, meget mere, siger han.

Indflydelse på klimapolitikken

Europa-Parlamentet har siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009 haft medindflydelse på EU's samlede klima- og miljøpolitik - herunder bekæmpelsen af de menneskeskabte klimaforandringer.

- Europaparlamentarikene har absolut en rolle at spille, når der skal findes løsninger på klimaområdet, siger Jarl Krausing, der er international direktør i den grønne tænketank Concito.

I den seneste tid har parlamentarikerne eksempelvis været med til at vedtage, at CO2-udledning fra både personbiler og lastbiler skal reduceres i det kommende årti.

Og i sidste uge vedtog parlamentet en såkaldt ikke-bindende resolution - en beslutning, som Europa-Kommissionen ikke er forpligtet til at følge - om, at EU skal være klimaneutral i 2050, og at EU's samlede drivhusgasudledning skal skæres med 55 procent inden 2030 og ikke med 40 procent, som ellers er målsætningen i dag.

Derudover kan parlamentarikerne også være med til at pålægge klimakrav på lande uden for EU, understreger Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i handel- og klimasamarbejde.

Europa-Parlamentet skal nemlig godkende de handelsaftaler, EU indgår med tredjelande, inden de kan træde i kraft. Og sidste år blev klimaaftalen fra Paris eksempelvis skrevet ind i den store handelsaftale, som EU fik forhandlet på plads med Japan.

- Jeg ser, at Europa-Parlamentet kan stille nogle tydeligere bæredygtighedskrav til vores handelspartnere, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Her kan du møde de ti danske spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet:

V: Skal løses på EU-niveau

Hos regeringspartiet Venstre er spidskandidat Morten Løkkegaard enig i, at klimaproblemet er blandt de største udfordringer, EU står overfor. Og det er netop noget, der skal løses i EU-regi, understreger han.

- Klimaproblemet har vokset sig meget stort nu, og vi kan ikke ordne det alene. Tag bare CO2-udledningen, hvor Danmark kun står for en promille af hele verdens udledning. Lige meget hvor grønne, vi bliver derhjemme, så er det i Europa, at det batter, siger han.

- Derfor bliver vi nødt til at presse meget mere på, så vi kan få en meget mere ambitiøs dagsorden.

Det samme mener SF’s spidskandidat, Margrete Auken. Hun tror, at det bliver svært for det kommende Europa-Parlament ikke at have fokus på det.

- Jeg glæder mig over, at sagen har den store folkelige opbakning. Det bliver meget svært for mine kolleger at lade som om, at det bare er noget, man kan vente med - eller behandle naturen som en forhandlingspartner, der både må give og tage lidt, siger hun.

DF: Et spørgsmål for Christiansborg

Hos De Radikale, Socialdemokratiet og Alternativet bliver klimaforandringerne også nævnt blandt topprioriteterne ved valget.

Og det er umiddelbart noget, der vækker genklang i befolkningen. Flere målinger har nemlig vist, at klimaet også står højt på danskernes politiske dagsorden.

Senest i begyndelsen af februar, hvor en meningsmåling fra netmediet Policywatch viste, at klimaet ifølge de adspurgte er den vigtigste dagsorden for EU-parlamentarikerne.

- Vi begynder at se konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa, så der er ingen tvivl om, at det er blevet mere nærværende for den europæiske borger end tidligere, siger Jarl Krausing fra Tænketanken Concito.

- Vi står i øjeblikket med et rigtig godt momentum, understreger han.

Men at klimaet skal stå højt på EU's dagsorden, er Dansk Folkepartis spidskandidat til valget, Peter Kofod, uenig i.

- Det er væsentligt at gøre noget for klimaet, men jeg synes også, at vi er rigtig gode til det i Danmark. Det er et spørgsmål, der seriøst diskuteres på gangene og i udvalgslokalerne på Christiansborg, og det synes jeg, at man skal blive ved med at gøre, siger han og fortsætter:

- Danmark er klimaduks, og jeg synes, det er godt, at vi viser andre lande, hvilken vej man kan gå. Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er sundt, at EU skal bestemme alt på klimaområdet, for mit bud vil være, at vi i Danmark er noget bedre til det end gennemsnittet.

Facebook
Twitter