Danske Jakob kendte flere der døde på Everest: Jeg bliver ved med at bestige bjerge

Jakob Urth har fem gange passeret det sted, hvor en lavine af is har slået mindst 13 bjergguider ihjel.

Jakob Urth før forsøg på at nå toppen af Shisha Pangma i 2013. Shisha Pangma er verdens fjortendehøjeste bjerg på 8.013 meter over havet. Det ligger i det sydvestlige Tibet, få kilometer fra grænsen til Nepal. (Foto: Privat)

Han kender ruten, og han kender to af de af de 13 lokale bjergguider, som omkom i en lavine af is fredag.

Faktisk har den danske bjergbestiger Jakob Urth bevæget sig op ad den samme rute over Mount Everest fem gange tidligere på lige præcis det sted, hvor bjergguiderne omkom. Lige nu befinder han sig ikke langt derfra i Himalaya.

- Det gør mig ondt. Alle der arbejder eller forfølger deres drømme i Himalaya har min dybeste respekt, siger han på en rusten telefonforbindelse til dr.dk.

- Når der er lavine af is, er det bare om at bevæge sig hurtigt.

Hørte historien i basecamp

Han er i bjergene i Himalaya lige nu, hvor han er vandrer med en gruppe danskere.

- Dagen efter lavinen, var jeg nede i Mount Everest Base Camp. Jeg ville høre den rigtige historie og for at høre, om de omkomne var nogen, jeg kender. Det var det.

- 13 af de lokale bjergguider, kaldet sherpaer, er bekræftet omkommet. Men tre er savnede, deraf en af dem, som Jakob Urth kender.

- At være savnet på bjerget er det samme som at være omkommet, siger han og forklarer:

- Et isfald er en stor gletcher, et virvar af is, der er i konstant bevægelse. Sherpaernes var i gang med at åbne isfaldet for betalende gæster på bjerget. De baner vejen med reb og stiger, så almindelige dødelige vesterlændinge kan komme op ad bjerget. Men pludselig væltede en kæmpe lavine af is ned over dem, og når det sker, har man ikke en chance.

Mindst 15 mennesker er omkommet i lavinen på Mount Everest. (Foto: Buddhabir RAI © Scanpix)

Stiger og klemmer

Man arbejder hurtigt for at finde de savnede sherpaer, siger Maddhu Sunan Burlakoti, der er leder af den nepalesiske regerings departement for bjergbestigning til nyhedsbureauet AFP. Redningsarbejderne bruger ekstra klemmer, reb og aluminiumsstiger til at søge i Khumbu Icefaal, som er en labyrint af isfjelde og sprækker.

Men søndag gav man op - redningsaktionen blev indstillet, skriver BBC.

En af de to sherpaer, Jakob Urth kender fra tidligere ekspeditioner, har været på Mount Everest seks gange før, den anden tre gange. Det er et par meget erfarne bjergguider, fortæller han.

Men selv om man er erfaren, kan det gå galt. Og det får Jakob Urth til at fortælle om den generelle situation på verdens højeste bjerg, som han opfatter den lige nu.

Kommercielt cirkus

- Mount Everest er blevet et stort kommercielt cirkus. Det er blevet big business. Men sherpaerme tjener godt. Sæsonen starter i april og slutter i maj, og det, man kan tjene i det tidsrum, svarer til to årslønninger i et almindeligt job i Nepal. De opnår også forskellige bonusordninger, når de har gæster med på bjerget, fortæller han.

Og der er bud efter dem. Ifølge Jakob Urth er verdens højeste bjerg blevet et tilløbssted for uerfarne folk, der for enhver pris vil opleve at stå på toppen af verdens højeste bjerg. Det kan de også sagtens komme, men så bærer sherpaerne deres bagage, slår telte op og smelter sne om til vand.

- Når bjergbestigeren er uerfaren, lægger det et stort ansvar på sherpaen. Men en god håndfuld penge er det altså muligt at nå bjergtoppen. Mount Everest er ikke noget teknisk svært bjerg, men det er et højt bjerg, fortæller han.

Hårdfør og stolt

- Sherpaerne vil gøre alt for at hjælpe. De kommer fra små kår og er utroligt hårdføre og stolte. Ingen kan komme op på Everest uden dem. Men jeg ser dem blive udnyttet. Jeg har set tyske firmaer sende sherpaer op ad bjerget i stormvejr. Jeg skammer mig lidt over, at jeg ikke kan gøre en forskel.

At være bjergbestiger er lig med stor erhvervsrisiko. Jakob Urth har været med siden han var 16-17 år, og han har tætte venner, der har mistet livet i bjergene.

Det ultimative

- Nogle snakker man med om morgenen, og om aftenen hører man, at de er forsvundet. Jeg har også selv deltaget i redningsaktioner. Men det gode positive opvejer alt det negative, fortæller han.

- At bestige bjerge er det mest ultimative. Man kan stå der og kigge op og tænke: Der kan jeg komme op. Jeg vil ikke bytte med nogen, og jeg håber, jeg kan blive ved i rigtig mange år endnu.

Du kan læse meget mere om Jakob Urths bedrifter i bjergene på hans blogspot: http://jakoburth.blogspot.dk/.

Facebook
Twitter