Danske Mette og manden Duncan takker nej til Storbritannien: 'De er ikke i samme gear som Skotland'

For det dansk-skotske ægtepar handler det britiske parlamentsvalg om skotsk uafhængighed.

Efter mere end 25 år i Skotland forstår Mette Baillie så udmærket de skotter, der ikke længere orker at høre på det britiske parlament i London, der går under navnet Westminster.

- Jeg forstår godt, hvorfor de gerne vil have selvstændighed. Jeg synes, de bliver behandlet rigtig dårligt af Westminister, siger danskeren, der har en brudekjoleforretning i Edinburgh.

Hendes mand, Duncan, er en af dem, hvis utilfredshed med den britiske regering i London er stor, og for ham handler valget på torsdag derfor om Skotlands uafhængighed af Storbritannien.

- I længere tid er stort set alt blevet bestemt af Westminister, og jeg synes ikke, at de er i samme gear som Skotland, siger den skotske energikonsulent.

Lederen af Det Skotske Nationalparti (SNP), Nicola Sturgeon, har allerede meddelt, at hun inden jul vil have lov af regeringen i London til at afholde en afstemning om skotsk uafhængighed næste år. Sidst skotterne stemte om selvstændighed var i 2014, hvor 55 procent stemte for at forblive i Storbritannien.

Du kan møde det skotsk-danske ægtepar i videoen herover.

FacebookTwitter