Danske ngo-folk er klar til at arbejde videre i Afghanistan: ‘Taliban har også en kone, der skal føde’

Nødhjælpsorganisationer er i dialog med Taliban, men savner garantier for fremtiden.

En talibankriger i Kabul passerer et skilt, hvor et kvindeansigt er malet over. Selvom Taliban er kommet til magten, bliver flere hjælpeorganisationer. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

Mens Danmark og de fleste vestlige lande har standset udviklingsbistanden til Afghanistan, bliver flere humanitære organisationer i landet efter Talibans magtovertagelse.

Hos Dansk Folkehjælp, der blandt andet har bygget og renoveret mere end 250 skoler i Afghanistan, fortæller generalsekretær Klaus Nørlem, at man så småt med få betroede medarbejdere er ved at genåbne sine kontorer i landet.

- Det er en forsigtigt tilbagevending til en normal arbejdsdag, som vi over de næste par uger vil teste med meget forsigtige skridt, siger Klaus Nørlem.

Han fortæller, at man både før og efter Talibans indtog i hovedstaden Kabul, har været i kontakt med bevægelsen.

Indtil videre er Dansk Folkehjælp blevet forsikret, at man stadig kan arbejde i Afghanistan.

Taliban har givet forsikringer om sikkerhed

Samme melding kommer fra sygeplejerske og HR-koordinator Merete Engell fra Læger Uden Grænser, der har projekter som sygehuse og sundhedsklinikker i forskellige afghanske provinser.

- På alle fem projekter har Taliban kontaktet os efter overtagelsen af provinsen for at sikre, at vi bliver, og vi har fået de forsikringer, vi skal have, om at det er sikkert for os at være der, siger hun.

Fra begge organisationer savner man dog stadig klare udmeldinger fra Taliban om fremtidens styre.

- Vi mangler inden for en uge eller to, at se de reelle ledere stå frem i Kabul og komme med nogle klare udmeldinger, siger Klaus Nørlem fra Dansk Folkehjælp.

Penge fra Vesten kan høre op

De organisationer, der forsat bliver i Afghanistan, står nemlig i en vanskelig situation. Behovet for hjælp er større end nogensinde, men der er risiko for, at strømmen af vestlige donorpenge kan tørre ud.

Dansk Folkehjælp udsendte for en måned siden en pressemeddelelse om, at man med penge fra det norske udenrigsministerium, skulle bygge 33 nye skoler i Afghanistan.

Projektet er nu sat på pause, mens man venter på klare udmeldinger fra Taliban. Hvordan er sikkerheden for internationale og lokale ansatte? Og hvordan skal samfundet og skolesystemet være?

- Vi har brug for nogle garantier for, at humanitære principper og basale menneskerettigheder bliver respekteret. Ellers er det svært at forestille sig, at det internationale samfund, som lige nu har indefrosset sin direkte støtte til staten og udviklingshjælp til Afghanistan, vil geninvestere i landet, siger Klaus Nørlem.

Vil ikke acceptere, at piger ikke kan gå i skole

Hvis Taliban for eksempel vil vende tilbage til et strengt religiøst styre, hvor piger ikke må gå i skole eller har adgang til uddannelse, kan det betyde, at hjælpen til skolebyggerier indstilles.

- Så vil jeg antage, at der ikke vil være en eneste donor fra det vestlige samfund, der vil foretage flere af den slags investeringer i Afghanistan, siger Dansk Folkehjælps generalsekretær.

Skolepiger i en skole i Herat i Afghanistan. Indtil videre har talsmænd for Taliban sagt, at piger forsat kan gå i skole, men det internationale samfund savner garantier. (Foto: Aref Karimi © Ritzau Scanpix)

Men der er brug for over 15.000 nye skoler i Afghanistan. Så kompromisser kan komme på tale. Under det tidligere styre var der for eksempel også en opdeling af skolerne, fortæller Klaus Nørlem.

- Men vi har i vid udstrækning kunnet bygge skoler, hvor både drenge og piger har adgang til de samme skoler. De sad dog ikke i de samme lokale og modtog undervisning, siger han.

Endnu et kompromis kan komme på tale, hvis Taliban kræver, at nye skoler bygges som enten rene pige- eller drengeskoler.

- For hvad er alternativet? spørger Klaus Nørlem

- Hvis alternativet er, at piger ikke længere får adgang til uddannelse, så er det måske et af de kompromisser, som man vil være villig til at kigge på, siger han.

Katastrofalt at lukke fødselshospital

Læger Uden Grænser er vant til at være i dialog med alle parter i diverse konflikter, og skulle Taliban eller andre kræve indflydelse på den behandling, der gives, vil man svare igen med argumenter og logik, fortæller Merete Engell, der tidligere har arbejdet i Afghanistan.

- Vi ser på, hvad er det medicinske behov. Hvis man lukker et fødselshospital, eller hvis kvinderne ikke må få prævention, så har vi data, der viser, hvad det betyder for jeres kvinder, hvad det betyder for dødeligheden, siger hun.

Læger Uden Grænser driver blandt andet et fødselshospital i byen Khost. På hospitalet, der er drevet af kvinder, fødes hvert år tusindvis af børn. Ifølge Merete Engell ville det være "katastrofalt", hvis det blev nødt til at lukke.

Taliban har ikke stillet krav

Men indtil videre er hospitalet heller ikke blevet mødt med krav fra Taliban, fortæller hun.

- Som jeg plejer at sige: "Taliban har også en kone, der skal føde, eller et barn, der får lungebetændelse", siger hun.

- Jeg tror godt, at de er klar over, hvad det betyder, hvis det civilsamfund, de skal opbygge, ikke har nogen sundhedshjælp, siger hun.

Derfor forventer Merete Engell fra Læger Uden Grænser også, at man fremover vil kunne arbejde i Afghanistan.

- Ja, det gør vi. Der er ikke noget, der indikerer andet, og vi arbejdede der også sidste gang Taliban var ved magten siger hun.

Facebook
Twitter