Danske politikere efter dramatisk formandsopgør: Nu skal skårene klinkes

Valget af Antonio Tajani som ny parlamentsformand har skabt splid i Europa-Parlamentet.

Den konservative Antonio Tajani vandt med et snævert flertal på 351 stemmer i parlamentet, der har 751 medlemmer. Ikke alle medlemmer afgav deres stemme. (Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)

Der er en del skår, som skal klinkes på tværs af de politiske grupper i Europa-Parlamentet, efter at den italienske kristendemokrat Antonio Tajani her til aften blev valgt til ny parlamentsformand.

Det er meldingen fra de to danske europaparlamentarikere Bendt Bendtsen (K) og Christel Schaldemose (S), som har stået på hver sin fløj i formandsopgøret, der endte med at blive langt mere dramatisk end ventet.

Antonio Tajani fra den konservative EPP-gruppe vandt en kneben sejr over sin modkandidat, den socialdemokratiske landsmand Gianni Pittella.

Og ifølge den konservative Bendt Bendtsen, som sidder i samme gruppe som den nyvalgte formand, har hele formandsopgøret været ”noget af en uskøn forestilling”.

- Striden har skabt meget ballade og dårligt klima mellem partierne i Bruxelles. Nu skal vi komme videre og få Europa-Parlamentet til at arbejde sammen igen så hurtigt som muligt, siger han.

Christel Schaldemose er enig i, at valget har været dramatisk. Og der er ingen tvivl om, at der nu er skår, som skal klinkes mellem de to store grupper i parlamentet, den socialdemokratiske gruppe og EPP-gruppen, siger hun.

- Der kommer til at være en konflikt i et stykke tid, og det vil blive sværere at opnå kompromisser, siger hun og understreger, at hun er ærgerlig over, at Antonio Tajani blev valgt.

Løb fra aftalen

Striden drejer sig om, hvem der skulle overtage efter den hidtidige parlamentsformand, socialdemokraten Martin Schulz, som blev valgt i 2012.

Da han i sommeren 2014 blev forlænget på posten, blev der indgået en aftale mellem de to store grupper i Europa-Parlamentet.

Socialdemokraterne skulle have formandsposten frem til januar 2017. Derefter skulle de træde tilbage, og så skulle socialdemokraterne støtte en borgerlig formandskandidat fra EPP-gruppen.

Men da formandsvalget nærmede sig, løb socialdemokraterne ifølge de borgerlige politikere fra aftalen.

Brug for balance på topposterne

Ifølge Socialdemokraterne var den oprindelige aftale baseret på, at de europæiske topposter – der udover formandsposten i Europa-Parlamentet tæller formandsposten for Det Europæiske Råd, formanden for EU-Kommissionen og EU’s udenrigschef – skulle deles ligeligt mellem de forskellige politiske grupper i EU.

Men ifølge Socialdemokraterne har forudsætningerne ændret sig, siden aftalen blev indgået i 2014. Den borgerlig-liberale Donald Tusk er i dag formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker fra EPP-gruppen står i spidsen for EU-Kommissionen.

Hvis formanden for Europa-Parlamentet også blev en borgerlig politiker, ville EU-institutionerne blive alt for borgerlige, mente Socialdemokraterne.

- Vi synes faktisk, at de topposter der er i Europa, skal besættes mere balanceret, så borgerne kan spejle sig i politikerne, siger Christel Schaldemose.

Men den forklaring giver Bendt Bendtsen ikke meget for.

- Jeg har været med i politik i mange år, og jeg har aldrig før oplevet, at nogen er løbet fra en konstitueringsaftale. Men nu er kampen overstået, og Antonio Tajanis opgave bliver at få parlamentet til at arbejde sammen, siger han.

Mere splittet parlament

Ifølge Christel Schaldemose, der har siddet i parlamentet for Socialdemokraterne siden 2006, betyder kampvalget om formandsposten, at Europa-Parlamentet er mere splittet end før.

- Konsekvensen bliver, at det bliver sværere at opnå enighed om lovgivningen i parlamentet. I sidste ende kan kampvalget føre til, at parlamentet får mindre indflydelse end før, siger hun og fortsætter:

- Derudover vil valget betyde, at den socialdemokratiske gruppe vil komme mere i opposition end før, og vil formentlig være mere klare i mælet over for de forslag, som Kommissionen kommer med. Det er måske meget godt for borgerne i Europa, da de nu kommer til at se, at der faktisk er forskel på, hvad der er forskel på de politiske familier i Europa, siger S-politikeren.