200 danske soldater tager i denne uge til Estland.
De fleste rejser i dag, og missionens primære formål er at vise solidaritet med de baltiske Nato-lande, der grænser op til Rusland, og som er ængstelige for den store nabo.
Beslutningen om at indsætte en Nato-styrke blev taget efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim og landets aktive rolle i krigen i Østukraine.
- Vi skal forsikre balterne om at artikel 5, Natos musketer-ed, gælder for alle, og vi er nødt til at være synligt til stede, siger Jens Ringsmose, Jens Ringsmose, chef for Institut for militære operationer ved Forsvarsakademiet.
Sender signal til Rusland
Han mener, at tilstedeværelse fra flere Nato-lande gør det sværere for Rusland at overveje at opføre sig aggressivt.
- Vi er nødt til at sende et signal til russerne om, at skulle de finde på at overveje at overskride grænsen til et Nato-territorie, så kommer de ikke kun til at møde estiske, lettiske og litauiske soldater, så vil de også komme til at møde danske, franske, britiske og amerikanske soldater, siger Jens Ringsmose.
Missionen begyndte i 2017, og i alt cirka 4.000 Nato-soldater udgør fortropperne i de baltiske lande samt Polen.
Lille risiko
Risikoen for en militær konfrontation mellem Rusland og de baltiske lande er meget lille, mener Jens Ringsmose, og Natos mission gør risikoen endnu mindre.
- Den bliver yderligere formindsket af, at vi sender soldater afsted, fordi det bidrager til at afskrække russerne fra overhovedet at overveje den slags ting.
- I virkeligheden må man nok antage, at risikoen for, at de styrker, vi sender afsted, faktisk kommer i kamp, er forsvindende lille, siger han.