Danske styrker sendes af sted til efteråret: Derfor har jihadister bidt sig fast i det centrale Mali

Mindst 95 personer er blevet dræbt i et blodigt angreb i Mopti-regionen i det vestafrikanske land.

Der er stor utilfredshed med tilstedeværelsen af internationale styrker i Mali. Her ses en demonstration i hovedstaden Bamako i april. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Danske soldater står over for en stor opgave, når de efter planen til efteråret tilslutter sig den fransk-ledede Barkhane-operation, der blandt andet har styrker i det centrale Mali.

Natten til mandag fandt endnu et blodigt angreb sted i landet, og mindst 95 personer er blevet dræbt i landsbyen Sobame Da, som er befolket af det etniske dogon-folk i Mopti-regionen.

Øjenvidner beretter om en gruppe på 50 tungt bevæbnede mænd, som omringede og dræbte alle, der forsøgte at slippe væk. Også børn, kvinder og ældre.

Ingen har officielt taget ansvaret for angrebet, men spændingerne mellem det etniske Dogon-folk og de muslimske fulani-nomader - bare en af flere konflikter i landet - er taget til gennem længere tid, og i marts fandt et af de blodigste angreb i den seneste tid sted i landsbyen Ogossaugou tæt på grænsen til Burkina Faso.

Mali med den uroplagede Mopti-region.

Her blev over 150 fulanier slået ihjel, og regeringen har beskyldt den lokale milits, Dogon-gruppen Dan Na Ambassagou, for at stå bag og efterfølgende forbyde selvforsvarsgruppen. Den har dog nægtet sig skyldig i det voldsomme angreb.

Ifølge Signe Marie Cold-Ravnkilde, der er postdoc på Dansk Institut for Internationale Studier, kan det ikke udelukkes, at selvom tilstedeværelsen af franskmændene og FN's styrker bliver anset for en nødvendighed for at trænge jihadisterne i defensiven, virker det som brænde på bålet for de lokale grupperinger.

- Barkhane-operationen hører til i den skarpe ende, hvor der bliver likvideret terrorister, baseret på en forestiling om, at man kan bekæmpe dem på den måde. Tilstedeværelsen af de franske styrker er lidt en catch-22 situation (et dilemma uden løsning, red.), for det er også vanskeligt at forudse konsekvenserne af en tilbagetrækning af tropperne, siger hun.

Danmark sender - udover 70 mand - efter planen to helikoptere, der skal fragte forsyninger og assistere med logistikken.

Hvordan er vi nået hertil?

Der er store protester over de franske og internationale styrkers tilstedeværelse og deres indsats for at dæmme op for konflikterne. Her ses en demonstration i hovedstaden Bamako i april. (Foto: STRINGER © Scanpix)

De seneste fire-fem år har islamiske, væbnede militante spredt sig fra nord til det centrale Mali, der er langt tættere befolket.

Her har forskellige etniske grupperinger levet side om side i årevis, og konflikter mellem dem har blandt andet udsprunget af konkurrencen om adgang til naturressourcer som jord og vand for at opretholde overlevelsesstrategier.

Presset på de vigtige naturressourcer er taget til ikke mindst på grund af en stigende befolkningstilvækst og som følge af klimaforandringer.

- Men indtoget af ekstreme jihadister og ikke mindst adgangen til våben har unægteligt givet konflikterne et langt mere blodigt udtryk, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde, der tilføjer, at de forskellige etniske grupperinger dog også internt er plaget af strid, blandt andet mellem generationerne.

- Jihadisterne har et hårdt tag i regionen, fordi de spiller på de eksisterende konflikter og de befolkningsgrupper, som føler sig marginaliseret og udnyttet af regeringen, siger hun.

Kritikere har påpeget, at Malis regering har mistet kontrollen med grupperingerne og i stedet nærmest har udliciteret kampen mod jihadisterne til diverse lokale militser eller selvforsvarsgrupper som eksempelvis Dan Na Ambassagou.

FN's mission i Mali har i en rapport fra slutningen af maj fastslået, at sikkerhedssituationen i landet "fortsat forringes", og konflikten mellem dogon og fulani er blevet skærpet på grund af tilstedeværelsen af ekstremistiske grupper.

Hvad sker der mellem dogon og fulani?

Landsbyindbyggere ses her efter angrebet den 23. marts, hvor over 150 fulanier blev dræbt i Ogossagou. (Foto: handout © Scanpix)

Fulanierne er en gruppe af muslimske nomadefolk, der føler sig underrepræsenteret og marginaliseret af regeringen i Mali, forklarer Signe Marie Cold-Ravnkilde.

- Jihadisterne har haft held med at rekruttere blandt fulanierne, som står udenfor den fredsaftale, der er indgået med de væbnede grupper i det nordlige Mali, siger hun.

Jihadisternes strategi er at angribe især de væbnede internationale styrker og på den måde at få sat regeringen ud af spil.

Omvendt er regeringen blevet skudt i skoene at have accepteret - og til en vis grad - hjulpet de lokale militser med at udgøre bolværk mod jihadisterne.

- Regeringen har ikke kunnet afvise anklagerne. Det er svært at sige i hvor høj grad, den ligefrem supplerer våben, mens samarbejde består eksempelvis i deling af efterretninger, forklarer DIIS-forskeren.

Hun kalder det en del af regeringens "del og hersk"-politik at benytte lokale militser til at sikre, at andre uønskede grupper ikke tager kontrollen for på den måde holde styr på sikkerheden.

Hvad gør regeringen?

Malis udenrigsminister, Tiebile Drame (th.), har netop været på besøg i Rusland hos sin kollega Sergej Lavrov. (Foto: SERGEI CHIRIKOV © Scanpix)

Jihadisterne har ifølge postdoc'en en helt klar strategi om at angribe regeringsstyrkerne, de franske og internationale styrker - ikke mindst for at udstille, at de alene kan mønstre en vis beskyttelse af befolkningen.

FN har indsat omkring 13.000 styrker i området, og Danmark sender som nævnt et bidrag til den fransk-ledede operation til efteråret.

I mellemtiden kan det dog være vanskeligt at se, at regeringen i Mali - der er blevet sammensat påny efter det seneste voldsomme angreb i marts - skulle være anderledes handlekraftig denne gang.

- Regeringen mangler et incitament til at lave nogle langvarige politiske løsninger og til at forhandle effektivt på tværs af grupperingerne, lyder det fra Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Kritikken fra oppositionen og civilsamfundsorganisationerne i landet er også, at regeringen lukrerer på de store indtjeninger, denne krigsøkonomi tilvejebringer, og dens velvillighed til at styrke sit eget sikkerhedsapparatet uden at udføre nødvendige reformer, siger hun.

Frankrig har etableret Operation Barkhane i Sahel-regionen, og den består af 4.500 franske soldater. Foruden Danmark er der også bidrag fra Storbritannien og Estland.

Her ses landene, som er en del af Operation Barkhane. (Foto: Grafik: Emil Thorbjönsson © dr)
Her ses landene, som er en del af Operation Barkhane. (Foto: Grafik: Emil Thorbjönsson © dr)

Ifølge den nu tidligere forsvarsminister Claus Hjort-Frederiksen (V) er sikkerhedssituationen i Mali og hele Sahel-regionen bekymrende, og derfor bør Danmark øge sit engagement og bidrage til, at terrorgrupper ikke får frit lejde.

- Vi anser Sahel-regionen som en del af Europas sydlige nærområde, og det er vigtigt, at vi medvirker til at bekæmpe terrorisme og forebygge flygtningestrømme, har han blandt andet sagt.

Facebook
Twitter