Danske svin kan blive klemt af et 'no deal': 'Det kan komme til at koste arbejdspladser'

Landbruget og fødevaresektoren frygter milliardtab, hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige om en frihandelsaftale.

På dagens topmøde i Bruxelles skal stats- og regeringscheferne diskuterer forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

'Good bacon has Danish written all over it', 'Delicious Danisssssh' og 'Now you can be sure it's Danish bacon on every single rasher!'

Briterne har længe været vilde med de danske svin. Ikke mindst med deres bacon, som gennem tiden er blevet ikoniseret i britiske reklameslogans og på morgenmadsbordene rundt om i landet.

De danske svineavlere og fødevarevirksomheder er tilsvarende vilde med at sælge bacon, koteletter og pølser til briterne. Alene sidste år blev der eksporteret dansk grisekød for næsten 3,45 milliarder kroner til Storbritannien.

Men det kan meget vel ændre sig ved årsskiftet, hvis ikke Storbritannien og EU-landene når at blive enige om en frihandelsaftale i løbet af meget kort tid. Og det er langt fra sikkert, at det sker, for der er fortsat store uenigheder ved forhandlingsbordet.

- Jeg tror og håber fortsat, at de nok skal finde hinanden. Men når det er sagt, er vi selvfølgelig bekymrede, for vi er tæt på den 1. januar, lyder det fra Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, der er landbrugets og fødevaresektorens interesseorganisation.

'Betydelige toldsatser' på vej

I dag kan varerne frit passere Nordsøen, fordi briterne trods brexit tidligere på året stadigvæk er med i EU's indre marked og toldunion og derved følger alle unionens regler og krav.

Det gør de dog kun indtil nytår, hvor den såkaldte overgangsperiode slutter. Og hvis ikke der er indgået en frihandelsaftale, som kan fastsætte rammerne for de nye handelsforbindelser, vil der fra 1. januar 2021 blive pålagt told på en lang række af de varer, som i dag er toldfrie.

Det gælder både de varer, som EU-landene sælger til briterne, og dem, som Storbritannien sælger til unionen.

Den britiske toldgrisekød vil eksempelvis ende på 32,8 procent, mens tolden på fjerkrækød vil være på hele 58,1 procent. Og det kan komme til at gøre ondt på de danske svineavlere samt resten af landbruget og fødevaresektoren, der har et stort kundekartotek i Storbritannien.

- Fra britisk side er der lagt op til nogle ganske betydelige toldsatser på udenlandske varer, hvis ikke der kommer en aftale. Det vil betyde, at danske fødevarer vil blive dyrere for de britiske forbrugere, som alt andet lige kan købe lidt mindre. Der kan også komme ekstra grænsekontrol, og al administrativ bøvl gør varerne dyrere, siger Frank Øland.

'Falde et par milliarder'

Sidste år blev der samlet set eksporteret danske fødevarer for knap 12,2 milliarder kroner til Storbritannien. Men ifølge en analyse, som London School of Economics har udarbejdet for mejerigiganten Arla, vil fødevare- og drikkevareindustrien blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis det ender uden en aftale.

40 procent af de fødevarer og landbrugsprodukter, som briterne køber, bliver ifølge analysen importeret fra EU-landene. Men uden en aftale vil tolden på importerede fødevarer og drikkevarer i gennemsnit ende på 17,7 procent i Storbritannien.

Hos Landbrug & Fødevarer er frygten, at den samlede danske fødevareeksport kan 'falde med et par milliarder kroner' årligt, hvis ikke de to parter bliver enige.

Noget af det tab, der vil opstå i Storbritannien, kan ifølge Frank Øland dækkes ved, at de danske landmænd og fødevareproducenter begynder at eksportere til andre lande, eksempelvis i Asien. Men det tager tid at opdyrke de markeder, understreger han, og det er ikke sikkert, at man kan få det samme for varerne, som man gør i Storbritannien.

- Det kan komme til at koste arbejdspladser, siger Frank Øland.

En beregning fra Landbrug & Fødevarer har tidligere vist, at tallet kan ende på 4.600 arbejdspladser.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, mødtes tidligere på året med kommissionsformand Ursula von der Leyen. De forhandler fortsat om en frihandelsaftale, men de har travlt. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

Dyrt, dumt og dårligt

Det er dog ikke kun landbruget og fødevareproducenterne, der er bekymrede over udsigten til et 'no deal'. Det er man også hos interesseorganisationen Dansk Erhverv, der har mange kunder, som er afhængige af eksporten til briterne.

Blandt de andre store danske eksportvarer finder man maskiner, vindmøller, medicin og andre farmaceutiske produkter. Og ifølge en analyse, som Udenrigsministeriet tidligere har fået udarbejdet, kan den samlede danske vareeksport risikere at falde med cirka 26 milliarder kroner over en årrække, hvis det ender uden en aftale.

- Det vil gøre en hel reel forskel, om der er nultold, som i dag, eller om der bliver lagt 40 eller 50 procents told på. Derudover bliver det også mere bøvlet administrativt, for der er flere ting, man skal have styr på, inden man kan eksportere til Storbritannien, siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU-chef hos erhvervsorganisationen.

- Det bliver dyrt. Og det er dumt og dårligt, siger han og tilføjer, at han heller ikke er sikker på, om de britiske myndigheder er klar til en 'no deal'-situation med en masse ekstra toldbehandling og grænsekontrol.

- Mange af de ting, danske fødevarevirksomheder eksempelvis eksporterer til Storbritannien, skal ud i butikkerne med det samme, da de har en kort holdbarhed. Det nytter ikke noget, at de strander på en havn i en uge, mens deres toldpapirer bliver behandlet, siger Lasse Hamilton Heidemann.

Samme frygt har man hos Landbrug & Fødevarer, som har brugt lang tid på at forberede medlemmerne på tiden efter 31. december i år.

For uanset om der kommer en frihandelsaftale eller ej, vil det blive anderledes og mere omstændeligt for briterne og EU-landene at handle med hinanden. Der skal nemlig toldcertifikater på eksportvarerne, og der bliver brug for tusindvis af toldere til at håndtere de enorme mængder af toldpapir, som nu skal udfyldes.

Derudover vil EU-landene også indføre told på de varer, som briterne eksporterer. EU-landenes toldsatser for britiske fødevarer vil i gennemsnit lande på 21,7 procent, viser analysen fra London School of Economics.

Det bliver dog alt andet lige lettere med en aftale, og cheføkonom Frank Øland tror og håber stadig, at EU-lande og Storbritannien kan blive enige om en aftale. Men det kommer nok ikke til at ske lige nu og her.

- Vi skal endnu tættere på nytårsaften, før der kommer hvid røg op, siger han.

Facebook
Twitter