Dansker i Myanmar: Ingen fremskridt med Aung San Suu Kyi

Udviklingen under Aung San Suu Kyi har været meget, meget skuffende, fortæller dansker i Myanmar.

Aung San Suu Kyi får kritik for manglende reformer i Myanmar. Udviklingen er nærmest gået i stå, lyder det fra dansker bosat i Myanmar. (Foto: pool © Scanpix)

Det står skidt til med de længe ventede demokratiske reformer i Myanmar.

Trods tårnhøje forventninger fra det internationale samfund til landets leder, Aung San Suu Kyi, er omkring 70 journalister og aktivister ifølge en ytringsfrihedsorganisation blevet fængslet under hendes regering, hvilket er flere end under den foregående.

Samtidigt beskyldes hun for at se passivt til, mens landet ifølge FN og USA begår folkemord mod Rohingya-muslimer.

- Højst overraskende, så ser vi faktisk, at det går tilbage med ytringsfriheden i landet, siger Susanne Kempel, der er konsulent og bosiddende i Myanmar.

Der har været igangsat en del reformer fra før, Suu Kyi blev indsat, men siden da er der ikke sket meget.

Aung San Suu Kyi har siddet på regeringsmagten siden april 2016.

Snævert fokus

Ifølge ytringsfrihedsorganisationen PEN Myanmar er mere end 70 personer blevet anklaget for æreskrænkelse, siden Aung San Suu Kyi's regering tiltrådt. Også her er flere blevet tiltalt end under den forrige regering. Man har benyttet den såkaldte paragraf 66D, der blandt andet anvendes til at sigte folk, der ytrer sig kritisk mod regeringen.

At vi ikke kan pege på ét positivt område er meget, meget skuffende

Susanne kempel, bosat i myanmar

Paragraffen bruges ofte mod journalister i landet, siger Esben Haboe, der er programleder i International Media support. Han begrunder de manglende reformer i Myanmar med en benhård prioritering fra regeringens side.

- Den nuværende regering har fokus på fredsproces og basale behov i landet. Andre ting er kommet bagerst i køen – blandt andet pressefrihed og ytringsfrihed generelt, siger han.

Demokratiske udfordringer

Suu Kyis regering er den første i mere end 50 år, der er demokratisk ledet. Det indebærer ifølge Susanne Kempel også visse udfordringer.

- De mennesker, der sidder omkring hende, har ikke de rette kompetencer. Det er heller ikke lykkedes hende at opbygge et team. Når alle beslutninger skal gå igennem hende, så kan de kun fokusere på meget få områder, siger Susanne Kempel.

Tom Richter Hansen har været udsendt til Myanmar for Alternativet gennem Dansk Institut for Flerpartisamarbejde. Han tror på, at reformerne nok skal komme over tid.

- I Myanmar er konflikten stadigvæk så tæt på, at man kan mærke en berøringsangst. Man vil for alt i verden ikke tilbage til en konflikt, siger Tom Richter Hansen.

- Der er stort set ingen demokratisk erfaring i landet. Og demokrati er en muskel, der skal opbygges og trænes. Det er de først i gang med nu.

Passiv overfor overgreb

Medlemmer af Myanmars militær har dræbt hundredvis af mænd, kvinder og børn. Gruppevoldtaget kvinder og piger, og tvunget op mod 90.000 Rohingya-muslimer fra deres hjem. Sådan lød det i en FN rapport udgivet februar 2017.

- Det er overgreb, som Suu Kyi har forholdt sig passivt til, siger Susanne Kempel og tilføjer:

- Hun prøver at undgå at lægge sig ud med den lokale opposition. Mange i Myanmar mener, at der er problemer med illegale indvandrere - især i de muslimske områder mod grænsen til Bangladesh. Suu Kyi er politiker. Hvis hun talte positivt om muslimernes sag, så ville hun risikere ikke at vinde det næste valg i landet.​

Om den overordnede udvikling i landet siden Suu Kyi kom til magten, siger Susanne Kempel:

- Det er en skuffende udvikling. Selvfølgelig var forventningerne tårnhøje, så vi var nok blevet skuffet alligevel, men at vi ikke kan pege på ét positivt område er meget, meget skuffende.