Dansker i Myanmar: 'Militæret har ingen grænser. Vi frygter det værste'

Hvis militæret slår ned på protester, vil det få store konsekvenser, advarer FN.

Demonstrationerne mod militærkuppet i Myanmar fortsætter, men færre demonstranter dukker op. De frygter nemlig, hvad militæret kan finde på at gøre ved dem. (Foto: Nyein Chan Naing © Scanpix)

- I går havde jeg en jernvilje mod militærregimet. Den er falmet. I dag kan jeg mærke, at min kone er rigtig bange. Det samme er jeg.

Sådan lyder ordene fra 39-årige Kasper Stensgaard på en skrattende linje fra Myanmar. Han har boet i landet siden 2010. I dag bor han 60 kilometer uden for den næststørste by i Myanmar, Mandalay, sammen med sin burmesiske kone og deres 5-årige datter.

Lige nu er de vidner til et Myanmar i brand.

Siden militæret den 1. februar kuppede magten i landet, har Myanmars befolkning været på gaderne i tusindevis for at kæmpe for en demokratisk fremtid.

Kasper Stensgaard på 36 år bor 60 km uden for Myanmars anden største by, Mandalay. Her bor han med sin kone og deres 5-årige datter. De frygter for, hvordan deres fremtid i Myanmar kommer til at se ud. (Foto: Picasa)

Men samtidig med at demonstranterne bliver færre, bliver frygten større.

Militæret strammer grebet

Gummikugler og vandkanoner er blot nogle af de ting, militæret har brugt i forsøget på at opløse demonstrationerne. Det førte til, at en 19-årig kvinde blev ramt i hovedet af skud under en af demonstrationerne i sidste uge.

I morges var Kasper Stensgaard selv til demonstration. Her var det primært unge mennesker, der stadig var på gaderne.

- De sidste 72 timer har der fortsat været demonstrationer. Men der er langt færre, og det er primært unge mennesker. Mange af de ældre er ved at falde lidt af, siger Kasper Stensgaard.

Militæret har intensiveret deres tilstedeværelse ved demonstrationerne. Og netop det har fået flere og flere demonstranter til at blive hjemme.

- Modstanden mod kuppet er begyndt at lakke mod enden. Jeg tror ikke, at modstanden er stærk nok. Den er utrolig stærk, men militæret er så brutalt. Det gør folk bange, fortæller Kasper Stensgaard.

Frygten er også til at se, når man bevæger sig rundt på gader og i butikker, forklarer Kasper Stensgaard.

- I det burmesiske svar på Silvan står der indkøbsvogne fyldt med træbat og jernrør. Dem køber folk, fordi de er bange. Man ved aldrig, hvornår politiet kunne finde på at banke på ens hoveddør.

  • Flere steder har demonstranterne taget alternative metoder i brug. De har taget tøj og kostumer på, for at skabe fokus på demonstrationerne. Her er et ungt par hoppet i brudekjole og jakkesæt. (Foto: Str © Scanpix)
  • En masse unge kvinder tog gallakjoler på for at vise, at unge kvinder også deltog i demonstrationerne mod militærkuppet. (Foto: Ye Aung Thu © Scanpix)
  • Her har nogle kvinder klædt sig ud som nonner. På deres skilte står der 'stop militærkuppet'. (Foto: Ye Aung Thu © Scanpix)
  • Her har en lang række demonstranter taget sikkerhedshjelme på, mens de demonstrerer. (Foto: Ye Aung Thu © Scanpix)
1 / 4

FN advarer om alvorlige konsekvenser

Militærkuppet har fået mange ledere verden over til at rette deres blik mod optøjerne i Myanmar.

På dagen hvor kuppet fandt sted, var internationale ledere ude på sociale medier. De bad militæret acceptere det demokratiske valg, der fandt sted i landet i november måned.

I dag har FN så advaret militæret i Myanmar. Hvis militæret brutalt undertrykker de igangværende demonstrationer, vil det få alvorlige konsekvenser, lød det.

Tidligere har USA indført sanktioner mod militæret for at vise deres utilfredshed med magtovertagelsen. Den danske stat valgte også - kort efter kuppet fandt sted - at trække den støtte, der gik direkte til Myanmars tidligere regering, da pengene nu ville falde i militærets hænder.

Frygter for sin familie

Situationen i Myanmar vækker dårlige minder fra flere årtier med begrænset frihed og militærregime. For helt frem til 2010 var det militæret, der havde magten i landet. Det er scenarier fra dengang, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på flere af indbyggerne i Myanmar, fortæller Kasper Stensgaard.

- Vi er ufatteligt bange for, at ting kommer til at ligne Myanmar, som det var før 2010. Vi frygter, at økonomien kommer til at gå dårligt. At vi ikke kan ytre os frit længere. At uddannelsessystemet kollapser. Og at folk igen vil blive hentet midt om natten og blive torturet, som det skete under sidste militærregime.

Kasper fortæller, at der flere steder i Myanmar bliver gået hårdt til demonstranterne med vold, og at der flyder blod. Information, der deles i netværk på krypteret apps.

Der udspiller sig scenarier, som han slet ikke forbinder med de gader, han har færdes i fra 2010 og frem til nu. For da Kasper flyttede til Myanmar, var det et land med et spirende demokrati.

- Der var så meget knald på Myanmar før. Mange var i uddannelse, og LGBTQ+ personer fik flere platforme. Jeg elsker det Myanmar. Men nu er vores hverdag anderledes. Vi er bange, og jeg frygter for min familie, fortælller Kasper Stensgaard.

  • Demonstrationer fylder stadig gaderne med skilte, hvorpå der står 'Vi accepterer ikke militærkuppet'. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Demonstranterne har billeder af Aung San Suu Kyi med til demonstrationerne. De kræver hende løsladt. (Foto: Lynn Bo Bo © Scanpix)
1 / 2

Har slettet opslag på Facebook

Frygten har fået Kasper Stensgaard til at slette de Facebook opslag, hvor han tydeligt kritiserer kuppet. Det har han gjort, efter at militæret har vedtaget en ny lov, der kan give op til 20 års fængsel, hvis man modsætter militæret og blokerer dem i at udføre deres arbejde.

- Den nye lov viser, at militæret ingen etiske grænser har. Derfor har frygten for alvor ændret sig fra i går til i dag for mit vedkommende, siger Kasper Stensgaard.

Kasper Stensgaard har selv dansk pas, og det samme har hans datter. Men det har hans burmesiske kone ikke.

- Min kone var faktisk nervøs for, at jeg skulle snakke med journalister i dag. Vi ved ikke, hvad militæret kan finde på. Med mit danske pas er jeg lidt mere sikker, fordi militæret ved, at det vil være dårlige presse for dem, hvis de tog mig. Men det samme gælder jo desværre ikke for min kone.

Men det er ikke kun Kasper Stensgaards kone, der ser en stor risiko forbundet med at fortælle historier fra et land, hvor militæret har sat sig hårdt på magten.

- Jeg er bange for, at det bliver svært og måske farligt for mig og min familie, hvis jeg i fremtiden skal fortælle historier fra et Myanmar under et nyt militærjunta, fortæller Kasper Stensgaard.

'Alle har en plan B'

Facebookgrupper med varesalg flyder over med køleskabe og TVer til salg. For mange af de, der kan, har travlt med at forlade landet lige nu.

Men ikke Kasper Stensgaard og hans familie.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at blive. Jeg ved, at der stadig er mange andre måder at gøre noget positivt i Myanmar, også selvom det bliver nordkoreanske tilstande. Og hvis alle forlader Myanmar, så bliver det ligesom under sidste militærregime, siger Kasper Stensgaard.

Inden Kasper Stensgaard i morges tog til demonstration, talte han med sine venner om dét emne, der hele tiden vender tilbage. Nemlig hvor de kan flygte hen, hvis det bliver nødvendigt.

- Alle har en plan B. Det er at gemme sig i skovene, som man også gjorde det under tidligere optøjer før 2010. Vi ville ikke være sikre, men vi ville være lidt mere sikre end her. Så jeg har en plan B, men den er ikke skudsikker, siger Kasper Stensgaard.

Han tror ikke, at det vil lykkedes at stoppe militærets momentum. Men han mener også, at demonstranterne denne gang har et ekstremt effektivt våben mod militærvold. Deres telefoner.

- Den eneste grund til, at militæret ikke har mejet os ned endnu, er, fordi vi med telefoner kan dokumentere alt, hvad der sker. Hvis der er 100.000 mennesker til en demonstration er der dobbelt så mange mobiltelefoner. Alle filmer konstant, og så bliver det delt på krypterede medier, forklarer Kasper Stensgaard.

For Kasper Stensgaard og hans familie er 'jernviljen' mod militærregimet faldet i takt med, at deres greb om magten er strammet. Men de bliver foreløbigt og kæmper for den demokratiske vej, landet har været på vej ned af de sidste 10 år.

Se explaineren nedenfor for at forstå, hvad der sker i Myanmar lige nu:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter