Dansker var fem dage ved fronten i Syrien

En dansk dokumentarist har fået et sjældent indblik i den syriske borgerkrig. I juni boede Marie Skovgaard fem dage ved Den Frie Syriske Hær.

En dansk dokumentarist har fået et sjældent indblik i den syriske borgerkrig. I juni boede Marie Skovgaard fem dage ved Den Frie Syriske Hær. (Foto: Marie Skovgaard © DR)

Konflikten i Syrien har stået på i næsten halvandet år, og for oprørerne i Den Frie Syriske Hær er borgerkrigen blevet hverdag.

Den danske dokumentarist Marie Skovgaard fik et sjældent indblik i den hverdag sidst i juni, da hun krydsede den syriske grænse fra Tyrkiet for at følge oprøret på tæt hold med sit kamera.

- Der var angreb både dag og nat i den periode, jeg boede der, fortæller hun om sine fem dage i den nordsyriske by Saraqib.

Men selvom der var heftige kampe meget af tiden, så viser Marie Skovgaards rå optagelser også de detaljer, der kendetegner hverdagslivet, når kampene ikke står på.

Almindelige mennesker

Marie Skovagard boede hos Siat - en deserteret soldat fra regerinsgshæren, der nu kæmper for Den Frie Syriske Hær.

Under hans tag boede 10-15 soldater. En broget flok. Nogle er deserterede soldater ligesom ham selv, én har sat universitets-uddannelsen på standby, for at komme hjem og kæmpe. En anden arbejdede før borgerkrigen som matematik-lærer og en tredje som fabriksarbejder.

Køleskabet i Siats hus var ikke kun fyldt med mad, afslører Marie Skovgaards billeder. Blandt resterne af falafel er der både medicin og blod til dem, der bliver såret i kamp.

- Det første de gør, når de får gæster er at spørge hvilken blodtype man har, og det er også præmissen for at komme med på angreb, siger Marie Skovgaard.

Træningslejr i en olivenlund

For at forberede sig bedst muligt på kampene mod regeringshæren har oprørerne i Saraqib oprettet en træningslejr i en olivenlund - for selvom mange er deserterede soldater, så er der også mange uden militær erfaring.

- Der lærer de at lade et våben og skyde, og de lærer at køre hurtigt i bil og komme hurtigt ind og ud af dem. De lærer også koder til walki-talkies, så de kan kommunikere under angreb, fortæller Marie Skovgaard.

Når kampene ikke raser, er der også tid til at slappe, og det er især vigtigt på de dage, hvor kampene har været hårde, fortæller Marie Skovgaard.

Volleyball om natten

- Jeg besøgte en enhed, der i løbet af dagen havde nedkæmpet 11 tanks, skudt to helikoptere ned og mistet én af deres egne. Om aftenen spillede de volleyball. Der er mange måder at overleve sådan noget på, og de spiller volleyball hver dag, siger hun.

Optagelserne som Marie har med sig hjem, viser en hjemmelavet bane med et primitivt net og kridtstreger - samt bilbatterier til at lyse banen op om natten.

Men der er også andre måder at fjerne fokus fra borgerkrigen.

- Ingen drak i Siats hus fordi han var religiøs, men dem der gerne ville gik rundt om hjørnet til en smugkro, hvor der bliver spillet musik. De drak sig ned til den lyse morgen. For dem handler det om at fortrænge dagen og få overstået de lange nætter. Mange af dem havde svært ved at sove og var meget rastløse. Men de var gode til at være sammen om det.

Kampe på et gadehjørne

Kampene er den virkelighed som oprørerne lever i. Marie Skovgaard har prøvet at gemme sig i en garage med soldaterne, når der fløj kamphelikoptere over byen, og hun har været med på gadehjørnerne, når skudvekslingerne finder sted, og set hvordan oprørerne kæmper med deres simple midler.

- Deres kommunikationsmuligheder er ekstremt begrænsede, så de bruger walkie-talkies og kører rundt i store biler med lad på. Hver gang de har forsvaret en vej, så er der et nyt område der bliver angrebet og så kører de tværs gennem byen for at kæmpe nye steder - og sådan får de deres dage til at gå, fortæller Marie Skovgaard.

Hun planlægger nu endnu en tur til Syrien, hvor hun skal ned og optage resten af sin dokumentarfilm.

Facebook
Twitter