To danskere reddet ved forlis i Vietnam

Danskerne er reddet i land efter en ulykke med en turistbåd i det nordøstlige Vietnam.

Ha Long-bugten ligger i det nordøstlige Vietnam og er et yndet turistmål. (Foto: Caroline Penn © Scanpix)

To danskere er reddet i land, efter en båd med vietnamesere og turister tidligt i morges sank i det nordøstlige Vietnam.

Danskerne kunne selv ringe hjem til deres familier, og de har ikke lidt fysisk skade.

- Vi har været i kontakt med de to danske passagerer. De har det efter omstændighederne godt, fortæller Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen.

- Vi har nu sendt folk ud for at hente dem, fortæller han.

Bugt er populært turistmålMindst 12 personer er omkommet ved ulykken, deriblandt flere turister.

Ulykken skete i Ha Long-bugten, der ligger cirka 170 kilometer øst for hovedstaden Hanoi.

Bugten er et populært turistmål.

Kunne selv ringe hjem- Indtil videre har vi reddet 15 personer fordelt på ni udenlandske turister og seks besætningsmedlemmer. Vi har bjærget 12 lig, siger Ngo Van Hung, en højtstående embedsmand i Quang Ninh-provinsen.

De druknede turister kommer fra Sverige, Australien, Frankrig, Italien, Japan, Schwiez og USA. Embedsmanden afviser, at dårligt vejr skulle være skyld i ulykken.

- Ifølge vores oplysninger gik båden pludselig i stykker, siger Ngo Van Hung.

Har du oplysninger i sagen, hører vi gerne fra dig.

Form: Vietnam

FacebookTwitter