De danske missiler er leveret til Ukraine: 'De kan bruge missilerne til at holde russiske skibe på afstand'

Et missilbatteri til Harpoon-missiler på den danske fregat Niels Juel. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det danske bidrag på flere missiler af typen Harpoon er nået frem til Ukraine. Det skriver den ukrainske forsvarsminister, Oleksij Reznikov, på Facebook.

- Kystforsvaret i vores land vil blive styrket af Harpoon-missilerne - de vil blive brugt af uddannede ukrainske teams.

- Leveringen af disse missiler var et resultat af et samarbejde mellem flere lande. Det tillod os at modtage Harpoon-missilerne fra vores danske partnere med hjælp fra vores britiske venner, skriver Reznikov.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) skriver til DR Nyheder, at det ikke er nogen hemmelighed, at Danmark donerer våben til Ukraine. Han ønsker ikke at gå i yderligere detaljer om konkrete donationer.

Harpoon-missiler har længe stået højt på Ukraines ønskeliste over forstærkninger til kampen mod den russiske invasion. Det er et sø-missil, der bruges til at angribe krigsskibe, fortæller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

- Det, ukrainerne kan bruge dem til, er at angribe skibe som Moskva, der blev sænket i Sortehavet for nylig.

- Man kan forestille sig, at hvis russerne for eksempel prøver at støtte et angreb mod havnebyen Odesa fra sydsiden, så kan ukrainerne bruge missilerne til at holde skibene på afstand, siger Peter Viggo Jakobsen.

Det russiske krigsskib "Mosvka" blev sænket i midten af april. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Også den ukrainske forsvarsminister lægger vægt på, at missilerne skal forstærke de ukrainske soldater ved Sortehavskysten.

- Jeg er overbevist om, at det militære broderskab mellem Harpoon-missiler og vores egne Neptun-missiler (en ukrainsk pendant til Harpoon-missilet, red.) vil hjælpe os med at befri og gøre vores Sortehav sikkert igen i tillæg til pålideligt at beskytte Odesa, skriver Oleksij Reznikov på Facebook.

Han skriver, at samarbejdet om at levere våbensystemer i Nato-klassen er "hidtil uset", og Ukraine vil modtage endnu flere våben i fremtiden.

- I enhver kommentar om våben og støtten til Ukraine, takker jeg mine forsvarsministerkolleger. Det er ikke blot høflighed. Det er en klar indikation af, at Ukraine ikke er alene, skriver Reznikov.

Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, takker på Facebook for våbenleveringerne fra blandt andet Danmark. (Foto: Ukrainian Presidential Press Ser © Ritzau Scanpix)

Våbenleverancen gør ikke Danmark til part i krigen

Selvom den ukrainske forsvarsminister skriver, at Ukraine ikke er alene, og Danmark og flere andre lande leverer våben til ukrainerne, så betyder det ikke, at Danmark er blevet en part i krigen, fastslår Peter Viggo Jakobsen.

- Nu går skillelinjen ved konventionelle våben og ved, at det ikke er Nato-personel, der tager ind i Ukraine og anvender våben imod russerne. Nato har nu defineret en linje, der hedder, at stort set alle konventionelle våbensystemer er okay, og derfor overskrider Harpoon-missiler ikke den røde linje, som Nato nu har defineret politisk, siger Peter Viggo Jakobsen.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen tyder det på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, også anser Nato's linje for gældende.

I begyndelsen af krigen var Nato mere tilbageholdende med at sende våbensystemer til Ukraine. Ifølge Peter Viggo Jakobsen skyldes det, at man var bange for, at Rusland ville vinde krigen hurtigt.

- Hvis man sendte alt for mange avancerede våben ind i Ukraine, så ville man jo bare udruste den russiske hær.

- Nu kan man se, at ukrainerne har en chance for at holde russerne stangen og måske endda erobre noget af deres land tilbage, og det er i den situation, at man begynder at levere flere konventionelle våben, siger Peter Viggo Jakobsen.