Normalt er der et billede af Yalda Aghafazli på hendes gravsted. Men en dag i august, da hendes far besøgte graven, var billedet blevet kradset i stykker. Det var femte gang, hans datters grav blev skændet.
- Det er syge mennesker, som kun ødelægger. Gør det, når jeg er her, hvis du tør, skrev hendes far Mehrdad Aghafazli senere på sociale medier, hvor han delte et billede af det skændede gravsted.
- Hver gang de ødelægger Yaldas grav, knuser det mit hjerte. Men det gør mig også glad, fordi det fortæller mig, at de stadig er bange for Yalda, fortæller Mehrdad Aghafazli uden at sætte navn på, hvem præcis han mener, ”de” er.
Yalda Aghafazli blev 19 år. Hun blev anholdt under demonstrationerne sidste år, som bragede over hele Iran under sloganet 'Kvinde, Liv, Frihed'.
Få dage efter hun blev løsladt, døde hun, ifølge familien fordi hun var blevet udsat for mishandling i fængslet.
Anklagemyndigheden i Teheran hævdede, at Yalda Aghafazli døde af en overdosis, men det afviser hendes familie.
Øget pres fra myndighederne
537 demonstranter blev dræbt under demonstrationerne som brød ud, efter 22-årige Jina Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt.
Den 16. september er det ét år siden. Frem mod årsdagen er myndighedernes pres mod familier til dræbte og sårede demonstranter vokset med anholdelser, afhøringer og intimidering.
- Alle regimets handlinger viser, at det er nervøst for, at årsdagen kan blive en ny gnist. Alt det, de gør, viser, at de er bange. De ser det som en sikkerhedstrussel, siger Rasmus Christian Elling, lektor med speciale i Irans historie ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
Mindst 20 familier til dræbte demonstranter har som Mehrdad oplevet, at gravsteder er blevet skændet.
Det viser en opgøresle ifølge Amnesty International, som også har dokumenteret, at 36 familier til demonstranter i de seneste måneder er blevet udsat for forskellige former for overgreb.
- De her familier er blevet et talerør, blandt andet fordi der er så få advokater, som tør repræsentere dem og tale deres sag. Det er virkelig en torn i øjet på regimet, fordi enhver opmærksomhed om de her familier er lig med en mulighed for, at folk igen går på gaden, fortæller Rasmus Christian Elling.
De studerende gik forrest
Jina Mahsa Aminis familie er også i myndighedernes søgelys, og for nylig blev hendes onkel pludseligt fængslet.
DR har været i kontakt med familien, som fortæller, at de oplever et stort pres for ikke at markere årsdagen for Aminis død. Af samme grund ønsker de heller ikke at udtale sig yderligere.
De folkelige protester tog især fart, fordi studerende over hele landet gik forrest i stort tal. På mange af landets universiteter mærker undervisere og elever nu også et stigende pres og intimidering op til årsdagen.
Det fortæller Reza, som sidder i bestyrelsen for en sammenslutning af studenterforeninger fra flere universiteter. Af hensyn til hans sikkerhed er hans navn ændret her, men DR kender hans identitet.
- Der er tegn på, at regimet forbereder sig på nye protester, siger Reza, som også selv er blevet indkaldt og afhørt.
Han fortæller, at 70 af foreningens medlemmer fra fire universiteter i den seneste måned er blevet indkaldt til afhøring af efterretningstjenesten og Revolutionsgardens efterretningsafdeling.
- Niveauet af undertrykkelse er højt. Sikkerhedsstyrkerne har udnyttet sommerferien til at bortvise studerende og forbyde dem at vende tilbage til deres universiteter, siger Reza.
Flere studenterforeninger er også blevet lukket.
Det nye efterårssemester på universiteterne skulle egentlig være begyndt dagen efter årsdagen for Jina Mahsa Aminis død, men er nu blevet udskudt med en uge. Og studiestarten for nye elever er udskudt med en måned, fortæller Reza.
- Under de her kvælende forhold er prisen for at demonstrere blevet endnu højere, siger han.