'De fattigste bliver ramt': USA truer Venezuelas eneste indtægt

Amerikanerne bremser olieimport fra Venezuela, selvom det rammer befolkningen.

En arbejder ved Venezuelas statsejede olieselskab PDSVA tager en prøve (arkivfoto). (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

Der er stort set kun rigtige våben som geværer og kampfly tilbage i arsenalet, efter USA i går valgte at indføre sanktioner mod Venezuelas olieindustri.

- Det er en kæmpe optrapning af konflikten mellem USA og Venezuela, siger DR Nyheders Sydamerika-korrespondent, Kristian Almblad, som befinder sig i den venezuelanske hovedstad, Caracas:

- Olien er nærmest Venezuelas eneste indtægtskilde, så dér kan man virkelig ramme præsident Nicolas Maduro. Mange har sagt, at olien er det stærkeste kort, USA har - bortset fra en militær intervention.

Venezuelas pengeautomat

Venezuela har verdens største kendte oliereserver, men mange års dårlig forvaltning har betydet, at landet ikke engang kan komme med i en top 10 over de største olieeksportører på kloden.

Det er stadig lidt usikkert, hvordan USA's nye sanktioner præcis kommer til at ramme Venezuelas olieindustri, men det ligner et egentligt importforbud, skriver Bloomberg.

Størstedelen af Venezuelas olieeksport - over 45 procent - går til USA, så derfor vil det virkelig kunne mærkes, hvis amerikanerne lukker for importen.

Venezuelas statsejede olieselskab er aktiv på det amerikanske marked via datterselskabet Citgo. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

Kina og Rusland aftager også store mængder venezuelansk olie, men leverancerne fungerer som afbetaling på lån, som stormagterne har ydet Venezuela.

Det betyder, at den halve million tønder olie, som Venezuela dagligt sælger til USA, er landets altoverskyggende kilde til udenlandsk valuta. En analytiker har ligefrem kaldt USA for "Venezuelas pengeautomat".

En anden olieekspert sammenligner på den baggrund de nye amerikanske sanktioner med "en atombombe".

Rammer fattigste

USA har længe overvejet at bruge olieeksporten til at ramme Venezuelas socialistiske magthavere, hvor det virkelig gør ondt.

Men hidtil har amerikanske regeringer vurderet, at de humanitære konsekvenser for civilbefolkningen ville være for store.

- Det har været debatteret igen og igen, fordi det er klart, at dem, som først bliver ramt, er de fattigste mennesker i Venezuela, siger Kristian Almblad.

Klar til at lide

Han mener, at Venezuelas i forvejen elendige økonomi nu kan få dødsstødet. Men korrespondenten fornemmer, at mange venezuelanere er villige til at betale prisen.

- Det er flere år siden, at folk begyndte at sulte i Venezuela. Jeg har snakket med mange almindelige mennesker igennem årene, som var tilhængere af, at sanktionerne skulle indføres - selvom man godt ved, at det vil forværre den økonomiske krise. Man er simpelthen klar til at lide for at vælte Maduro, fortæller Kristian Almblad.

Nicolas Maduro lovede i går at gå rettens vej for at bremse USA's sanktioner mod Venezuelas olieindustri. (Foto: Yuri CORTEZ © Scanpix)

Korrespondenten understreger, at der stadig er mange venezuelanere, som støtter præsidenten.

- Men jeg skønner, at der nu er langt flere, som vender sig mod Maduro - også i de fattigste kvarterer.

USA har tilkendegivet, at der arbejdes på planer for, hvordan man kan kanalisere penge, der er beslaglagt fra Venezuelas regering, til oppositionsleder Juan Guaidó.

I sidste uge valgte USA sammen med en række andre lande at anerkende Juan Guaidó som Venezuelas fungerende præsident i stedet for Maduro.

'5.000 soldater'

Så sent som i går ville USA ikke udelukke, at man kan finde på at gribe til det kraftigste magtmiddel for at vælte Nicolas Maduro: En militær intervention.

Spørgsmålet blev igen aktuelt, fordi USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, på et pressemøde om de nye amerikanske sanktioner havde medbragt en notesblok, hvor der stod "5.000 soldater til Colombia".

National sikkerhedsrådgiver John Bolton med sin notesblok. (Foto: JIM YOUNG © Scanpix)

Det amerikanske forsvarsministerium havde tidligere på dagen udtalt, at der ikke er nogen planer om at sende soldater til Sydamerika.

USA har i forvejen næsten 1.000 soldater i Colombia, hvor de oprindeligt assisterede i landets kamp mod narkokarteller og venstreorienterede oprørsgrupper som Farc.

Facebook
Twitter