De første rohingyaer vender hjem til Myanmar - trods FN's advarsler

FN's flygtningeagentur mener ikke, at forholdene for hjemvendte flygtninge er gode nok.

En serie opstillede billeder på Facebook viser modtagelsen af rohingya-familien i Myanmar. (© Information Committee)

For første gang er flygtninge fra rohingya-mindretallet vendt tilbage til Myanmar fra Bangladesh. Det oplyser Myanmars regering.

Sidste sommer eskalerede sammenstød mellem Myanmars regering og de muslimske rohingyaer. Omkring 700.000 rohingyaer flygtede til Bangladesh under konflikten, som FN har betegnet som "et skoleeksempel på etnisk udrensning".

Myanmar indgik en aftale med Bangladesh om at returnere flygtninge i januar, men først i går kunne Myanmars regering via Facebook offentliggøre en serie opstillede billeder, der viser en rohingya-familie på fem, som tilsyneladende bliver modtaget af myndighederne.

Menneskeretsgrupper kritiserer modtagelsen af rohingya-familien.

Andrea Giorgetta fra International Federation for Human Rights (FIDH) kalder meddelelsen for "et PR-nummer i et forsøg på at aflede opmærksomhed fra behovet for at placere et ansvar for forbrydelser begået i Rakhine-staten."

FN: Ikke sikkert

Hjemsendelsen sker, selvom FN advarer om, at det endnu ikke er sikkert for rohingyaerne at vende tilbage.

MYANMARS ROHINGYAER

Rohingyaerne levede først og fremmest i Myanmars Rakhine-stat, som grænser op til Bangladesh.

Rohingyaerne er muslimer, mens størstedelen af befolkningen i Myanmar er buddhister.

Myanmar anser de omkring 1,3 millioner rohingyaere, der var i landet, for at være illegale indvandrere fra Bangladesh, selv om de har levet i landet i mange generationer.

De kunne ikke få statsborgerskab, blev udsat for tvangsarbejde, havde ikke ret til at eje land og havde begrænsede rettigheder på flere andre områder.

Kilde: Ritzau

- Det, der selvfølgelig er helt afgørende, er, at når rohingya-flygninge vender hjem til Myanmar, så sker det på et frivilligt grundlag - og også på et oplyst grundlag, siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, siger talskvinde for FN's Flygtningeagentur UNHCR.

- Og vi mener ikke, at forholdene i Myanmar er tilstrækkelig sikre, værdige og holdbare nok til, at de kan begynde at vende hjem.

Elisabeth Arnsdorf Haslund understreger, at der er en række logistiske, praktiske og humanitære forhold, som skal være på plads, før de statsløse rohingyer kan vende tilbage til staten Rakhine, som er deres historiske hjemsted.

- Men det handler også om noget jura, om adgang til statsborgerskab, adgang til fuldstændig basale rettigheder og adgang til levebrød, før flygtningene kan vende hjem til Rakhine-staten. Det er også det, som vi hører fra flygtninge selv.

Uvelkomne gæster

Bangladesh afviser, at landet har været medvirkende til hjemsendelsen af rohingya-familien. Familien befandt sig i et ingenmandsland mellem Bangladesh og Myanmar, lyder den officielle forklaring.

Men det ligger fast, at Bangladesh gerne vil af med de 700.000 rohingyaer, der for de flestes vedkommende bor i en kæmpemæssig flygtningelejr i den sydlige del af landet.

UNHCR underskrev tidligere på ugen en aftale med Bangladesh om, at flygtningene skal vende hjem frivilligt og under internationale standarder.

Derudover forsøger FN at få Myanmar til åbne for inspektion.

- Vi har gennem længere tid bedt om, at vi og andre humanitære aktører får fri adgang til Rakhine-staten, så vi kan komme ind og vurdere forholdene. For hvis flygtninge skal vende hjem frivilligt og oplyst, så bliver vi også nødt til at kunne være inde og se, hvad det er for nogle forhold, de kan overveje at vende hjem til, siger Elisabeth Arnsdorf Haslund.