’De Gule Veste’ vil sprede protesten til resten af Europa

En del af protestbevægelsen vil stille op til valget til Europa-Parlamentet.

Ingrid Levavasseur er spidskandidat for 'De Gule Veste' ved europaparlamentsvalget. (Foto: CHARLY TRIBALLEAU © Scanpix)

’De Gule Veste’ har i den seneste tid vakt opsigt i både Frankrig og resten af verden med deres protester mod den franske regering og den politiske situation i hjemlandet.

Nu går en gren af den franske oprørsbevægelse efter at trække deres politiske utilfredshed helt ind på den europæiske scene.

I aftes kom det frem, at dele af bevægelsen vil stille op til det kommende valg til Europa-Parlamentet, der finder sted i slutningen af maj i år.

De har samlet sig under navnet "Ralliement d'initiative citoyenne", der kan oversættes til "Borgerinitiativets Samling" på dansk, og indtil videre er der 10 navne på bevægelsens valgliste. Spidskandidaten bliver den 31-årige, fraskilte sygehjælper Ingrid Levavasseur, der er blevet en af frontpersonerne i ’De Gule Veste’.

Hun blev kendt i hele Frankrig, da hun stillede sig op i en rundkørsel i sin hjemby for at fortælle, hvordan hun med en månedsindtægt på 9.375 kroner kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.

Derudover finder man blandt andet en truckfører, en hjemmegående husmor samt en jurist blandt kandidaterne, og målet er, at der skal være i alt 79 navne på listen, når franskmændene skal til stemmeurnerne den 26. maj.

Det politiske valgprogram er dog endnu ikke på plads, og derfor er det uvist, hvad listen helt specifikt ønsker at ændre. Det vigtige er dog, at den er partipolitisk uafhængig, understregede kampagnechefen, Hayk Shahinyan, i går over for den franske tv-station BFMTV.

- Vi ønsker at skabe en liste, der afspejler befolkningen og som viser, at vi fra dag ét af er uafhængige og upartiske, lød det fra kampagnechefen, der nu er gået i gang med at indsamle midler for at kunne stille op.

Tusindvis af demonstranter har i de seneste tre måneder demonstreret i gule veste mod den franske regering. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Vil tusind forskellige ting

’De Gule Veste’ opstod for snart tre måneder siden, efter den franske præsident, Emmanuel Macron, havde annonceret, at han af miljø- og klimahensyn ville indføre en ny særskat på benzin og diesel.

Det faldt bestemt ikke i god jord hos alle hans landsmænd, og tusindvis af franskmænd gik efterfølgende på gaden – iført de karakteristiske gule veste – for at vise deres utilfredshed med de varslede prisstigninger.

Klimaskatten var dog bare den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og ’De Gule Veste’ udviklede sig hurtigt til at blive en mere bred, social protestbevægelse mod den generelle politiske situation i landet - og ikke mindst magteliten med præsident Macron i spidsen.

Bevægelsen har favnet alt fra utilfredse franske arbejdere som Ingrid Levavasseur, der ønsker bedre levevilkår, til anarkister, der ønsker at omstyrte det politiske system. Og det er gang på gang blevet understreget, at bevægelsen ikke er partipolitisk, og at den ikke har nogen formel leder.

Derfor er det langt fra sikkert, at alle i ’De Gule Veste’ nu bifalder beslutningen om at stille op til europaparlamentsvalget, lyder vurderingen fra DR’s internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue.

- ’De Gule Veste’ er vitterligt en græsrodsbevægelse, der vil tusind forskellige ting. Den er ikke opstået omkring et politisk projekt, men derimod en frustration og vrede over den nuværende situation. Der vil være nogle, der mener, at det er en utrolig dårlig ide at stille op, fordi man derved blåstempler hele det politiske system, forklarer hun og fortsætter:

- Derudover kan man heller ikke udelukke, at der er andre grupperinger i ’De Gule Veste’, der vil stille op til valget. Jeg tror ikke, at ’De Gule Veste’ bliver en samlet enhed.

Macron er glad

Det er dog ikke utænkeligt, at ’De Gule Veste’ kan gå hen og spille en rolle ved europaparlamentsvalget, understreger Stéphanie Surrugue.

Inden gårsdagens melding blev der lavet en meningsmåling blandt franskmændene, der viste, at 13 procent af de adspurgte kunne finde på at stemme på protestbevægelsen, hvis de valgte at stille op til europaparlamentsvalget.

- Man skal selvfølgelig altid tage den slags målinger med et gran salt. Men det giver et interessant billede af den politiske situation i Frankrig lige nu, siger hun og henviser til, at det i givet fald vil gøre ’De Gule Veste’ som samlet enhed til den tredjestørste politiske gruppe i Frankrig efter henholdsvis Emmanuel Macrons ’La République En Marche!’ og Marine Le Pens højrefløjsparti, ’Rassemblement national’.

Emmanuel Macron har ikke selv kommenteret gårsdagens melding. Men ifølge Stéphanie Surrugue er det ”det bedste, han kunne håbe på”.

- Macron er utvivlsomt en glad mand, for ’De Gule Veste’ trækker en masse stemmer fra ydrefløjene – især højrefløjen. Le Pen og hendes parti står ellers til at få et forrygende valg til Europa-Parlamentet, og det er noget, som Macron, der er meget EU-begejstret, vil have svært ved. Men jo stærkere ’De Gule Veste’ bliver, des svagere bliver Le Pen og ’Rassemblement national’, siger hun.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er blevet for 'De Gule Veste' blevet symbolet på det, de mener, er galt med Frankrig. (Foto: LUDOVIC MARIN © Scanpix)
Facebook
Twitter