De har kaldt hinanden 'morder' og 'levebrødspolitiker': I dag mødes Putin og Biden

Trods køligt forhold mødes Ruslands og USA's præsidenter alligevel i dag for at vende en hel række stridspunkter.

(Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

Omgivelserne kan næppe blive mere elegante.

Villa la Grange ligger i sin park ned til Genfer-søen. Historien suser i træerne. Præsidenterne Reagan og Gorbatjov mødtes i Geneve til deres første møde under Den Kolde Krig. Nu er det Joe Bidens og Vladimir Putins tur.

De har sat scenen. Det hører med. Skru ned for forventningerne. Biden har kaldt sin modstander en morder. Putin har kaldt Biden levebrødspolitiker – underforstået at han er kedelig og uinteressant. Den fælles pressekonference er droppet på forhånd. Men – topmødet er vigtigt, alene fordi de to møder hinanden.

- Vi er interesserede i et positivt resultat af topmødet, men der skal jo to til tango og hvis nogen pludselig danser breakdance, så kan det blive svært, fortalte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, da han for et par dage siden blev spurgt til forventningerne til mødet.

Lavrov kommer til at flankere Vladimir Putin, når han i morgen over middag lander i Geneve og derefter sætter sig til rette overfor Joe Biden og Antony Blinken til et møde, der forventes at tage adskillige timer.

Biden kaster sig næppe ud i breakdance. Men han har forberedt sig. Amerikanske Ruslands-forhandlere gennem årene er blevet hentet frem til forberedelser. Den psykologiske side af mødet er heller ikke glemt. Amerikanerne ved godt, hvordan Putin lod en af sine store hunde skræmme Angela Merkel til et møde for femten år siden, og er der noget Bidens hold vil undgå, så er det at virke skræmt eller uforberedt.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, ankom i går til Geneve. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

Ingen genstart på programmet

For 10 år siden sad Biden som amerikansk vicepræsident overfor Putin, som dengang var russisk premierminister. Andre roller og en helt anden tid.

Dengang var Obamas genstart-strategi om at skabe et godt forhold til Rusland i fuld gang, men nu er Biden den første amerikanske præsident i flere årtier, der ikke har annonceret en sådan plan om en markant forbedring af landenes relation.

Hans mere realistiske formulering er nu ønsket om et stabilt og forudsigeligt forhold med Rusland, ligesom Rusland ikke nærer nogen illusioner om et venskab med amerikanerne.

Hinandens røde linjer

Putins kæphest har de seneste mange år været NATO's udvidelse, og her vil den russiske delegation formentlig forsøge at gøre amerikanerne det meget klart, at et tilbud om Nato-medlemskab til Georgien og Ukraine ligger langt over den russiske røde linje.

I denne uge meddelte Biden, at Ukraine endnu ikke er klar til medlemskab, men at USA alligevel "vil sætte Ukraine i stand til at opretholde deres fysiske sikkerhed, hvis Rusland handler aggressivt."

Biden’s røde linjer kunne nemt være de russiske cyber-angreb, og han kan tænkes at melde ud til Putin, at hvis I fortsætter, så gør vi gengæld. Den amerikanske delegation vil formentlig også signalere, at præsident Biden har et helt andet fokus på internationale menneskerettigheder – og det kan ikke udelukkes, at Biden er dykket ned i Reagan-manualen fra 1985, hvor Reagan havde navne med på et par fængslede sovjetiske statsborgere.

Og når det så er afleveret, så kan Biden lægge de udeståender på bordet, som de kan tale om – og måske arbejde sammen om. Der er den iranske atomaftale, hvor forhandlingerne syder i disse dage i Wien. Der er bekymringerne for, hvad der kommer til at ske i Afghanistan. Der er ikke mindst forhandlinger om stabilisering af atomvåbnene, som de allerede har sparket til hjørne. Der er klimaet. Der er pandemien. Og så kunne de måske få deres diplomater på plads igen.

Foruden Joe Biden har Ruslands præsident Putin mødt fire amerikanske præsidenter: Bill Clinton (1999), George W. Bush (2006), Barack Obama (2012) og Donald Trump (2019). (Foto: Stephen JAFFE © Ritzau Scanpix)

Diplomatisk genopretning

I mere end to måneder har hverken Rusland eller USA haft deres ambassadører på plads i hinandens hovedstæder.

Den seneste diplomatiske krise kommer efter sagen om Navalnyj, hvor vestlige sanktioner fik Rusland til at svare igen med et forbud mod ansættelse af russiske statsborgere på den amerikanske ambassade.

Det ramte især i den konsulære afdeling, der måtte sige farvel til 75 procent af medarbejderne og som derfor holdt op med at udstede visum til russiske statsborgere.

Men lige så gerne Putin vil undgå at tale Navalnyj, lige så sikkert er det, at Biden, der vil gøre menneskerettigheder til et fundament for sin udenrigspolitik, vil bringe den unævnelige op.

Da Ruslands mest fremtrædende oppositionspolitiker blev først forgiftet og siden fængslet udløste det både vestlig fordømmelse og en ny omgang sanktioner.

Det har længe vakt muntre kommentarer i den liberale russiske opposition, at præsident Putin nægter at udtale hans navn, og senest i et langt interview med den amerikanske tv-station NBC, hvor den russiske leder igen ikke ville sige hans navn eller forholde sig til hans fængselsdom, som internationale menneskerettighedsorganisationer betragter som politisk motiveret.

Et rækværk mod afgrunden

I ånden af manglende forventninger har de to præsidenter planlagt separate pressekonferencer efter mødet, og enkelte kommentatorer undrer sig over, at man overhovedet vælger at mødes, når succeskriteriet for dagen næsten virker til at være, at begge mænd dukker op.

Men når forholdet er så ringe og konflikterne så talrige, så er den direkte og personlige kontakt at sammenligne med et rækværk mod det totale kollaps i forholdet mellem USA og Rusland.

Dagens møde skaber måske ikke et autoværn i trykstærkt metal, men er et forsøg på at banke et par stolper ned i de mest risikable sving.

Et af de sving er cyber, hvor USA beskylder Rusland for en række angreb og hvor der i den grad mangler fælles regler og regulering.

Så Biden og Putin kan hurtigt få en onsdag til at gå. Man skal bare ikke forvente resultater – her og nu.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk