Det iranske regimes hårdhændethed har begrænset gadedemonstrationerne i landet, men protesterne spirer stadig frem. Man skal bare vide, hvad man skal se efter.

Protesterne har nemlig antaget en ny form, vi - især i Vesten - normalt ikke forbinder med oprør over et styre.

Iranerne danser.

Både spontant i gaderne og koreograferet på sociale medier som TikTok, Instagram og Telegram især til sangen 'Calm Down'.

Dans er egentlig forbudt i det offentlige rum i Iran, fordi dans mellem mænd og kvinder opfattes som sensuelt og menes at krænke den offentlige moral, forklarer Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus på international politik i Mellemøsten.

- Dertil kommer den ekstra dimension, at styret godt ved, at det er en protest mod dem.

Derved kan danseprotesterne ifølge seniorforskeren opfattes som en direkte finger til det iranske præstestyre og sender samtidig et stærkt signal til myndighederne, som har strammet skruen mod demonstranterne:

- "Mentalt kan I ikke spærre mig inde. Det kan godt være, I slår endnu hårdere ned, arresterer og henretter, men jeg er stadig fri i mit hoved", oversætter Helle Malmvig dansevideoernes symbolik til.

Et politisk våben

Dansen er bestemt også et protestfænomen, Iran-forsker ved Københavns Universitet Rasmus Elling er stødt på.

Han opfatter det som et politisk våben mod den islamiske republik, som har et striks moralkodeks for, hvordan man bør opføre sig.

Det strenge moralkodeks stammer ifølge Elling fra en konservativ læsning af islam, hvor kvinder skal opføre sig sømmeligt og bestemt ikke sensuelt.

- Glæde og sensualitet bliver set som modstykke til det, den islamiske republik står for, og selv uskyldige dansevideoer bliver set som politiske budskaber til magthaverne i Iran om, at de ikke kan kontrollere kvinders kroppe.

Dansen repræsenterer en drøm om en mere farverig fremtid fra en længselsfuld ungdomsbevægelse, mener Elling.

Der gemmer sig altså en underlæggende betydning i dansen, som ikke nødvendigvis er tydelig for personer i Vesten, der ikke kæder dans og frihed sammen.

Helle Malmvig har forsket i protester i flere mellemøstlige lande og forklarer, at diktaturer generelt er bange for grin og glæde, fordi det fjerner noget af befolkningens frygt.

Protestbevægelsen antager ny form

Dans som protestform er ikke ny i Iran, men Helle Malmvigs fornemmelse er, at tendensen spreder sig endnu mere i øjeblikket. Det er dog svært at få et fuldstændigt overblik over, fortæller hun.

Rasmus Elling ser ligeledes, at dansen har fået en større udbredelse og stærkere betydning.

- Protestbevægelsen er inde i en ny fase, hvor vi ikke ser mange af de klassiske gadeprotester, men i stedet mikro- eller hverdagsprotester for eksempel i form af dans, dansevideoer eller at handle ind uden slør, siger han.

Forklaringen skal ifølge de to Iran-eksperter findes ved styrets brutale håndtering, hvor tusindvis er blevet anholdt, demonstranter er blevet truet indirekte, fængslet og sågar henrettet.

- Myndighederne er begyndt at slå stærkere ned på kvinder og piger, som går rundt i det offentlige rum uden hijab, forklarer Helle Malmvig.

Det sker blandt andet ved, at myndighedspersoner står ved metroindgange og tjekker, om kvinder bærer tørklæde og ved brug af ansigtsgenkendelsesteknologi fra Kina.

Dansen i iranske gader og på sociale medier er således én af de få ting, ungdomsbevægelsen har tilbage for at udtrykke utilfredshed med styret.

- De kan ikke organisere demonstrationer, organisere sig politisk, men de forstår at bruge sociale medier som politisk værktøj, siger Rasmus Elling.

Den velkendte dans

Danseprotester har, som Rasmus Elling også er inde på, den fordel, at de har evnen til at sprede sig som en steppebrand på sociale medier, hvis de går viralt, forklarer Helle Malmvig.

Men dansen skal ikke underkendes som en ufarlig måde at udtrykke sin utilfreds på, fordi det til dels foregår online, understreger Helle Malmvig.

Det kræver mindst lige så meget mod som klassiske gadedemonstrationer, fordi man skal have overskud til at vise glæde, selvom man er bange for repressalierne.

- Desuden er der sindssyg stor risiko for efterfølgende at blive taget af myndighederne, fordi de har forskellige typer overvågningsudstyr, siger hun.

Der har da også førhen været eksempler på, at dansevideoer har fået konsekvenser.

I 2014 arresterede myndighederne seks iranere for at danse til Pharrel Williams gigantiske pophit 'Happy'. De blev straffet med fængsel og piskeslag, efter videoen var gået viralt.

For en måned siden lagde fem piger uden hijab, de såkaldte "The Ekbatan Girls", en video på de sociale medier, hvor de danser til Selena Gomez og Rema sangtekst 'baby, calm down, calm down. Girl, this your body e put my heart for lockdown'.

Teenagepigerne blev sidenhen arresteret og har undskyldt offentligt. Den undskyldning er blevet beskyldt for at være tvang fra styrets side.

Siden midten af september 2022 har Irans kvinder forsøgt at vælte præstestyret. Men det er en svær kamp, når republikken har kvindeundertrykkelse som en del af sin DNA, som Rasmus Elling udtrykker det.