De såkaldte afstemninger i besatte ukrainske regioner er slut. Hvad sker der så nu?

Afstemningerne ændrer ikke nødvendigvis hverdagen drastisk, men de kan få betydning for, hvilke midler Rusland vil tage i brug.

Medlemmer af en lokal valgkommission venter på vælgere i det sønderbombede Mariupol, der er under russisk kontrol. Billedet er fra i søndags. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)

De såkaldte folkeafstemninger i fire besatte ukrainske regioner er slut, og resultatet kommer formentlig ikke bag på de fleste.

Ifølge de prorussiske myndigheder har et enormt flertal af indbyggerne i de primært russisk kontrollerede regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson stemt for at tilslutte sig Rusland ved et valg, som flere betegner som en farce.

Afstemningerne, som internationale observatører ikke har haft mulighed for at følge, fordømmes af blandt andre Vesten, Ukraine og OSCE såvel som FN's generalsekretær, Antonio Guterres, men det har ikke forhindret Rusland i at forberede en annektering af områderne.

Men hvad kommer der nu til at ske? Og hvad får det af betydning for de besatte områder og Ruslands forsvar af dem?

Det kigger vi nærmere på her.

Papirarbejdet er allerede i gang

Det russiske underhus forventes inden for de kommende dage at give grønt lys til en annektering af de fire regioner. (Foto: © Russian State Duma, Ritzau Scanpix)

Efter dagens annoncering af de såkaldte afstemningsresultater begynder det russiske underhus, Dumaen, nu at kigge på papirarbejdet, der er forbundet med en annektering, fortæller Matilde Kimer, DR's korrespondent i Rusland og Ukraine.

- Det er ikke, fordi det er nogen overraskelse, hvad det skal rumme, og at man nok skal stemme ja til det, men der er alligevel noget formalia, når det skal behandles, fortæller korrespondenten.

Herefter skal annekteringerne stemmes i gennem i Dumaen, og på fredag forventes præsident Putin at holde en tale om annekteringen i Føderationsrådet, det russiske parlaments andet kammer, som efterfølgende skal blåstemple beslutningen. Talen er dog ikke bekræftet af Kreml i skrivende stund.

- I starten af næste uge forventer man, at formalia er på plads, og annekteringen af de fire områder er ophøjet til russisk lov, efter begge kamre og Putin har skrevet under og officielt erklæret, at de fire regioner nu er en del af den russiske føderation, fortæller Matilde Kimer.

Ændrer ikke nødvendigvis hverdagen drastisk – men...

Arbejdere i gang med at sætte bannere med pro-russiske slogans op i byen Lysytjansk i Luhansk-regionen. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)

Selv om indbyggerne i de russisk-kontrollerede regioner har udsigt til officielt at blive annekteret af Rusland, så betyder det ikke nødvendigvis, at forholdene ændrer sig drastisk.

Der har nemlig længe været et indædt forsøg på at gøre områderne russiske, fortæller Matilde Kimer.

- Allerede fra de første dage af besættelsen begyndte en russificering, som indebar, at man skiftede møntfod, blokerede for ukrainske mobiludbydere og orienterede de ukrainske lærere om, at når man kunne undervise igen, så skulle ukrainsk sprog fjernes, og man skulle følge russisk pensum, fortæller hun.

- Så bevægelsen har været i gang længe, og hvis man kigger på Donetsk og Luhansk, så har det foregået siden 2014.

Hvad angår de mænd, der er blevet tilbage i områderne, kan der dog være en væsentlig pointe. De bliver nemlig formentlig mobiliseringskandidater – i så fald risikerer de at skulle melde sig til russisk militærtjeneste, siger Matilde Kimer.

Hun peger på, at der allerede har været adskillige meldinger om, at mænd, som har fået besøg af de lokale valgmyndigheder i de besatte områder, har fået stukket en indkaldelse i hånden.

Rusland kan tage andre midler i brug

Et russisk Grad-raketstyr i aktion i det østlige Ukraine. (Foto: © JUAN BARRETO, Ritzau Scanpix)

Hvis man tror, at annekteringen er fuldendelsen af de russiske militære mål i Ukraine, så tager man fejl. Så sent som i dag sagde Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, at krigen fortsætter "som minimum til befrielsen af Folkerepublikken Donetsk" – med henvisning til Donetsk-regionen, som Rusland i øjeblikket kontrollerer lidt over halvdelen af.

Her er det værd at bide mærke i formuleringen "som minimum" pointerer Matilde Kimer.

Og så er der spørgsmålet om, hvilke midler Rusland vil tage i brug for at forsvare de annekterede områder. Her menes præsident Putins tale i sidste uge at være en slet skjult advarsel til Ukraine såvel som omverdenen.

Her sagde præsidenten nemlig blandt andet, at Rusland råder over moderne masseødelæggelsesvåben, "og hvis vores lands grænser bliver truet, vil vi beskytte Rusland og vores folk ved at gribe til alle de våben, vi har til rådighed".

- Den tale, som Putin holdt i sidste uge, var jo en meget åbenlys trussel om brug af masseødelæggelsesvåben, og at man er villig til at bruge, hvad der skal til, når man skal forsvare Rusland, siger korrespondenten.

Hun peger på, at selv om de såkaldte afstemninger af både Ukraine og store dele af udlandet bliver betragtet som rent teater, så er opfattelsen en ganske anden, hvis man har russiske briller på.

- For dem er det virkelighed, at man optager de her fire regioner og kalder dem en del af Rusland, siger Matilde Kimer.

Men trods den underliggende trussel om russisk eskalering, så har Kyiv gjort det klart, at de ikke ændrer noget omkring de ukrainske krigsmål.

- Man siger, at det ikke er noget, der kommer til at ændre dynamikken eller indsatsen på slagmarken. Ukraines mål er det samme, som det har været siden den 24. februar: At få den fulde kontrol over alle områderne, som russerne har besat.

Her er de fire regioner, hvor der har været såkaldte folkeafstemninger. (© DR Grafik: Natalie Nystad)