De uafhængige dommere er blevet trukket ind i kampen om Polens næste præsident

I EU er der lige nu ekstra stor opmærksomhed på, om Polen og de andre medlemslande respekterer retsstatsprincipperne.

'Love Actually' er ikke en film, man normalt forbinder med hverken Polen eller sommer for den sags skyld.

Men tidligere på ugen dukkede en nyfortolkning af den ikoniske christmas carol-scene fra juleklassikeren op i den polske præsidentvalgkamp, som skal afgøres i dag.

I den originale film er det en ung brite, der med hjælp fra en bunke hjemmelavede plancher forsøger at fortælle sin bedste vens kone, at han er håbløst forelsket i hende.

Men i den polske version, som borgerinitiativet Wolne Sady står bag, er han blevet udskiftet med tre alvorstunge polakker, der ringer på døren i præsidentpaladset for at levere et noget mindre romantisk budskab:

Polens nuværende præsident, Andrzej Duda, har i de seneste fem år godkendt en række omstridte retsreformer, der på hver sin vis har været med til at indskrænke de polske dommeres uafhængighed. Derfor er det vigtigt, at han ikke bliver genvalgt.

Det lykkes dog ikke de tre polakker i reklamevideoen at overbevise den polske førstedame om at sætte sit kryds et andet sted, da hun åbner døren og bliver mødt af deres plancher. Men Wolne Sady, der oversat til dansk betyder 'frie domstole', håber, at mange af deres ligesindede landsmænd vil se med – og stemme derefter.

Dagens valgresultat, hvor Andrzej Duda er oppe imod Rafal Trzaskowski, kan nemlig få store konsekvenser for det polske retsvæsen, som er kommet under et voksende politisk pres i de seneste år.

Ideologisk hjerteblod

Andrzej Duda skal som præsident egentlig være partineutral. Men han har tidligere været medlem af landets store, nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), og han er reelt partiets mand i præsidentpaladset.

Siden Lov og Retfærdighed satte sig tungt på magten i det østeuropæiske land for fem år siden, har det gennemtrumfet en række retsreformer, som ifølge kritikere har handlet om at underminere dommernes uafhængighed og slippe af med de mest regeringskritiske af dem.

Justitsministeriet og parlamentet har eksempelvis fået mere magt til at udvælge, fyre og forflytte dommere. Og de tidligere medlemmer af landets magtfulde domstolsråd, der blandt andet udvælger dommere, er blevet udskiftet med politisk udpegede og regeringsvenlige dommere.

- Det har været ideologisk hjerteblod for Lov og Retfærdighed at få gennemført reformerne, fordi partiformanden mener, det er et nødvendigt opgør med den kommunistiske fortid, forklarer Vibe Termansen, der er analytiker ved Demokrati i Europa (DEO) og forfatter til bogen "Kampen om Centraleuropa".

Fornyet pres

Stort set alle hjørner af retsvæsenet er blevet påvirket af reformerne, som ifølge regeringens eget forsvar har handlet om at effektivisere det og fjerne de gamle kommunistiske dommere, der blev siddende efter murens fald.

Og Andrzej Duda har som præsident sagt god for lovene ved at underskrive dem. Også selvom det har vakt stor kritik i EU, hvor de flere gange er blevet underkendt af EU-domstolen og har ført til en såkaldt artikel 7-procedure.

Det er det tungeste redskab, EU-Kommissionen har til at straffe uregerlige medlemmer, og det kan i sidste ende føre til, at den polske regering mister sin stemmeret i Bruxelles.

- Når EU blander sig i det, opfattes det i regeringen som om, at Polens uafhængighed er truet, fordi der i EU-traktaten er en anden definition af "retsstat" og magtens tredeling, siger Vibe Termansen.

Det kan dog slutte i dag, hvis præsidentmagten skifter. Andrzej Duda kæmper med den populære Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowski, der kommer fra centrumhøjrepartiet Borgerplatformen.

Hvor den nuværende præsident står for en nationalistisk og katolsk-konservativ kurs med fokus på traditionelle familieværdier, repræsenterer udfordreren en mere liberal og EU-positiv politik. Rafal Trzaskowski har udtalt sig kritisk om reformerne. Og da præsidenten i Polen har vetoret og derved har mulighed for at afvise nye love, kan det få store konsekvenser for PiS-regeringens politiske omdannelsesprojekt for Polen.

- Hvis Andrzej Duda vinder, vil den udvikling, vi har set i de senere år, fortsætte. Bliver det Rafal Trzaskowski, kan han nægte at underskrive love, men så må vi forvente, at regeringen vil forsøge at presse ham med nye retsreformer og andre højspændte værdipolitiske emner som for eksempel LGBT-rettigheder. Det vil føre til store konflikter mellem dem, vurderer Vibe Termansen.

Bruxelles holder øje

Selvom valgvideoen fra Wolne Sady i de seneste dage er blevet delt tusindvis af gange på Facebook og Twitter, er det dog ikke, fordi spørgsmålet om dommerne og retsstaten har fyldt meget i præsidentvalgkampen. Det har det dog til gengæld i Bruxelles, hvor retsstatsprincipperne er blevet et storpolitisk emne. Og her bliver der også holdt øje med den politiske magtbalance i Polen.

I næste uge skal stats- og regeringscheferne forsøge at nå til enighed om EU's næste langtidsbudget. Og her har EU-kommissionen foreslået, at det fremover skal være muligt at straffe lande som Polen, der ikke overholder de grundlæggende retsstatsprincipper og eksempelvis indskrænker dommernes uafhængighed.

- Vi skal kun bruge skatteydernes penge, hvis vi kan være helt sikre på, at der er uafhængige og effektive retsinstanser, lød det tidligere på ugen fra EU's retskommissær, Vera Jourova.

Danmark er et af de lande, der lægger stor vægt på, at der kommer en såkaldt retsstatsmekanisme i det kommende budget. Og den tyske regering, der for tiden har formandskabet for EU, har også længe bakket op om, at EU-budgettet bliver bundet op på visse demokratiske normer.

Men flere andre lande, heriblandt Polen og Ungarn, er imod denne mekanisme. Og i Europa-Parlamentet frygter flere nu ifølge EU-mediet Politico, at kansler Angela Merkel er klar til bøje af på retsstatsmekanismen for i stedet at kunne lande en budgetaftale så hurtigt som muligt.

- Før pengene kan blive koblet sammen med retsstatsprincipperne, skal der først og fremmest være et budget, sagde kansleren selv i forrige uge.

Meningsmålingerne viser, at der er tæt løb mellem de to præsidentkandidater. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

Dyb konflikt hos polakkerne

Men europaparlamentarikerne skal godkende EU-budgettet, før det kan træde i kraft, og her presser flere på for, at mekanismen ikke bliver udvandet.

- Du kan godt regne med, at du vil blive mødt med stor modstand, hvis du ønsker at spænde ben for denne retsstatsmekanisme, udvande den eller gøre den ubrugelig, lød advarslen ifølge Politico fra den tyske socialdemokrat Katarina Barley.

Ifølge Vibe Termansen vil det få store konsekvenser for den polske regering, hvis EU-kommissionen begynder at tilbageholde midler, som de ellers var blevet stillet i udsigt.

- Støtten fra EU er en meget vigtig og populær del af deres politik, dog derfor vil de helt klart komme til at mangle dem, hvis de bliver ramt af en retsstatsmekanisme, siger hun.

Men om Polen nu også står over for et politisk kursskifte, er endnu for tidligt at sige.

- Meningsmålingerne til præsidentvalget i Polen peger på dødt løb mellem de to kandidater - det vil sige mellem de to syn på Polen, på Europa, på verden og på demokrati og retsstat, siger Vibe Termansen og tilføjer:

- Det er en dyb identitetsmæssig konflikt hos polakkerne, ligesom mange andre steder rundt i verden. Den konflikt forsvinder ikke henover sommeren, lige meget hvem der vinder valget, eller om retsstatsmekanismen bliver vedtaget nu eller måske først senere. Men det vil naturligvis give et fingerpeg om, hvilken retning vi er på vej i.

Facebook
Twitter