Deadline for EU-lande: Hvad kan man få for 5.600 milliarder kroner?

EU-landene skal i dag fortælle, hvad de vil bruge deres genopretningsmilliarder på.

EU-landene har i fællesskab lånt 5.600 milliarder kroner til at genoprette unionen efter coronakrisen. (Foto: Sofie Jackson Bangsgaard (Grafik))

Det var, for at citere den franske præsident, Emmanuel Macron, en "historisk dag for Europa", da EU’s stats- og regeringschefer en tidlig julimorgen sidste år blev enige om i fællesskab at låne knap 5.600 milliarder kroner.

Pengene skal bruges på at hjælpe medlemslandene ud af den økonomiske krise, der allerede dengang havde ramt dem som følge af coronapandemien.

Og det havde ikke været nogen lette forhandlinger, for en håndfuld af landene, heriblandt Danmark, havde forsøgt at forhindre, at størstedelen af de såkaldte genopretningsmilliarder skulle gives som tilskud, der aldrig skal betales tilbage, frem for lån.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var dog, trods to nætter uden søvn, godt tilfreds med kompromisset. Også selvom der var tale om den største overførsel af penge mellem medlemslandene, siden EU-samarbejdet blev skabt.

- Det mest glædelige er, at vi i fællesskab har skabt et resultat, som er godt for vores befolkninger og Europa både nu og i fremtiden, sagde hun dengang.

Her, mere end ni måneder efter, er milliarderne endnu ikke blevet udbetalt. Men det rykker nu et stort skridt nærmere, for i dag er foreløbig deadline for, at medlemslandene kan indsende deres genopretningsplaner til Europa-Kommissionen.

Elbiler og bedre internet

Her skal de redegøre for, hvordan de vil bruge de penge, de står til at få fra fonden.

Og indtil videre er der lagt op til, at der skal bruges penge på alt fra flere elbiler, lyntog og energirenovering til bedre internet, stærkere sundhedssektorer, jordsskælvssikring af huse samt mere ligestilling.

- Det er første gang, at EU tager et så stort skridt for at finansiere en økonomisk genopretning. Og det er historisk, den måde EU nu kommer til at spille en meget større og mere selvstændig rolle for, hvor landene skal bevæge sig hen. Ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, siger Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i den økonomiske integration i Europa.

Der er nemlig blevet sat krav til, hvad landene kan bruge deres genopretningsmilliarder på. Eksempelvis skal 37 procent bruges på klimatiltag, og nogle lande skal lave større reformer for at få adgang til pengene.

'Landets skæbne'

Italien er det land, der står til at modtage flest penge fra puljen, nemlig 1.424 milliarder kroner, hvoraf størstedelen er lån, som skal betales tilbage.

Pengene, der kommer til at udgøre hovedparten af landets nye genopretningsplan, skal blandt andet bruges på nye højhastighedstog og bedre togforbindelser, mere grøn energi samt et mere effektivt energinet, hurtigere internet på skolerne og digitalisering af hele den offentlige sektor. Det er nemlig også et krav, at 20 procent af midlerne skal gå til at digitalisere medlemslandene.

Derudover vil der også blive brugt penge på uddannelsessystemet og sundhedssektoren, på at modernisere retsvæsenet og på at styrke ligestillingen mellem kønnene. Og 40 procent af milliarderne vil gå til den sydlige del af landet, som er den fattigste del.

Landet, der er den tredjestørste økonomi i eurozonen, befinder sig lige nu i den dybeste recession siden Anden Verdenskrig. Og ifølge premierminister Mario Draghi er det ligefrem ”landets skæbne”, der er på spil med den nye plan.

Den italienske premierminister, Mario Draghi, håber, at genopretningsmilliarderne kan bruges til at sparke gang i den italienske økonomi igen. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Scanpix)

Dansk plan er næsten klar

En række andre lande har også præsenteret deres genopretningsplaner i løbet af ugen, heriblandt Frankrig og Tyskland, som ligeledes vil skyde milliarder af genopretningsmilliarder efter den grønne omstilling og digitaliseringen.

Og Danmark, der i første omgang står til at få 11,6 milliarder kroner fra fonden, har allerede øremærket pengene til blandt andet den grønne skattereform, mere forskning samt aftalen om grøn vejtransport, der blandt andet skal sikre én million elbiler inden slutningen af dette årti.

Samlet set vil 60 procent af pengene gå til klimatiltag, mens 25 procent vil blive brugt på digitaliseringen.

Europa-Kommissionen vil nu bruge to måneder på at granske planerne, som efterfølgende skal godkendes af medlemslandenes regeringer. Forventningen er, at alle planerne vil være godkendt i løbet af sommeren.

Men flere lande, ikke mindst i Sydeuropa, hvor både de menneskelige og økonomiske konsekvenser af pandemien har været særdeles omfattende, venter lige nu utålmodigt på at få deres andel af pengene, så de kan få sparket gang i deres genopretningsprogrammer.

- Vi har spildt meget tid (siden aftalen blev indgået, red.). Kina har fået gang i væksten igen, og økonomien i USA boomer. EU bliver nødt til at forblive i det kapløb, lød det tidligere på ugen ifølge Reuters fra den franske finansminister, Bruno Le Maire.

Den kinesiske økonomi er begyndt at vokse igen efter coronakrisen. (Foto: Str © Scanpix)

Ukendt regning

Samtidig er der opstået bekymring for, om der kan opstå svindel, eller at pengene bliver brugt på forkerte formål.

Men Europa-Kommissionen har ifølge ledende næstformand Valdis Dombrovskis fastsat en række skrappere kontrolforanstaltninger, der netop skal forsøge at forhindre netop det.

- Udbetalingen af pengene er direkte koblet sammen med de fremskridt, der skal ske i forhold til reformer og investeringer, siger Valdis Dombrovskis til Financial Times.

Der er også spørgsmålet om, hvordan det enorme milliardlån skal tilbagebetales, som endnu ikke er blevet besvaret. Der er nemlig tale om fælles gældsstiftelse, og derfor hænger alle landene også på at betale de penge, der er givet som tilskud, tilbage.

Det skal dog først ske fra 2028, og Europa-Kommissionen har lagt op til, at det skal tilbagebetales gennem nye skatter, heriblandt en CO2-afgift. Men det store politiske slagsmål mangler fortsat at blive taget, og derfor kan man heller ikke sige på nuværende tidspunkt, hvad fonden kommer til at koste Danmark.

- Alle medlemslande har forskellige synspunkter og tilgange til det, siger budgetkommissær Johannes Hahn ifølge Politico.

Da aftalen blev indgået sidste år, var den klare melding, at der var tale om en engangsforestilling, og at det ikke skal blive en vane, at EU-landene på den måde går ud og stifter gæld i samlet flok, når der er problemer.

Men ifølge Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet er der flere lande, heriblandt Frankrig, som godt kunne se det som en fremtidig model, når EU-landene igen står i en krise.

- Det er også en måde at støtte den europæiske industri og trække nogle arbejdspladser tilbage til Europa, og den mere protektionistiske tilgang, som man ellers troede, var blevet begravet på historiens losseplads, har nu fået medvind igen, siger han.

Rettelse: I den oprindelige version stod der, at størstedelen af Italiens genopretningsmilliarder består af tilskud. Det er ikke korrekt, da størstedelen består af lån.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk