Deadline nærmer sig for Netanyahu: Har til midnat til at danne regering

Koalitionspartierne kan ikke blive enige om, hvorvidt ultraortodokse jøder skal i hæren.

Måske skal Netanyahu snart have valgplakaterne op igen. (Foto: AMMAR AWAD)

Glæden var stor, da Benjamin Netanyahu udråbte sig selv som vinder ved parlamentsvalget i Israel den 10. april:

- Jeg er meget bevæget over, at Israels befolkning har vist mig tillid og sørget for en femte valgperiode, lød det det fra premierministeren.

Men helt så let skulle det ikke gå.

For her godt halvanden måned senere, har Netanyahu endnu ikke dannet en regering. Og han har travlt, for fristen udløber ved midnat.

Netanyahu og hans parti, Likud, er afhængig af at samarbejde med en række mindre partier for at opnå flertal i det israelske parlament. Og de partier kan ikke blive enige om én ting:

Hvem der skal aftjene værnepligt.

Både mænd og kvinder er værnepligtige i Israel, men de ultra-ortodokse jøder går fri. Det er kernen i den strid, der blokerer for en regeringsdannelse i Israel. (Foto: AMIR COHEN)

Det fortæller DR's korrespondent i Mellemøsten, Michael S. Lund:

- Det er jo lang tid, man er i hæren i Israel – det er over to år for mænd. Der har været en tradition for, at det skulle de ultraortodokse jøder ikke. De skal i stedet bruge deres tid på at læse religiøse studier.

Stridens kerne

Den regering, som Netanyahu har forsøgt at danne, består både af ortodokse partier og af partiet Yisrael Beitenu (Israel er vores hjem, red.), som er ledet af Netanyahus tidligere forsvarsminister, Avigdor Lieberman, og er mere sekulær.

Koalitionsforhandlingerne er gået så meget i hårdknude, at Likud har fremsat et forslag i det israelske parlament, Knesset, om at opløse parlamentet.

Normalt får oppositionen mulighed for at forsøge at sammensætte en regering, men ved at opløse parlamentet inden da, får Netanyahu mulighed for et nyvalg.

Og striden kan måske vække en følelse af deja-vu.

For det var nemlig også spørgsmålet om, hvorvidt de ultraortodokse jøder skal trække i uniformen, der tvang Netanyahu til at udskrive nyvalg i 2018 i første omgang.

Egentlig skulle parlamentsvalget først være afholdt i slutningen af 2019, men fremsættelsen af et lovforslag om at tvinge et årligt minimumsantal af ortodokse til at aftjene værnepligt, ledte til splittelse i regeringen, så Netanyahus koalition ikke længere havde flertal.

Og det er det selv samme lovforslag, som Avigdor Lieberman nu har gjort det til sin mærkesag at få gennemført. Og de ortodokse partier i Netanyahus regering har faktisk ikke været fuldstændigt afvisende, fortæller Michael S. Lund.

- De ultraortodokse er kommet med små ændringer til den her lov, som man måske skulle tro godt kunne blive gennemført alligevel. Men Avigdor Lieberman står altså meget, meget fast.

En lussing til Netanyahu?

Spørgsmålet om, hvor meget det israelske samfund skal indrette sig efter landets ortodokse jøder, er et, der fylder meget i den politiske og offentlige debat.

Både hvad angår værnepligt, forbud mod arbejde om lørdagen, som er hellig, og bøder til butikker, der holder åbent om lørdagen - sabbaten.

Alligevel undrer det mange, at uenigheden om værnepligten sætter en stopper for regeringsdannelsen, fortæller Michael S. Lund.

- Det virker lidt underligt, at man er klar til at satse en regering, som ikke engang er dannet endnu, på grund af nogle detaljer i en lov om værnepligt, siger han og forklarer, at der måske kan ligge noget andet bag.

De to partiledere Benjamin Netanyahu (t.h.) og Avigdor Liebermans (t.v.) samarbejde skranter. (Foto: AMIR COHEN)

- Der bliver spekuleret i, om det i virkeligheden handler om, at Lieberman i virkeligheden vil give Netanyahu - som han ikke er særlig gode venner med og som har flere korruptionssager liggende - en eller anden form for lussing, men det nægter han selv.

Benjamin Netanyahu har brug for Avigdor Lieberman og Yisrael Beitenus fem mandater i parlamentet.

Uden dem har premierministeren nemlig kun 60 sæder, og det er ikke nok til at danne flertal i parlamentet, som har 120 medlemmer.

Om israelerne igen skal til parlamentsvalg, ved vi efter midnat, siger Michael S. Lund.

- Det kan godt ske. Israelsk politik er ikke altid så nem at forudsige.

Facebook
Twitter